Besluttet 8. oktober, Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, Aabenraa
Orientering om Ankestyrelsens klagestatistik for 1. halvår 2026
Jobcenter og Borgerservice indstiller, at orientering om Ankestyrelsens klagestatistik for 1. halvår 2026 tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, Aabenraa Kommune
- Hvornår
- Torsdag 8. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Orienteringen taget til efterretning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Ankestyrelsen offentliggjorde den 13. august 2026 klagestatistikken for 1. halvår 2026 på
social- og beskæftigelsesområdet. I denne sag orienteres udvalget om klagestatistikken inden
for lovgivningen på beskæftigelsesområdet.
Ankestatistikken viser, hvor mange afgørelser Ankestyrelsen stadfæster, ændrer eller
hjemviser. Statistikken giver dermed en indikation af kvaliteten i kommunens sagsbehandling.
Udvalget kan følge udviklingen og se, hvor kommunen afviger fra gennemsnittet.
Ankestyrelsen oplyser, at deres egen gennemsnitlige sagsbehandlingstid for kommunale sager
på beskæftigelses- og socialområdet var på 32 uger i 2. kvartal 2026.
I 1. halvår 2026 modtog Ankestyrelsen 168 sager fra Aabenraa Kommune på
beskæftigelsesområdet, hvoraf styrelsen afviste 39 sager. De resterende 129 sager blev
realitetsbehandlet, heraf er 99 stadfæstet, 18 er ændret/ophævet og 12 er hjemvist.
Forskellige sagsudfald
Hvis en sag afvises, realitetsbehandler Ankestyrelsen ikke sagen. Det kan skyldes, at borgeren
har klaget for sent, opgiver klagen, eller at Ankestyrelsen ikke er den rette myndighed og derfor
sender sagen videre til en anden instans.
Når en sag ændres, betyder det, at Ankestyrelsen er nået frem til et andet resultat end
kommunen. Det kan ske, hvis kommunens afgørelse var forkert, eller hvis Ankestyrelsen har
fået nye oplysninger, som kommunen ikke havde adgang til.
Hvis en sag ophæves, skyldes det, at der er fejl eller mangler i kommunens afgørelse, som
betyder, at den er ugyldig. Borgeren stilles derfor, som om afgørelsen aldrig var truffet.
Når en sag hjemvises, betyder det, at kommunens oprindelige afgørelse er ugyldig, og at
kommunen skal behandle sagen på ny. Kommunen skal tage højde for de forhold, som
Ankestyrelsen har peget på, og derefter træffe en ny afgørelse. En hjemvisning betyder ikke
nødvendigvis, at den nye afgørelse får et andet udfald for borgeren.
Der henvises til bilag 1 for en uddybning af sagsudfaldene og til bilag 2 for en gennemgang af
sagerne på lovområderne i Aabenraa Kommune.
Omgørelsesprocent og landsandel
De hjemviste og ophævede sager udgør til sammen 30, svarende til en omgørelsesprocent på
23,3, hvor den for hele landet ligger på 18,4.
1. halvår 2026
Stadfæstet
Hele landet
Aabenraa
Ændret/ophævet
Hjemvist
Realitetsbehandlede sag i
alt
Omgørelsesprocent
Afviste sager
De 129 sager fra Aabenraa Kommune for 1. halvår 2026 udgør ca. 2 % af alle behandlede
sager på landsplan i perioden, hvilket er højere end kommunens befolkningsandel på knap 1
%. Andelen af hjemviste sager ligger på niveau med landsplan, mens andelen af ændrede eller
ophævede sager ligger 5,3 procentpoint over. De ændrede eller ophævede sager vedrører
primært aktivloven med 11 sager og sygedagpengeloven med 5 sager.
En samlet oversigt over antal sager og omgørelsesprocenter i perioden 2018-1. halvår 2026
fremgår af bilag 3.
Praksis på beskæftigelsesområdet
Kommunen giver afslag på ansøgninger om ydelse eller sanktionerer, hvis det skønnes, at
grundlaget for bevilling ikke er til stede. Borgerne vejledes om deres klagemuligheder. Når
Kommunen modtager en hjemvisning fra Ankestyrelse behandles sagen på ny, og jobcenteret
indhenter den dokumentation, som styrelsen vurderede, der manglede, og træffer på den
baggrund på ny en afgørelse.
Kvaliteten i sagsbehandlingen er et løbende fokusområde i forvaltningen. Afgørelser og
klagesager deles og gennemgås på tværs af kontorer og målgrupper med henblik på læring og
ensartet praksis.
Om Ankestyrelsen
Ankestyrelsen er den øverste administrative klageinstans på beskæftigelsesområdet og
fungerer som praksiskoordinerende myndighed. Deres hovedopgaver involverer at sikre
ensartet sagsbehandling i kommunerne, behandle klager over beskæftigelsesafgørelser og
fastlægge praksis gennem principafgørelse.
Sagen afgøres i
Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget.
Indstilling
Jobcenter og Borgerservice indstiller,
at orientering om Ankestyrelsens klagestatistik for 1. halvår 2026 tages til efterretning.
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.
Dorrit Knudsen (A) deltog ikke i sagens behandling.
Kilde: Aabenraa Kommune, Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.