Besluttet 8. oktober, Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, Aabenraa
Godkendelse af opfølgning på Beskæftigelsesplan 2023-26
Jobcenter og Borgerservice indstiller, at opfølgningen på Beskæftigelsesplan 2023-26 godkendes.
Kort fortalt
- Hvem
- Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, Aabenraa Kommune
- Hvornår
- Torsdag 8. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Denne opfølgning markerer afslutningen på opfølgningerne på Beskæftigelsesplan 2023-26 for
Aabenraa Kommune. Planen har gennem de seneste fire år dannet rammen om
beskæftigelsesindsatsen og afløses fra 2027 af en beskæftigelsespolitik.
Den vedlagte opfølgning viser, at Aabenraa Kommune har et velfungerende arbejdsmarked
med høj beskæftigelse og lav ledighed. Samtidig er der gennem perioden igangsat en række
initiativer, som har haft til formål at understøtte Aabenraa Kommunes udviklingsstrategi ”Det
Gode Liv” og FN’s verdensmål, herunder målet om, at flere unge kommer i job eller
uddannelse, og at arbejdsstyrkens kompetencer forbedres.
Som det fremgår af det vedlagte opfølgningsnotat, er 9 ud af 16 kvantitative målsætninger
under beskæftigelsesplanens fire politiske pejlemærker opfyldt. Målopfyldelsen er dermed på
56 %, hvilket er lidt lavere end ved den seneste opfølgning. Gennemgangen af de politiske
pejlemærker viser en tilfredsstillende målopfyldelse på områderne ”En større arbejdsstyrke” og
”Flere unge skal med”, mens resultaterne på de øvrige områder trækker målopfyldelsen i den
modsatte retning. Faldet i målopfyldelsen skyldes vigende brug af uddannelsespuljerne (mål
7), hvilket er naturligt i forbindelse med den faldende ledighed, kombineret med at der er en
stigning i antallet af udsatte borgere (mål 15).
Opfølgningen viser samtidig, at mere end hver femte borger i den arbejdsdygtige alder i
Aabenraa Kommune modtager offentlig forsørgelse. Kommunen ser desuden ind i en fremtid
med faldende folketal og aldersforskydninger, som vil presse arbejdsstyrken nedad, selvom
den stigende tilbagetrækningsalder trækker i den modsatte retning. Det er derfor en central
beskæftigelsespolitisk udfordring, at Aabenraa Kommune har en relativt lav
erhvervsdeltagelse. Opfølgningen på planen viser således, at hovedmålet om at øge
erhvervsfrekvensen ikke er opfyldt. Erhvervsfrekvensen visen andelen af befolkningen i den
arbejdsdygtige alder, der enten er ledig eller i beskæftigelse. Gennem den fireårige
planperiode har en række initiativer, blandt andet på ungeområdet, været målrettet mod at få
flere borgere til at blive en del af det ordinære arbejdsmarked.
Det understreger behovet for et fortsat beskæftigelsespolitisk fokus på, at flere borgere får
fodfæste på arbejdsmarkedet gennem en resultatorienteret beskæftigelsesindsats. Ambitionen
er at skabe en mere effektiv og borgernær indsats, der er tilpasset de lokale behov. Det kan
samtidig bidrage til at imødegå risikoen for øgede rekrutteringsudfordringer på det lokale
arbejdsmarked i årene fremover. Der er allerede både lokalt og centralt afsat midler til at styrke
indsatsen.
Opfølgningen giver et godt udgangspunkt for den retning, som Arbejdsmarkeds- og
Uddannelsesudvalget skal sætte for beskæftigelsespolitikken og indsatsen i de kommende år.
Sagen afgøres i
Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget.
Indstilling
Jobcenter og Borgerservice indstiller,
at opfølgningen på Beskæftigelsesplan 2023-26 godkendes.
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Aabenraa Kommune, Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.