Besluttet 14. september, Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, Aabenraa
Orientering om status på ukrainesituationen og den beregnede flygtningekvote 2027
Jobcenter og Borgerservice indstiller, at orienteringen om ukrainesituationen og den beregnede flygtningekvote for 2027 tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, Aabenraa Kommune
- Hvornår
- Mandag 14. september 2026
- Status
- Besluttet. Orienteringen taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I denne sag lægges der op til en orientering om den aktuelle situation vedrørende modtagelsen
af fordrevne ukrainere i Aabenraa Kommune og den beregnede flygtningekvote for 2027.
I forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine blev der i februar 2022 vedtaget en særlov for
fordrevne ukrainere. Det nuværende opholdsgrundlag efter særloven løber frem til marts 2027,
og det forventes at ordningen forlænges, når lovgivningsarbejdet genoptages i efteråret.
Status på ukrainesituationen
Siden marts 2022 har Aabenraa Kommune ifølge forvaltningens egen opgørelse, opgjort
august 2026, modtaget i alt 703 fordrevne ukrainere. Status er følgende:
Modtagne ukrainere fra marts 2022 - august 2026
Antal
Adresse i Aabenraa Kommune
Rejst tilbage til Ukraine
Fraflyttet kommunen pga. job
Øvrige (forsvundne eller døde)
I alt modtaget
Tilflyttet Aabenraa Kommune pga. job
27 personer er aktuelt boligplaceret i kommunens 17 midlertidige boliger i henholdsvis Nygade
i Aabenraa og Gl. Søndergade i Bolderslev, mens de øvrige er flyttet i private lejemål. Antallet
af personer i de midlertidige boliger ændrer sig løbende.
I juli 2026 var 221 ukrainere i beskæftigelse, ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering (STAR), svarende til 91 % af de jobparate ukrainere, hvilket er 8 procentpoint over
landsgennemsnittet.
Regeringen har i september 2026 udmeldt en ny model for fordelingen af fordrevne fra Ukraine
mellem kommunerne. Modellen indebærer, at Aabenraa Kommune forventes at modtage 52
mod tidligere 48 ukrainere for hver 5.000 fordrevne, der kommer til Danmark. Samtidig
iværksættes der ændringer af adgangen til ophold efter særloven, som forventes at reducere
den forventede tilstrømning til Danmark med 40 %. Der henvises til KL’s borgmesterbrev i bilag
Ændring i gruppen af fordrevne ukrainere
Det er jobcenterets erfaring at sammensætningen af de fordrevne ukrainere, som Aabenraa
Kommune modtager, har ændret sig det seneste år. Kommunen modtager i stigende grad
ældre ukrainere samt ukrainere med sygdom, handicap eller andre støttebehov, som ikke
umiddelbart står til rådighed for arbejdsmarkedet. På baggrund af modtagelsen i 2. og 3.
kvartal 2026 forventer forvaltningen, at andelen af modtagne fordrevne ukrainere over 60 år vil
stige samlet fra ca. 10 % i 2025 til ca. 25 % i 2026. Det stiller nye krav til boligplacering og den
tværgående koordinering mellem kommunens forvaltninger og sundhedsvæsenet.
Flygtningekvote 2027
Udlændingestyrelsen har den 29. april 2026 udmeldt landstallet og de beregnede
flygtningekvoter for 2027. Udlændingestyrelsen vurderer hvert år det forventede antal
flygtninge, der får opholdstilladelse, og som det efterfølgende år skal boligplaceres i
kommunerne. Formålet med kvotefordelingen er at fordele flygtninge mellem landets
kommuner. Udlændingestyrelsen vurderer, at der i 2027 vil blive givet opholdstilladelse til 600
flygtninge på landsplan, hvilket er samme antal som i 2026. Den beregnede regionskvote for
Syddanmark er 121 personer mod 114 personer i 2026, og kvoten for Aabenraa Kommune er
seks personer i 2027 mod ni personer i 2026. Hertil kommer eventuelle familiesammenførte
personer. Der henvises til bilag 2 for en nærmere oversigt
Fordrevne ukrainere indgår ikke i den generelle flygtningekvote, men fordeles særskilt efter
reglerne i særloven for fordrevne Ukrainere.
Sagen afgøres i
Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget.
Indstilling
Jobcenter og Borgerservice indstiller,
at orienteringen om ukrainesituationen og den beregnede flygtningekvote for 2027 tages
til efterretning.
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.
Kilde: Aabenraa Kommune, Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, referat fra mødet mandag 14. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.