Allerød
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 9. juni, Børne- og Skoleudvalget, Allerød

Beslutning. Justeret model for pædagogisk tilsyn på dagtilbudsområdet

Tema Der fremlægges en justeret model for det pædagogiske tilsyn på dagtilbudsområdet med øget fokus på uvildighed samt øget inddragelse af børne- og forældreperspektiv. Udvalget skal beslutte om modellen kan erstatte den nuværende model.

Skoler og børnÆldre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Skoleudvalget, Allerød Kommune
Hvornår
Tirsdag 9. juni 2026
Status
Besluttet. Tema Der fremlægges en justeret model for det pædagogiske tilsyn på dagtilbudsområdet med øget fokus på uvildighed samt øget inddragelse af børne- og forældreperspektiv. Udvalget skal beslutte om modellen kan erstatte den nuværende model. Derudover foreslår Forvaltningen, at fremtidige ændringer til tilsynsrammen kan gennemføres uden udvalgets forudgående godkendelse Kompetence Børne- og skoleudvalget har beslutningskompetence i denne sag.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I henhold til dagtilbudslovens §5, har byrådet ansvaret for at føre pædagogisk tilsyn med
indholdet og kvaliteten i alle kommunale daginstitutioner, private dagtilbud samt den
kommunale dagpleje og private børnepassere. Tilsynet skal sikre, at dagtilbuddene lever op til
lovgivningens formål og krav. Tilsynet skal tilrettelægges, så det:
Føres med fokus på det pædagogiske indhold i alle dagtilbud, og tager udgangspunkt i
det pædagogiske grundlag i den lovbestemte styrkede pædagogiske læreplan.
Omfatter både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg, samt skærpede tilsyn og
handleplan hvis tilsynet giver anledning til alvorlig bekymring.
Sikrer uvildighed i tilrettelæggelse og gennemførelse, så tilsynet baseres på relevante
informationer, der i videst muligt omfang indhentes på en upartisk og neutral måde.
Inddrager relevante kvalitative og kvantitative data, herunder tidligere dokumentation.
Indeholder systematiske observationer af pædagogisk praksis.
Inddrager dialog med leder og medarbejdere om læringsmiljøernes kvalitet.
Allerød Kommunes kommunale pædagogiske tilsyn varetages i dag af den kommunale
tilsynsførende pædagogiske konsulent. Tilsynet har både til formål at føre kontrol og at
understøtte udvikling af kvaliteten.
Tilsynet bygger på systematiske observationer af den pædagogiske praksis, som gennemføres
med observationsredskab KIDS (Kvalitet i Dagtilbud), som er et dansk forskningsbaseret
redskab til at vurdere kvaliteten i det pædagogiske læringsmiljø. Observationerne gennemføres
af den pædagogiske konsulent i samarbejde med ledere og udvalgte pædagogiske
medarbejdere. Observationerne danner grundlag for dialog og refleksion om udvalgte
fokusområder, og på baggrund heraf foretager den pædagogiske konsulent en samlet
vurdering af kvaliteten i klyngen.

Justeringer

Rammerne for det pædagogiske tilsyn i Allerød Kommune blev opdateret i 2019 og igen i 2022
som følge af ændringer i dagtilbudsloven.
I forbindelse med revideringen af konceptet er ledelsesrepræsentanter fra de fem
dagtilbudsklynger inddraget. Rammen har desuden været forelagt den samlede
ledelsesgruppe på dagtilbudsområdet, med henblik på drøftelse og input.
Det sidste tilsynsrul i klyngerne blev afsluttet i foråret 2026 (jf. sag om resultater fra
tilsynsperioden på dette udvalgsmøde). Justeringen vil derfor være fremadrettet med enkelte
tilpasninger undervejs ift. de første erfaringer med konceptet.
Justeringerne i tilsynskonceptet sker med afsæt i følgende ændringer og undersøgelser:
Allerød kommunes reviderede sammenhængende Børne- og Ungepolitik ”Livsduelige børn i
legende læring” 2025, de nationale kvalitetsundersøgelser gennemført af VIVE og EVA i 2023
og 2025, samt undersøgelser om uvildighed i kommunale tilsyn (DEA).
Justeringerne betyder, at tilsynskonceptet styrkes i:
1. Øget uvildighed under gennemførelsen af tilsynene
2. Øget inddragelse af børneperspektiver
3. Øget inddragelse af forældre
Derudover er der i oplægget en styrkelse af de data, der danner baggrund for den endelige
bedømmelse af kvaliteten. Revideringen indeholder desuden færre formkrav til dagtilbuddenes
skriftlige dokumentation af arbejdet med udvikling af kvaliteten. Se også bilag 1.
Uvildighed
Uvildigheden i de kommunale pædagogiske tilsyn har de seneste år været genstand for øget
opmærksomhed i forlængelse af lovændringer i 2022 og i 2025. Der blev indførte krav om
systematiske observationer og uanmeldte besøg for at styrke kontrollen, og efterfølgende
forenklede de administrative dokumentationskrav for at mindske bureaukratiet.
Som beskrevet ovenfor hviler den bedømmelse af kvaliteten på data fra observation ved KIDS.
Bedømmelsen udgør i dag et vægtet gennemsnit af de observationer, der er foretaget af hhv.
den tilsynsførende pædagogiske konsulent med inddragelse af pædagogisk leder og
pædagogisk personale.
For at styrke uvildigheden vil det fremover alene være den tilsynsførendes observationsdata,
der indgår i den samlede bedømmelse af kvaliteten. Uvildighed fremmes derudover fortsat ved
at sikre systematik og ensartethed i tilsynsmetoden, så vurderinger træffes på et fagligt og
transparent grundlag.
Der er flere muligheder for at skabe en højere grad af øget uvildighed i tilsynskoncepterne.
Forvaltningen har været i dialog med bl.a. Hørsholm kommune. De har valgt at tilkøbe en
ekstern konsulent til at forestå de obligatoriske observationer af den pædagogiske praksis,
mens den interne pædagogiske konsulent forestår de øvrige dele af tilsynet (tilrettelæggelse af
tilsynsprocessen, indsamling af relevant data, udarbejdelse af tilsynsrapport, samt
understøttelse af den følgende dialog- og inddragelsesproces). Brug af ekstern KIDSobservatør estimeres at ville udgøre ca. 200.000 kr. om året, hvis den løsning skulle indføres i
Allerød Kommune.

Inddragelse af børnenes og forældrenes perspektiver
Børnenes perspektiver på den kvalitet de oplever i deres hverdag, udgør et stærkt, hvis ikke
det stærkeste, afsæt for at vurdere den pædagogiske kvalitet. Den reviderede tilsynsramme
stiller derfor tydeligere krav til at personalet systematisk indhenter børnenes perspektiver i
forbindelse med tilsynet gennem brug af udvalgte metoder.
Med revisionen af tilsynsrammen styrkes forældreinddragelsen ved, at forældreperspektivet
bringes tidligere og mere systematisk i spil i tilsynsprocessen. Forældrebestyrelsen inddrages
fremadrettet allerede i opstartsfasen af tilsynet, blandt andet ved at bidrage til udvælgelsen af
fokusområder for observationer og dialog. Hermed får forældrene mulighed for at sætte fokus
på forhold, der opleves som centrale for børnenes trivsel, læring og hverdagsliv, før selve
tilsynet gennemføres. Som hidtil præsenteres tilsynets resultater og det efterfølgende
udviklingsarbejde for forældrebestyrelsen med henblik på dialog. Den udvidede og tidligere
inddragelse understøtter et fælles ansvar for kvaliteten i dagtilbuddene og bidrager til, at
forældrenes viden og perspektiver indgår som en aktiv del af både vurderingen af praksis og
det videre udviklingsarbejde.

Data til bedømmelse af kvalitet
Dagtilbudsloven stiller krav til at tilsyn med det pædagogiske indhold føres med inddragelse af
relevante data, herunder data indsamlet gennem observation af den pædagogiske praksis. Det
pædagogiske tilsyn i dagtilbuddene i Allerød Kommune omfatter data om bl.a. dagtilbuddets
arbejde med børneperspektivet, sprogstimulering samt den styrkede pædagogiske læreplan. I
centrum står dog data fra observation af praksis ved brug af KIDS, som udgør grundlaget for
tilsynets samlede bedømmelse af kvaliteten.
For at sikre en mere retvisende og nuanceret samlet bedømmelse lægger den reviderede
ramme op til, at de øvrige relevante data også vægter ved den samlede bedømmelse. På den
måde sikres det, at tilsynets resultat i højere grad hviler på forhold der systematisk og direkte
kan observeres i praksis, samt forhold der belyser kvalitet over tid og ikke kan ses direkte i
praksis. Flere datatyper reducerer samtidig risikoen for bias og styrker gennemsigtigheden i
bedømmelsesgrundlaget.

Regelforenkling på dagtilbudsområdet
Pr. 1. januar 2025 vedtog Folketinget regelforenklinger på dagtilbudsområdet. Med
forenklingerne bortfaldt kravet til, at byrådet skal fastsætte og offentliggøre rammer for
kommunens tilsyn med dagtilbud. I Allerød Kommune er kompetencen uddelegeret til Børneog Skoleudvalget, som derfor kan træffe beslutning om ikke at skulle godkende evt. ændringer
til rammen fremadrettet.
Udvalget vil fortsat blive orienteret om væsentlige forhold for området, herunder resultater af
gennemførte tilsyn.

Administrationens forslag
Forvaltningen foreslår at udvalget godkender:

1. ”Rammer for pædagogiske tilsyn i dagtilbud i Allerød Kommune”

at fremtidige ændringer til tilsynsrammen kan gennemføres uden udvalgets
forudgående godkendelse.

Økonomi og finansiering
KIDS konceptet er udgivet af Dansk Psykologisk Forlag og fordre at der årligt købes licenser,
for at kunne tilgå den elektroniske platform svarende til ca. 28.000 kr. om året.

Behandling i Børne- og Skoleudvalget 5. maj 2026

Behandling af sagen udskydes til mødet den 2. juni.

Behandling i Børne- og Skoleudvalget 2. juni 2026

Udvalget besluttede at udskyde behandling af punktet til mødet den 9. juni.

Beslutning

Tema
Der fremlægges en justeret model for det pædagogiske tilsyn på dagtilbudsområdet med øget
fokus på uvildighed samt øget inddragelse af børne- og forældreperspektiv. Udvalget skal
beslutte om modellen kan erstatte den nuværende model. Derudover foreslår Forvaltningen, at
fremtidige ændringer til tilsynsrammen kan gennemføres uden udvalgets forudgående
godkendelse

Kompetence
Børne- og skoleudvalget har beslutningskompetence i denne sag.

Kilde: Allerød Kommune, Børne- og Skoleudvalget, referat fra mødet tirsdag 9. juni 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.