Besluttet 9. juni, Børne- og Skoleudvalget, Allerød
Beslutning. Pladsanvisning og visitationstidspunkt
Tema Der præsenteres en model for at fremrykke tidspunktet for visitation til dagtilbudspladser fra én til tre måneder ved barnets opstart. Formålet er at styrke planlægning til gavn for familierne samt styrke planlægningen i klyngerne.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Skoleudvalget, Allerød Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 9. juni 2026
- Status
- Besluttet. Tema Der præsenteres en model for at fremrykke tidspunktet for visitation til dagtilbudspladser fra én til tre måneder ved barnets opstart. Formålet er at styrke planlægning til gavn for familierne samt styrke planlægningen i klyngerne. For at understøtte modellen foreslås det samtidig at ændre udmeldelsesvarslet ved interne overflytninger i Allerød Kommune til tre måneder. Kompetence Børne- og Skoleudvalget har beslutningskompetence i denne sag.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Baggrund for sagen
Initiativet til nærværende sag blev indledningsvist nævnt i dagsordenspunktet "Status
vedrørende styring på dagtilbudsområdet" i december 2025. Formålet er at øget
forudsigelighed og planlægning af området til gavn for både forældre og ledelse.
Formålet med forslaget er at skabe bedre planlægningsmuligheder for familierne. Samtidig vil
et tidligere visitationstidspunkt styrke styringen af de lovbundne minimumsnormeringer. Ved at
kende børnetallet og gruppernes sammensætning tre måneder før opstart, får ledelsen i det
enkelte dagtilbud bedre forudsætninger for at tilpasse personaleressourcerne i forhold til det
faktiske børnetal. Dette sikrer en hensigtsmæssig udnyttelse af budgettet og skaber øget
sikkerhed for overholdelse af minimumsnormeringerne lokalt i det enkelte dagtilbud.
Nuværende praksis for visitation
I dag ligger visitationstidspunktet ca. én måned før opstart, hvilket betyder, at forældre
modtager et konkret tilbud om en plads 4–6 uger før barnet skal starte. Da udmeldelse af
dagtilbuddet, i nuværende praksis, også sker med én måneds varsel, er de ledige pladser
kendt på selve visitationstidspunktet. Denne praksis sikrer et aktuelt grundlag for visitationen,
men det giver familier og dagtilbud kort tid til at planlægge.
Det er undersøgt, hvilket visitationstidspunkt som nabokommuner til Allerød anvender, og det
viser, at der typisk arbejdes med en tidligere afklaring end 4-6 uger. Den en foreslåede
ændring i Allerød Kommune vil betyde at serviceniveauet bliver sammenligneligt med f.eks.
Hillerød og Egedal.
Fremrykket visitationstidspunkt
Det foreslås at fremrykke visitationstidspunktet fra én til tre måneder før barnets opstart for at
sikre de bedst mulige rammer for planlægning for både familier og dagtilbud.
De udmeldinger, der foretages på baggrund flytninger ud af kommunen, vil fortsat ske med kort
varsel. For at håndtere denne tidsforskydning og sikre effektiv pladsudnyttelse, fungerer
visitationen i to spor:
1. Hovedvisitation (3 måneder før): Her fordeles kendte ledige pladser. Alle børn med
pasningsgaranti til den pågældende måned tildeles her et konkret pladstilbud. Det er i
dette spor, de fleste familier modtager deres tilbud.
2. Eftervisitation (1-2 måneder før): Her fordeles pladser frigivet med kort varsel (f.eks.
ved fraflytning fra kommunen). Disse tilbydes løbende til børn på ventelisten eller
familier med specifikke ønsker, som endnu ikke har modtaget et pladstilbud.
Eksempel på modellen: En familie har pasningsgaranti til den 1. september.
Den 1. juni (Hovedvisitation): Familien modtager deres pladstilbud. Såfremt der ikke er
ledige pladser i de to ønskede dagtilbud, tilbydes familien en plads i et andet dagtilbud
for at overholde pasningsgarantien.
Juli/august (Eftervisitation): Her fordeles pladser, der er blevet ledige med kort varsel.
Da familien i eksemplet allerede har fået en plads i hovedvisitationen, indgår de ikke i
eftervisitationen – heller ikke hvis der mod forventning skulle blive en ledig plads i et af
de oprindeligt ønskede dagtilbud. Disse pladser tildeles i stedet familier med fleksibel
pasningsgaranti, børn der står til overflytning eller tilflyttere.
Udmeldelsesvarsel ved interne overflytninger og ved fraflytninger ud af kommunen
Som led i arbejdet med at sikre et fremrykket visitationstidspunkt foreslås det ligeledes, at
udmeldelsesvarslet ved interne overflytninger i Allerød Kommune ændres fra én til tre
måneder.
Ved at synkronisere udmeldelsesvarslet med det fremrykkede visitationstidspunkt sikres det, at
familiens nuværende plads frigives i systemet samtidig med, at de takker ja til et nyt tilbud. På
den måde kan den ledige plads med det samme tilbydes til et andet barn i den igangværende
hovedvisitation. Dette skaber balance i pladsstyringen og sikrer, at flest mulige pladser er kendt
på tidspunktet for visitation.
Udmeldelsesvarslet ved fraflytning fra kommunen vil fortsat være én måned, da kommunen er
bundet af dagtilbudsloven og en fælleskommunal aftale, der sikrer, at forældre ikke skal betale
for to pladser samtidig. Ved fraflytning kan kommunen derfor ikke kræve et varsel på mere end
én måned.
I praksis ses det dog ofte, at forældre melder deres børn ud tidligere end én måned før flytning.
Dette sker typisk i de tilfælde, hvor den modtagende kommune har et tidligt
visitationstidspunkt.
Overgangen fra dagtilbud til SFO vil som nu ske automatisk, når barnet overgår til MiniSFO og
forældrene behøver ikke at melde barnet ud.
De udmeldinger der fortsat vil ske med kort varsel håndteres i eftervisiteringen.
Konsekvenser ved ændret praksis
Ændringen betyder, at den løbende tilpasning af kapacitet i kommunens dagtilbud skal ske
med længere varsel. Når pladserne visiteres længere ud i fremtiden, bindes dagtilbuddenes
pladsudnyttelse tidligere end i den nuværende praksis. Omvendt giver det ledelsen i de enkelte
dagtilbud bedre muligheder for at planlægge pædagogiske ressourcer og en stabil
personaledækning i god tid. Når børnetallet og børnegruppernes sammensætning kendes
tidligere, styrkes forudsætningerne for en præcis styring af de lovbundne
minimumsnormeringer lokalt i det enkelte dagtilbud
Implementering
Implementeringen foreslås at ske gradvist frem mod udgangen af 2026. Den gradvise
implementering vil ske med en overgangsperiode, hvor der i en overgang vil blive visiteret med
både tre og en måneds varsel, i takt med at interne processer tilpasses. Dette giver skifte
betyder samtidig, at dagtilbuddene mulighed for at skal indstille sig på den ny
planlægningshorisont, hvor da dialogen om kapacitet og pladsudnyttelse fremover skal ske på
et tidligere tidspunkt foregå væsentligt længere ude i fremtiden end i dag.
Hvis udvalget godkender forslaget, tilpasses Allerød Kommunes visitationsregler, så de nye
frister vil fremgå. Visitationsreglerne findes på kommunens hjemmeside: Visitationsregler for
dagtilbud
Administrationens forslag
Forvaltningen foreslår:
1. At Børne- og Skoleudvalget godkender, at visitationstidspunktet fremrykkes fra en til tre
måneder før opstartsdato.
2. At udmeldelsesvarslet ved interne overflytninger i Allerød Kommune ændres til tre
måneder, så det harmonerer med det nye visitationstidspunkt.
Økonomi og finansiering
Omlægningen sker inden for den eksisterende ramme.
Dialog/høring
Sagen er igangsat på baggrund af flere henvendelser fra forældre, der har efterspurgt øget
forudsigelighed og et længere varsel i forbindelse med visitation til dagtilbudspladser.
Klyngelederne på dagtilbudsområdet er inddraget i processen og tilslutter sig forslaget, da det
vurderes at styrke muligheden for rettidig planlægning af pædagogiske ressourcer og
personale i de enkelte dagtilbud.
Behandling i Børne- og Skoleudvalget 2. juni 2026
Udvalget besluttede at udskyde behandling af punktet til mødet den 9. juni.
Beslutning
Tema
Der præsenteres en model for at fremrykke tidspunktet for visitation til dagtilbudspladser fra én
til tre måneder ved barnets opstart. Formålet er at styrke planlægning til gavn for familierne
samt styrke planlægningen i klyngerne. For at understøtte modellen foreslås det samtidig at
ændre udmeldelsesvarslet ved interne overflytninger i Allerød Kommune til tre måneder.
Kompetence
Børne- og Skoleudvalget har beslutningskompetence i denne sag.
Kilde: Allerød Kommune, Børne- og Skoleudvalget, referat fra mødet tirsdag 9. juni 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.