Aabenraa
Skift kommune
KøbenhavnAabenraaAlle kommuner

Besluttet 8. oktober, Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, Aabenraa

Drøftelse af rammerne for en politik på uddannelsesområdet i Aabenraa Kommune

Jobcenter og Borgerservice indstiller, at udvalget drøfter de fire spor som ramme for en politik på uddannelsesområdet i Aabenraa Kommune.

Unge og uddannelse

Kort fortalt

Hvem
Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, Aabenraa Kommune
Hvornår
Torsdag 8. oktober 2026
Status
Besluttet. Drøftet.
Næste skridt
På baggrund af Byrådets temamøde og drøftelsen i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget arbejder forvaltningen videre med et udkast til en politik på uddannelsesområdet samt en tidsog handleplan for det videre forløb.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I denne sag lægges der op til en drøftelse i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget om
rammerne for en politik på uddannelsesområdet i Aabenraa Kommune.
Sagen tager afsæt i Byrådets temamøde den 16. september 2026 om Aabenraa som
uddannelseskommune. Temamødet satte fokus på uddannelsernes betydning for kommunen,
de ændrede demografiske vilkår og et uddannelseslandskab i forandring. Samtidig blev der
peget på behovet for at omsætte kommunens ambitioner til en fælles politisk retning og
handling.
Det politiske afsæt er konstitueringsaftalen 2026-2029, som blandt andet har ambitioner om at
tiltrække og fastholde uddannelser med fokus på aktuelle vækstindustrier, styrke kompetencer
og rekrutteringsmuligheder for erhvervslivet og velfærdsområdet samt bidrage til en god proces
omkring etableringen af epx (ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse).
Uddannelse kobles dermed til arbejdskraft, bosætning og kommunens udvikling.
Demografiske vilkår og et uddannelseslandskab under forandring
Aabenraa står over for en demografisk udvikling med færre unge og færre i den arbejdsdygtige
alder. Samtidig flytter mange unge ud af kommunen, mens behovet for kvalificeret arbejdskraft
i både erhvervsliv og velfærdsområder er stigende. Det skærper behovet for både at
understøtte, at flere unge gennemfører en uddannelse, og at Aabenraa har et relevant
uddannelsesudbud, der matcher kommunens behov og potentialer.
Aabenraa har et bredt udbud af ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og
velfærdsuddannelser samt en lokal videregående uddannelsesinstitution. Uddannelseskæden
er dog ikke komplet, og særligt mulighederne for videre uddannelse efter
ungdomsuddannelserne er begrænsede.
Uddannelseslandskabet er samtidig på vej ind i en større forandring med uddannelsesreform
2030 og etableringen af epx. Reformen vil ændre rammerne for ungdomsuddannelserne og
dermed også vilkårene for de lokale uddannelsesinstitutioner.
På temamødet blev der også peget på potentialer inden for grøn energi og PtX, transport,
byggeri, turisme samt beredskab og sikkerhed. Andre muligheder for kommunen er
eksempelvis etablering af satellituddannelser, fleksible uddannelsesforløb, regionalt
samarbejde samt efter- og videreuddannelsesområdet.
Samlet set står Aabenraa over for udfordringer med at sikre tilstrækkelig arbejdskraft og et
relevant uddannelsesudbud i en periode med færre unge og færre i den arbejdsdygtige alder.
Samtidig skaber udviklingen i uddannelseslandskabet nye muligheder for at styrke og udvikle
Aabenraas position som uddannelseskommune.
Rammer for en politik på uddannelsesområdet

På den baggrund er der behov for en fælles politisk retning for, hvordan Aabenraa kan
tiltrække, fastholde og udvikle relevante uddannelser.
Politikken skal tydeliggøre, hvor der er behov og potentiale, og hvordan kommunen sammen
med uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og andre aktører kan påvirke og understøtte
udviklingen.
Politikken omsættes gennem fire tværgående spor:

Samarbejde og strategiske partnerskaber
Styrke samarbejdet mellem kommune, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og andre
aktører samt skabe en fælles prioritering af behov og potentialer.
Uddannelsesreform 2030 og epx
Forholde sig aktivt til de muligheder og ændrede rammer, som reformen medfører,
herunder arbejdet med etableringen af epx og sammenhængen til det øvrige
uddannelsesudbud i Aabenraa.
Aktiv campus, byudvikling og attraktivt studiemiljø
Styrke rammerne omkring uddannelserne med fokus på studieliv, fællesskaber, trivsel, byliv
og attraktive omgivelser.
Sammenhængende overgange og uddannelsesveje
Styrke sammenhængen i de unges uddannelsesveje og understøtte, at flere unge kan
påbegynde og gennemføre en relevant uddannelse med tilknytning til Aabenraa.

De fire spor skal tilsammen understøtte et uddannelsesudbud, der matcher Aabenraas behov
og potentialer. Politikken skal samtidig spille sammen med kommunens øvrige politikker og
strategier og udgøre en fælles ramme for de indsatser, hvor uddannelse har betydning for
kommunens udvikling. Politikkens endelige navn fastlægges i forbindelse med det videre
arbejde. De overordnede rammer for politikken fremgår af bilag 1.

Videre proces

På baggrund af Byrådets temamøde og drøftelsen i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget
arbejder forvaltningen videre med et udkast til en politik på uddannelsesområdet samt en tidsog handleplan for det videre forløb.
Parallelt har forvaltningen igangsat processen for indgåelse af nye partnerskabsaftaler med
uddannelsesinstitutioner fra 2027 og udvikling af nye relevante samarbejdsformer, som kan
understøtte ambitionerne på uddannelsesområdet. Derudover udforskes potentialerne i
uddannelsesreformen og etableringen af epx med henblik på at skabe sammenhæng til
kommunens interesser og behov.

Sagen afgøres i
Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,
at udvalget drøfter de fire spor som ramme for en politik på uddannelsesområdet i
Aabenraa Kommune.

Beslutning

Drøftet.

Kilde: Aabenraa Kommune, Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.