Orientering: Skolefravær oktober 2026

Baggrund

Et større fravær fra skole kan betyde, at et barn og en ung kan være på vej mod større
mistrivsel men også at man mister vigtig undervisning på skolen. Skolefravær har gennem de
senere år fået stigende national og kommunal opmærksomhed. Siden covid-19-pandemien er
skolefraværet steget, ligesom flere elever har længerevarende fraværsforløb.
Bekymrende skolefravær er ofte udtryk for sammensatte problemstillinger og kan være knyttet
til et samspil mellem forhold hos barnet, i familien, i relationer og fællesskaber samt i skolens
læringsmiljø. Indsatser kræver derfor ofte et tæt samarbejde mellem flere aktører omkring
barnet.
Dette understøttes af VIVE, det nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd, som også
peger på, at tidlig opsporing, systematisk monitorering og hurtig opfølgning er centrale
elementer i det forebyggende arbejde, så børn og unge kan komme i trivsel igen.

Lokale tiltag
I Allerød arbejdes med en række indsatser, som understøtter øget trivsel og faglighed blandt
børn og unge, blandt andet:
kompetenceudvikling i co-teaching og neuropædagogik med fokus på inkluderende
læringsmiljøer og deltagelsesmuligheder i almenområdet
Mestringsluppen og øvrige lettere behandlings- og trivselsindsatser tæt på barnets
skolehverdag
trivsels- og udviklingsvejledere på skolerne
Derudover blev der i Allerød Kommune med budget 2024 afsat midler til en styrket indsats mod
fravær, som er koblet tæt sammen med indsatsen omkring lettere behandling tæt på skolerne.
Fraværsindsatsen tager udgangspunkt i Social- og Boligstyrelsens anbefalinger til
fraværsarbejdet med et forebyggende, foregribende og indgribende niveau, samt et styrket
tværfagligt samarbejde mellem skoler, pædagogisk psykologisk rådgivning og

myndighedsområdet.

Styrket data og kommunikation
For at kunne handle tidligt på elevernes bekymrende fravær inden det bliver til mistrivsel, er det
afgørende at data for børnenes fravær følges tæt. Derfor er der i skoleåret 2024-2025
udarbejdet tydeligere procedurer for registrering af fravær på skolerne og fælles rammer for
opfølgning. Det skal bemærkes at der fortsat arbejdes på at sikre korrekt registrering af fravær,
hvor bl.a. information også er videreformidlet til skolerne. Målet med tæt opfølgning er at kunne
finde og gribe de børn, som er på vej i bekymrende fravær i god tid, inden det bliver svært at
håndtere og udvikler sig til langvarigt og bekymrende fravær.
Der er også implementeret fælles dialogredskaber til skole-hjem-samarbejdet og tydeligere
kommunikation til forældrene, når fravær bliver bekymrende og der er gennemført
kompetenceudvikling.

Udvikling i skolefravær i Allerød
I en del år har Allerød ligget under landsgennemsnittet når elevernes fravær opgøres. I
2024/25 nærmer fraværsprocenten sig det nationale gennemsnit. I skoleåret 2025/26 er
niveauet i Allerød Kommune uændret, mens tallene for landsgennemsnittet endnu mangler.
Udviklingen er illustreret i nedenstående figur 1.
Figur 1: udvikling i fravær hos eleverne i folkeskolerne i Allerød fra 2019/20 til 2025/26.

Fravær kan opdeles på 3 områder: sygefravær, lovligt fravær og ulovligt fravær. Idet der ses
nærmere på disse kategorier ses, at det lovlige fravær og sygefraværet er faldet, mens det
ulovlige fravær er fordoblet til 1,6 %.

Ulovligt fravær er fravær uden tilladelse, fravær der ikke relateres til sygdom samt fravær hvor
forældrene ikke har givet besked. Det er forvaltningens vurdering at stigningen bl.a. kan
henføres til en ny og mere konsekvent registreringspraksis, hvor bl.a. ”for sent fremmøde” og
”Gået tidligt” tæller med i opgørelsen af ulovligt fravær, men det ses også generelt at der
holdes ferier uden for skoleferier dvs. uden tilladelse til fri.
Analysen af fraværsdataene viser tre overordnede tendenser:
Fraværet stiger i takt med elever bliver ældre: Andelen af elever med et fravær over
10 % stiger gennem skoletiden, dvs. udskolingselever har ofte højest fravær.
Specialområdet, særligt gruppeordninger: Der laves særlige aftale omkring
indkøringsperioden og også aftaler omkring børn i funktionsnedsættelser, som i perioder
vurderes at have behov for nedsat tid i skole. Dette afspejles i fraværsdata på området.
Specialområdet følger den nationale tendens med et generelt højt fraværsniveau, hvor
en stor andel af eleverne krydser grænsen på 10 % fravær. En nærmere gennemgang
af fraværet på området vil indgå i opfølgningen på analysen af gruppeordningen primo
Sammenhæng med reduceret skema: Der er sammenhæng mellem bekymrende højt
fravær og nedsat tid. Ud af de 63 elever med et fravær på over 40 % er de 39 på et
reduceret skema.

Indsats mod fravær
Fraværsteamets arbejde foregår tæt på skolerne og de understøtter konkrete elevforløb samt
styrke skolernes fælles fraværspraksis. På mødet vil fraværsteamets arbejdet blive nærmere
udfoldet. I første halvår 2026 arbejdede Fraværsteamet med 26 individuelle elevforløb. Heraf
var 21 nye sager, mens 5 var videreført fra en tidligere periode. Ved periodens afslutning var
12 forløb afsluttet og 14 fortsat igangværende. Af de afsluttede forløb blev målet opnået i 3
sager, 6 elever overgik til et andet tilbud, mens 3 sager blev afsluttet af øvrige årsager (som
følge af problemstillingens kompleksitet). Der ses overvejende progression i de igangværende
sager.
Udvalget er løbende blevet orienteret om status på tabt arbejdsfortjeneste og senest i
december 2025. Der gives tabt arbejdsfortjeneste i relation til 100 børn i 2025 og i 2026 er
niveauet det samme. Tyngden i sagerne steget. Andelen af bevillinger på 30-37 timer ugentligt
er vokset fra 16-18 % i 2025 til 26 % i 2026. De resterende sager er komplekse, hvilket
understreges af, at 63 ud af de 100 børn modtager ydelse som konsekvens af en
funktionsnedsættelse.

Status
VIVE peger på, at forebyggelse af skolefravær ikke kun handler om særskilte indsatser over for
enkelte børn. Arbejdet hænger også sammen med skolernes pædagogiske og didaktiske
praksis, elevernes relationer og tilhørsforhold samt samarbejdet mellem skole og hjem.
Fraværsindsatsen er således ét blandt flere forebyggende tiltag, som på længere sigt forventes
at kunne mindske behovet for mere indgribende tiltag.

Retningen i kommunen understøttes af den national politiske aftale fra januar 2026 om nye
regler for fravær og specialundervisning i folkeskolen. Aftalen lægger blandt andet vægt på
tidligere og mere systematisk indsats, tydelig opfølgning, inddragelse af PPR, samt øget fokus
på elevens skoletilknytning og miljø. De initiativer, der kræver lovændring, forventes at træde i
kraft fra skoleåret 2027/28.

Administrationens forslag
Forvaltningen foreslår, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi og finansiering

Dialog/høring