Spring til indholdet
Aabenraa
Skift kommune
KøbenhavnAabenraaAlle kommuner

På dagsordenen 12. november, Teknik- og Landdistriktsudvalget, Aabenraa

Godkendelse af igangsættelse af UNESCO Biosfære Flensborg Fjord

Plan, Teknik & Miljø indstiller, at det videre arbejde med at udpege Flensborg Fjord til UNESCO Biosfære område igangsættes.

Kort fortalt

Hvem
Teknik- og Landdistriktsudvalget, Aabenraa Kommune
Hvornår
Torsdag 12. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 12. november 2026. Du finder dem på aabenraa.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I denne sag lægges der op til beslutning om en igangsættelse af samarbejdet om at få
Flensborg Fjord udpeget som UNESCO Biosfæreområde.
I Budgetforliget for 2026 under afsnittet Investeringer i samarbejde står der:
Aabenraa Kommune fortsætter også med at investere i samarbejde med andre kommuner på
forskellige områder. Først og fremmest er parterne enige om at afsætte midler i 2027 og 2028
til det videre arbejde om en udpegning af Flensborg Fjord til et UNESCO biosfæreområde.
Prioriteringen forudsætter tilsagn om deltagelse fra samarbejdspartnere. Hvis der ikke opnås
opbakning inden udgangen af 2026, tilbageføres midlerne til fornyet prioritering.
Udviklingen af UNESCO Biosfære Flensborg Fjord bygger på det tidligere byråds arbejde.
Byrådet nedsatte et §17 stk. 4-udvalg, der i 2025 udarbejdede en rapport med anbefalinger.
Anbefalingen var, at Aabenraa Kommune – i tæt samarbejde med Sønderborg Kommune,
Stadt Flensburg, Kreis Schleswig-Flensburg og andre relevante partnere på dansk og tysk side
– arbejder videre med henblik på at udforme en fælles UNESCO MAB-ansøgning for Flensborg
Fjord.
Sønderborg Kommune og Stadt Flensburg har meddelt, at de ønsker at indgå i et videre
samarbejde. Tilbagemeldingen fra Kreis Schleswig-Flensburg er i udgangspunktet også positiv.
Kreis Schleswig-Flensburg er af ministeriet i Kiel blevet gjort opmærksom på, at det er
ministeriet i Kiel, der skal træffe beslutningen om en fremtidig opfølgning på oprettelsen af et
UNESCO-biosfærereservat på tysk side af Flensborg Fjord.
Den grundlæggende forudsætning for, at der kan udarbejdes en ansøgning om at blive
UNESCO Biosfæreområde ved Flensborg Fjord er, at parterne fortsat drøfter og afklarer
proces og model frem mod en udpegning. Det kan enten foregå som en trinvis proces, hvor der
oprettes et biosfæreområde i Danmark og et i Tyskland, som på et senere tidspunkt forbindes
via en grænseoverskridende samarbejdsstruktur eller -organisation.
Den anden mulighed er at der samtidig etableres et samlet biosfæreområde, som dækker
begge sider af grænsen.
Et UNESCO Biosfæreområde er et modelområde for bæredygtig udvikling og lokale
handlinger. Det er et geografisk område, som udpeges af UNESCO-organisationen. Et
UNESCO Biosfæreområde kan understøtte bæredygtig udvikling med afsæt i lokale
forudsætninger og behov. I Danmark er det relativt nyt og ukendt at udpege UNESCO
Biosfæreområder, mens der i Tyskland allerede er udpeget en del områder.
Det første skridt er at opbygge en governancestruktur, der indeholder en tværnational
samarbejdsmodel og et kommissorium. Det kræver opstartsmøder, og at der afsættes
ressourcer til planlægning, igangsættelse af den videre indsats samt igangsættelse af
forundersøgelser. Med afsæt i tilbagemeldingerne fra samarbejdspartnerne anbefaler Plan,
Teknik & Miljø, at arbejdet igangsættes med henblik på at afklare mulighederne for en
ansøgning til UNESCO Biosfære Flensborg Fjord.

Sagen afgøres i
Økonomiudvalget.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,
at det videre arbejde med at udpege Flensborg Fjord til UNESCO Biosfære område
igangsættes.

Kilde: Aabenraa Kommune, Teknik- og Landdistriktsudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 12. november 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.