Orientering: Resultater fra skolernes trivselsmåling og Ungeprofilundersøgelsen

Baggrund

Den Nationale Trivselsmåling gennemføres årligt i perioden fra januar til marts på alle landets
folkeskoler på alle årgange. Målingen har siden sin introduktion i forbindelse med
folkeskolereformen i 2014 fungeret som et centralt redskab til at følge og styrke elevernes
trivsel i skolehverdagen.
Hvor trivselsmålingen primært belyser skolekonteksten, kaster Ungeprofilundersøgelsen et
bredere lys over de unges samlede trivsel, sundhed og fritidsliv. I Ungeprofilundersøgelsen
indgår besvarelser fra udskolingselever i både kommunens folkeskoler og Allerød Privatskole.
Begge dataindsamlinger er gennemført i første kvartal 2026.
De væsentligste resultater fra de to undersøgelser er sammenfattet i det følgende.

Hovedpointer fra undersøgelserne:
Generel trivselsfremgang: Trivselsniveauet på mellemtrinnet og i udskolingen viser en
opadgående kurve, mens indskolingen viser uændret niveau med mindre variationer.
Bred fremgang på delindikatorer: Der registreres fremgang på tre ud af fire
underindikatorer, hvilket afspejler, at langt størstedelen af børn og unge i Allerød
Kommune trives godt.
Niveau over landsgennemsnittet: Elevernes trivsel ligger i Allerød generelt højere end
det nationale gennemsnit på tværs af alle klassetrin.
Kønsforskelle udlignes: Pigernes trivsel – særligt i udskolingen – har gennemgået en
markant stigning og nærmer sig nu drengenes niveau.
Stærke sociale fællesskaber: Flertallet af udskolingseleverne oplever et stærkt
tilhørsforhold til fællesskabet i klassen og på skolen.
Udfordringer for en mindre gruppe: En mindre, men stigende andel af eleverne
beretter om hyppige oplevelser med drillerier, mavesmerter og ensomhed i skolen.
Ændrede digitale vaner: Selvom elevernes skærmforbrug er let stigende, ses der en
mere ansvarlig digital adfærd samt en øget kritisk sans over for onlineindhold.
Rusmidler og nikotin: Forbruget af nikotinprodukter forbliver på et lavt niveau, om end
der spores en let stigende tendens.

Resultater fra Trivselsmålingen

Indskoling (0.-3. klasse)
Trivselsmålingen for de yngste elever viser et overvejende stabilt billede sammenlignet med
skoleåret 2024/25. Ændringerne på de enkelte parametre er generelt af begrænset omfang.
Den sociale trivsel fastholdes på et højt niveau, om end der registreres et mindre fald blandt
elever, som angiver at være meget glade for klassen. Samtidig er der en svag stigning i
andelen af elever, der bekymrer sig for at blive grinet ad. Relationerne til lærerne og den
generelle skoleglæde er uforandrede, mens der spores mindre udsving på
undervisningsmiljøområdet. Elevernes oplevelse af medbestemmelse, koncentrationsevne og
fysiske rammer er ligeledes uændret, dog med en klar forbedring i vurderingen af skolernes
toiletforhold.

Mellemtrin og udskoling (4.-9. klasse)
Trivslen på mellemtrinnet og i udskolingen er generelt høj og viser en fortsat opadgående
kurve. Således befinder 93 % af eleverne i Allerød Kommune sig i kategorien med høj trivsel,
sammenlignet med 88 % på landsplan. Kommunen ligger over det nationale gennemsnit på
samtlige indikatorer, og der er positiv fremgang at spore på tre ud af fire områder, mens
indikatoren for "ro og orden" ligger stabilt. Eleverne opnår den højeste score inden for "social
trivsel", hvorimod "faglig trivsel" står for den største fremgang.

Drengenes trivsel er fortsat marginalt højere end pigernes både lokalt og nationalt. Den
tydeligste udvikling er dog pigernes fremgang – med en stigning på henholdsvis 2 procentpoint
på mellemtrinnet og 5 procentpoint i udskolingen. Da drengenes score samtidig har haft et lille
fald på 1 procentpoint, er forskellen mellem kønnene nu reduceret til blot 1 enkelt procentpoint.

Oplevelsen af medbestemmelse viser en fortsat positiv udvikling på tværs af skoler og
klassetrin. I indskolingen angiver 68 % af eleverne, at de har medindflydelse på
undervisningens indhold. For mellemtrin og udskoling viser indikatoren "støtte og inspiration"
en stigning på 1,2 procentpoint, så 61 % nu befinder sig i god trivsel.
Denne positive tendens kan muligvis tilskrives den langsigtede kommunale indsats for
elevinddragelse og åben skole. Desuden forventes den igangværende kompetenceudvikling og
styrkede ressourcer til to-voksen-ordninger samt co-teaching at understøtte en mere varieret
undervisning, hvilket supplerer elevernes positive oplevelser med fagdage, projektuger og
udeskole.

Resultater fra Ungeprofilundersøgelsen
Ungeprofilundersøgelsen 2025/2026 bekræfter det generelt positive billede af de unges
hverdag, sundhed og trivsel i Allerød. Langt de fleste elever oplever trygge og velfungerende
rammer i hjemmet, skolen og fritiden.
Ifølge WHO-5 trivselsindekset er andelen af unge uden risiko for langvarig stress eller
depression steget fra 82 % til 87 %, hvilket placerer Allerød over landsgennemsnittet. Eleverne
rapporterer fortsat om stærke forældrerelationer præget af opbakning og gensidig tillid.
I fritidslivet ses en stigning i det fysiske samvær med jævnaldrende samt en øget deltagelse i
idræts- og foreningslivet. Til gengæld er brugen af Ungdomsskolens tilbud faldende.
I forhold til seksuel sundhed udviser eleverne et svagt stigende vidensniveau om prævention
og kønssygdomme.
Hvad angår digitale vaner, er det daglige skærmforbrug steget. Samtidig afdækker
undersøgelsen dog forbedringer i den digitale adfærd: Færre elever udsættes for netmobning,
uønskede seksuelle henvendelser eller grooming-relateret risikoadfærd, og flere forholder sig
kildekritisk til digitalt indhold.
Selvom hovedbilledet er positivt, peger undersøgelsen på fortsatte udfordringer for en mindre
gruppe elever, der oplever mistrivsel, ensomhed eller selvskadende adfærd. Da disse
problematikker har en tendens til at forstærkes gennem udskolingsårene, understreger

resultaterne behovet for en fortsat fokuseret og forebyggende indsats.

Tiltag
Trivselsmålingen og Ungeprofilundersøgelsen er centrale redskaber i arbejdet med at følge
udviklingen i børn og unges trivsel, herunder evaluere tidligere indsatser og identificere behov
for nye initiativer.
Resultaterne peger på, at flere af de indsatser, der er gennemført de senere år, afspejles i
undersøgelserne. Der har blandt andet været fokus på at styrke trivslen blandt piger i
udskolingen, hvilket ses i den øgede trivsel blandt pigerne.
Arbejdet i skolebestyrelserne med principper for skærmbrug har ikke medført et fald i de unges
skærmtid, men niveauet i Allerød ligger fortsat under landsgennemsnittet.
Indsatser rettet mod børn og unges brug af nikotinprodukter, herunder fælles oplæg for
forældre i samarbejde med politiet, har bidraget til at fastholde et lavt forbrug trods en mindre
stigning. Tilsvarende peger resultaterne på, at oplæg om søvnens betydning for trivsel og
læring kan genfindes i unges svar om søvnvaner.
På skolerne har der været fokus på digital dannelse med henblik på at styrke børn og unges
kritiske tilgang til digitale medier og forebygge digitale krænkelser. Resultaterne viser en øget
opmærksomhed blandt de unge på disse problemstillinger.
Et øget lokalt fokus på skolernes toiletforhold, herunder med inddragelse af elevrådene, kan
have bidraget til de forbedrede resultater på området. Samtidig er der fra dette skoleår indført
rengøring to gange dagligt med henblik på at understøtte den videre udvikling.
Der er fortsat behov for at styrke børn og unges deltagelse i fællesskaber, så gruppen af børn
og unge, der blandt andet oplever ensomhed, selvskade eller mobning, reduceres.
Investeringen i fraværskonsulenter og lettere behandlingstilbud på skolerne, herunder
Mestringsluppen, skal understøtte denne indsats.
Fra 2025 er der indført to-voksenordning i indskolingen, som siden er udbygget. Sammen med
kompetenceudvikling inden for co-teaching og neuropædagogik skal indsatsen bidrage til en
mere varieret undervisning og flere deltagelsesmuligheder for eleverne.
Vidensniveauet om sex, prævention og kønssygdomme viser en svag positiv tendens i forhold
til sidste år, men der vurderes fortsat at være et behov for at styrke elevernes viden.
Sundhedsplejen og skolerne vil derfor evaluere de eksisterende indsatser med henblik på at
understøtte denne udvikling.

Administrationens forslag
Forvaltningen foreslår, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Udvalget tog orienteringen til efterretning.