Albertslund
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 1. september, Økonomiudvalget, Albertslund

ØU/KB - Beslutning om den politiske mødekalender 2027

Der fremlægges forslag til den politiske mødekalender 2027, med henblik på godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Albertslund Kommune
Hvornår
Tirsdag 1. september 2026
Status
Besluttet. Tiltrådte indstillingen med de faldne bemærkninger. Supplerende sagsfremstilling Økonomi & Stab, 2. september 2026 Der er vedlagt ny version af kalenderen efter Økonomiudvalgets møde. Den indeholder nu Bibliotekstopmødet i april og KB er rykket til mandag i juni grundet Børnefestugen i uge 24.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller, 1. at den politiske mødekalender 2027 godkendes.

Sagsfremstilling

Jævnfør Styrelseslovens §8 skal Kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, hvornår de ordinære møder skal afholdes. Udkast til politisk mødekalender for 2027 forelægges derfor, med denne sag, til politisk behandling.
Ramme for mødeplanlægningen Kommunalbestyrelsens ordinære møder afholdes, som udgangspunkt den anden tirsdag i hver måned. Møder i Økonomiudvalget afholdes, som udgangspunkt den første tirsdag i hver måned, og fagudvalgsmøder afholdes forud for Økonomiudvalgets møder. Der kan være kalendermæssige hensyn der gør, at placeringen af møder i nogle måneder afviger fra denne praksis.
Økonomiudvalgets møder er planlagt til afholdelse i tidsrummet 16:30 - 19:00, og møder i Kommunalbestyrelsen starter kl. 18:00 og er uden sluttidspunkt. Alle fagudvalgsmøder er planlagt til en varighed på enten 1½ eller 2 timer. Møder i §17,4-udvalgene er berammet til 1½ time.
Der afholdes ikke ordinære møder i skolernes ferier, og december måned er friholdt for møder i

fagudvalgene.
Udover møder i Kommunalbestyrelsen og fagudvalg indeholder udkastet til mødekalender også KL's topmøder mv.
Møder i råd, nævn og Børn- og Ungeudvalget fremgår ikke af mødekalenderen. Disse møder planlægges dog med hensyntagen til den godkendte politiske mødekalender.
Når mødekalenderen er godkendt indkaldes medlemmer af Kommunalbestyrelsen til møder via kalenderen i Outlook.
Afvigelser i mødekalenderen for 2027 Som skrevet, kan der være kalendermæssige hensyn som gør, at placeringen af møder i nogle måneder afviger fra rammen. I 2027 drejer det sig konkret om følgende:
Økonomiudvalgsmødet i maj måned er planlagt til en mandag for dermed at sikre, at mødematerialet til det efterfølgende Kommunalbestyrelsesmøde kan udsendes før en helligdag.
Møderne i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen i i juni måned er planlagt til afholdelse en uge senere end vanligt. Dette fordi erfaringen viser, at der opstår sager inden sommerferien som skal behandles inden sommerferien. Ved at rykke møderne en uge vil de fleste sager kunne nå denne behandling. Derudover er der dog reserveret et ex. møde i hhv. Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen i slutningen af juni, i fald der opstår helt ekstraordinære sager.
Der afholdes ikke ordinære møder i perioden 16.- 20. juni, hvor Folkemødet afholdes. De to §17,4 udvalg skifter mødetidspunkt årligt, således at de skiftes til at have hhv. det sene og det tidlige møde.
Kommunens vision og politikker
Intet at bemærke.

Økonomi

Intet at bemærke.
Lovgrundlag
Jævnfør Styrelseslovens § 8 skal Kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, hvornår ordinære møder skal afholdes.
Borgerperspektiv
Kalenderen offentliggøres på hjemmesiden og borgerne kan se, hvilke udvalgsmøder der

afholdes hen over året.

Beslutning

Tiltrådte indstillingen med de faldne bemærkninger. Hediye Temiz (B) deltog ikke under punktet.
Supplerende sagsfremstilling Økonomi & Stab, 2. september 2026
Der er vedlagt ny version af kalenderen efter Økonomiudvalgets møde. Den indeholder nu Bibliotekstopmødet i april og KB er rykket til mandag i juni grundet Børnefestugen i uge 24.

Kilde: Albertslund Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 25. Læs den originale sag hos kommunen.