Albertslund
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 1. september, Økonomiudvalget, Albertslund

ØU - Orientering om databeskyttelsesrådgiverens årsrapport 2025

Albertslund Kommune har modtaget databeskyttelsesrådgiverens årsrapport for 2025. Økonomiudvalget skal derfor orienteres om rapportens indhold, konklusioner og anbefalinger.

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Albertslund Kommune
Hvornår
Tirsdag 1. september 2026
Status
Besluttet. Supplerende sagsfremstilling Tiltrådte indstillingen. Punkt 38: Lukket: ØU/KB - Beslutning om tillægsbevilling i 2026 til Hovedstadens Beredskab Tiltrådte indstillingen. Punkt 39: Lukket: ØU/KB - Beslutning om tilkendegivelse af muligt salg af kommunalt areal Tiltrådte indstillingen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller, 1. at databeskyttelsesrådgiverens årsrapport 2025 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund Databeskyttelsesrådgiverens årsrapport 2025 (Bilag 1) er udarbejdet som led i databeskyttelsesrådgiverens lovpligtige opgave med at føre tilsyn, rådgive og rapportere om kommunens efterlevelse af databeskyttelsesforordningen (GDPR). Rapporten bygger på tilsyn, modenhedsmåling, nøgletal og erfaringer fra den løbende sagsbehandling. Rapporten er rettet mod både administrativ og politisk ledelse og har til formål at understøtte prioritering af indsatser og ressourcer.
Overordnede resultater Kommunen har i 2025 løftet sit samlede GDPR-modenhedsniveau til 3,4, til sammenligning med 3,0 i 2024.

Der er et særligt løft inden for kategorierne "Awareness og uddannelse" og "Informationssikkerhed".
Databeskyttelsesrådgiveren oplever øget inddragelse i dialog og sikkerhedsfora, hvilket vurderes positivt. Der er fortsat et relativt lavt antal borgerhenvendelser om rettigheder efter GDPR, og ingen bøder eller påtaler fra Datatilsynet i 2025. Samtidig peger rapporten på en række strukturelle og tilbagevendende mangler, som også blev påpeget i 2024. De væsentligste anbefalinger fra DPO'en vedrører fortsat:
flere risikovurderinger og konsekvensanalyser, systematik i interne kontroller og databehandler-tilsyn, fortegnelser over behandlingsaktiviteter, øget operationalisering af GDPR i forretningsområderne. I vedlagte oversigtsnotat (Bilag 2) gennemgås rapportens resultater, og i vedlagte udkast til handleplan (Bilag

3) gennemgås de tiltag, der skal løfte kommunen på DPO'ens anbefalinger. Handleplanen viser, at Albertslund Kommune igangsatte en række indsatser for at imødekomme databeskyttelsesrådgiverens anbefalinger. Der er i 2025 etableret og videreudviklet processer for risikovurderinger, konsekvensanalyser, fortegnelser og databehandlerstyring, ligesom arbejdet med interne kontroller er planlagt og forankret i kommunens årshjul for cyber- og informationssikkerhed. Samtidig vurderes flere anbefalinger fortsat at være relevante i de kommende år. Det skyldes, at arbejdet med databeskyttelse er en løbende opgave, hvor nye systemer, behandlinger og lovkrav medfører behov for kontinuerlig opfølgning og udvikling. De væsentligste fokusområder i 2026 er derfor risikovuderinger, konsekvensanalyser (DPIA), tilsyn med databehandlere, opdatering af fortegnelser samt gennemførsel af interne kontroller. Den samlede vurdering er, at kommunen har etableret et styrket fundament for arbejdet med databeskyttelse, men at der fortsat er behov for en målrettet indsats for at øge modenheden og reducere de identificerede compliance-risici. Handleplan drøftes på senere møde i Udvalget for digitalisering og beredskab (§17 stk. 4) med særligt fokus på awareness og udannelse af kommunens medarbejdere i kommunen jf. anbefalinger og tidligere drøftelser i udvalget. Kommunens vision og politikker Intet at bemærke.

Økonomi

Intet at bemærke.
Lovgrundlag Intet at bemærke. Borgerperspektiv Intet at bemærke.

Beslutning

Supplerende sagsfremstilling

Tiltrådte indstillingen. Hediye Temiz (B) deltog ikke under punktet.

Punkt 38: Lukket: ØU/KB - Beslutning om tillægsbevilling i 2026 til Hovedstadens Beredskab
Tiltrådte indstillingen. Hediye Temiz (B) deltog ikke under punktet.

Punkt 39: Lukket: ØU/KB - Beslutning om tilkendegivelse af muligt salg af kommunalt areal
Tiltrådte indstillingen. Hediye Temiz (B) deltog ikke under punktet.

Kilde: Albertslund Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 26. Læs den originale sag hos kommunen.