På dagsordenen 12. november, Teknik- og Landdistriktsudvalget, Aabenraa
Orientering om nyt regulativ for Arwos Vand A/S
Plan, Teknik & Miljø indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Teknik- og Landdistriktsudvalget, Aabenraa Kommune
- Hvornår
- Torsdag 12. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 12. november 2026. Du finder dem på aabenraa.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I denne sag lægges der op til en orientering om forvaltningens godkendelse af nyt regulativ for
Arwos Vand A/S.
Almene vandforsyninger skal udarbejde et regulativ med de nærmere regler om retten til
forsyning med vand og om de forpligtelser, der påhviler ejendommens ejer. Regulativet er
således vandforsyningens leveringsbetingelser.
Kompetencen til godkendelse er lagt ud til forvaltningen, men udvalget ønsker orientering jf.
bemyndigelsesplanen.
Aabenraa Kommune har den 31. august 2026 modtaget anmodning om godkendelse at et nyt
regulativ for Arwos Vand A/S. Baggrunden for det nye regulativ er, at branchevejledningen er
blevet opdateret, og at Arwos Vand A/S har revideret takstgrundlaget og ønsker, at der er
overensstemmelse mellem regulativ og takstblad.
Aabenraa Kommune har i samarbejde med Arwos Vand A/S gennemgået regulativet. Det er
forvaltningens vurdering, at regulativet ikke medfører væsentlige ændringer for forbrugerne,
men at det præciserer forhold, der tidligere kunne opstå tvivl om.
Ændringerne vedrører hovedsageligt opdatering af lovhenvisninger samt takststrukturen.
Herudover er der tilføjet præciseringer af bl.a. anvendelse af sekundavand i boliger, hvornår
der kan kræves dokumentationskrav fra autorisereret VVS-installatør, samt Arwos Vand A/S
handlemuligheder for at sikre et minimumsvandforbrug i ubenyttede ejendomme for at undgå
stillestående vand. Derudover er forhold vedrørende afregningsmåler og eventuelle
målerbrønde præciseret.
Regulativet har været i høring hos Sønderborg Kommune, idet Arwos har forsyningsområde i
dele af Sønderborg kommune. Sønderborg Kommune havde få bemærkninger, der er
indarbejdet i det endelige regulativ.
Forvaltningen har den 2. oktober 2026 godkendt regulativet. Regulativet erstatter det
eksisterende regulativ på området, som er godkendt af Aabenraa Kommune i maj 2022.
Lovgrundlag
Vandforsyningsloven.
Sagen afgøres i
Teknik- og Landdistriktsudvalget.
Indstilling
Plan, Teknik & Miljø indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Kilde: Aabenraa Kommune, Teknik- og Landdistriktsudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 12. november 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.