Besluttet 8. oktober, Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, Aabenraa
Godkendelse af evaluering af tre prøvehandlinger under Velfærdsaftalen
Jobcenter og Borgerservice indstiller, at prøvehandlingerne vedrørende Virksomhedsnær sygedagpengeindsats og Kommunikationskompetence overgår til drift, og at prøvehandlingen vedrørende Fleksibelt rehabiliteringsteam indarbejdes i den videre organisering af området.
Kort fortalt
- Hvem
- Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, Aabenraa Kommune
- Hvornår
- Torsdag 8. oktober 2026
- Status
- Besluttet. 1. og 2. at godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I denne sag lægges der op til en godkendelse af evalueringen af tre prøvehandlinger under
Velfærdsaftalen. Prøvehandlingerne er evalueret med afsæt i den programteoretiske metode
og virkningsevaluering, som udvalget blev orienteret om på mødet den 9. marts 2026.
Prøvehandlinger evalueres med fokus på effekt, læring og udviklingspotentiale. Evalueringerne
anvendes til den løbende udvikling af indsatserne og indgår samtidig i den samlede evaluering
af Velfærdsaftalen, som forventes klar i 1. kvartal 2027.
De enkelte prøvehandlinger behandles administrativt i styregruppen for Velfærdsaftalen, som
på baggrund af evalueringerne anbefaler, om indsatser skal overgå til drift, justeres eller
afsluttes. Styregruppen består af chefgruppen for Jobcenter og Borgerservice.
Ud af tolv igangsatte prøvehandlinger er der udarbejdet evaluering af i alt ni. I denne sag gives
der et kort resúme af evaluering for Virksomhedsnær sygedagpengeindsats,
Kommunikationskompetencer og Fleksibelt rehabiliteringsteam. Samlet status fremgår af
tabellen:
Prøvehandling
Status
Målopfyldelse
Jobspor og netværk
I gang
Mål 1
Partnerskabsaftale – ungeløftet
I gang
Mål 1
Læringsgruppe for kunstig intelligens
I gang
Mål 3
Kickstart
Evalueret. Ikke overgået til drift
Mål 1
Fleksibelt rehabiliteringsteam
Evalueret. Delvist overgået til
drift
Mål 3
Løntimer/småjobs
Evalueret. Overgået til drift.
Mål 1
Samarbejde omkring løsladelse af
indsatte
Evalueret. Ikke overgået til drift.
Mål 1
Virksomhedsnær
sygedagpengeindsats
Evalueret. Overgået til drift.
Mål 2
Kommunikationskompetencer
Evalueret. Indarbejdes i
kompetenceudviklingsforløb.
Mål 2
Digital videns- og
kompetenceplatform
Evalueret. Indarbejdes i
kompetenceudviklingsforløb.
Mål 3
Tidsstudie
Evalueret. Ikke overgået til drift
Mål 3
Videovejledning
Evalueret. Overgået til drift
Mål 1
Nedenfor gives et kort overblik over de tre evalueringer med fokus på formål og læring. De
uddybende evalueringer fremgår af bilag 1-3.
Virksomhedsnær sygedagpengeindsats
Prøvehandlingen har haft fokus på at styrke fastholdelsen af sygemeldte i arbejde gennem en
tidlig og virksomhedsnær indsats med tæt dialog mellem borger, arbejdsgiver og jobcenter.
Evalueringen peger på, at indsatsen samlet set har haft positive resultater. Borgere,
virksomheder og sagsbehandlere oplever, at den virksomhedsnære tilgang skaber bedre
dialog, koordinering og afklaring af mulighederne for gradvis tilbagevenden til arbejdet.
Erfaringerne peger på, at indsatsen har størst effekt, når den målrettes sager med et tydeligt
fastholdelsespotentiale og mulighed for et tæt samarbejde med arbejdsgiver. Opgørelse over
varighed viser, at forløbene omfattet af prøvehandlingen i 2024 var 4,1 uger kortere end øvrige
sygedagpengesager, og i 2025 var de gennemsnitlig 5,1 uger kortere. Selvom målgruppen ikke
er direkte sammenlignelig med de øvrige sager, kan forskellen i varighed ses som en indikation
på, at indsatsen kan have bidraget til kortere forløb.
Den administrative styregruppe anbefaler, at prøvehandlingen skal overgå til ordinær drift og
implementeres i reformsporet. Den virksomhedsnære tilgang målrettes sygedagpengesager,
hvor der er et realistisk fastholdelsespotentiale og mulighed for et tæt samarbejde med
arbejdsgiver.
Kommunikationskompetencer
Prøvehandlingen har haft fokus på at styrke medarbejdernes kompetencer i modtagerrettet og
professionel kommunikation gennem et praksisnært kursusforløb.
Evalueringen peger på, at medarbejderne oplever et højt fagligt udbytte og i vidt omfang
anvender de kommunikative redskaber i deres daglige arbejde. Særligt peger erfaringerne på
øget fokus på aktiv lytning, spørgsmålstyper, rammesætning og nærvær i samtalerne med
borgerne. Evalueringen viser samtidig, at fælles kompetenceudvikling og mulighed for
refleksion og sparring understøtter læring og anvendelse i praksis.
Den administrative styregruppe anbefaler, at indsatsen skal overgå til drift og forventes at
indgå i kompetenceudviklingsforløb i forbindelse med beskæftigelsesreformen.
Fleksibelt rehabiliteringsteam
Prøvehandlingen har haft fokus på at styrke det tværfaglige samarbejde mellem forvaltningerne
gennem en mere fleksibel organisering af rehabiliteringsteamet med øget fysisk
tilstedeværelse og adgang til tværfaglig sparring.
Evalueringen peger på, at den fleksible organisering har understøttet tværfaglig dialog,
relationsopbygning og øget kendskab til hinandens fagområder. Variation i tilgængelighed og
kontinuitet har i perioden begrænset indsatsens rækkevidde. Effekten vurderes primært at
være knyttet til styrkede samarbejdsrelationer og videndeling, mens der ikke er dokumenteret
effekter på sagsbehandlingstid eller afgørelser.
Den administrative styregruppe anbefaler, at erfaringerne fra prøvehandlingen skal indarbejdes
i den videre organisering af området. Prøvehandlingen er delvist overgået til drift med
implementering af afløser for rehabiliteringsteamet i reformsporet pr. 1. juli 2026.
Sagen afgøres i
Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget.
Indstilling
Jobcenter og Borgerservice indstiller,
at prøvehandlingerne vedrørende Virksomhedsnær sygedagpengeindsats og
Kommunikationskompetence overgår til drift, og
at prøvehandlingen vedrørende Fleksibelt rehabiliteringsteam indarbejdes i den videre
organisering af området.
Beslutning
1. og 2. at godkendt.
Kilde: Aabenraa Kommune, Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.