Spring til indholdet
Allerød
Skift kommune
KøbenhavnAllerødAlle kommuner

På dagsordenen 10. november, Økonomiudvalget, Allerød

Godkendelse af revideret tømningsregulativ

Tema Med vedtagelse af Allerød Kommunes spildevandsplan 2025 i december 2024 blev det besluttet, at der skulle indføres obligatorisk tømningsordning for samletanke og fedtudskillere.

Affald

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Allerød Kommune
Hvornår
Tirsdag 10. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på alleroed.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal gennemføres fælles bortskaffelse af
spildevand fra bl.a. bundfældningstanke, samletanke og/eller fedtudskillere. I så fald er enhver
grundejer forpligtet til at gøre brug af ordningerne.
De nærmere regler for tømningsordningerne skal fremgå af et regulativ, der udarbejdes af
kommunen. For Allerød Kommune har Novafos udarbejdet et fælles regulativ, der er godkendt
af alle ejerkommunerne i Novafos, herunder Allerød, og som trådte i kraft 1. januar 2022.
Regulativet kan ses her:
https://novafos.dk/files/media/document/toemningsregulativ_novafos.pdf.
Af regulativet fremgår det, at den obligatoriske tømningsordning i dag i Allerød Kommune alene
omfatter bundfældningstanke.

Tømningsregulativet beskriver bl.a. krav til adgangsforhold til tankene, herunder krav til
dæksler på tankene, tømningshyppighed, grundejernes ansvar samt betaling for deltagelse i
ordningerne.
Regulativet udgør grundlaget for Novafos’ administration af ordningen og, sammen med
betalingsvedtægten, grundlaget for at Novafos kan fastsætte takster og opkræve gebyrer.

Med vedtagelse af Allerød Kommunes spildevandsplan 2025 i december 2024 blev det
besluttet, at der ud over den obligatorisk tømning af bundfældningstanke skulle indføres
obligatoriske tømningsordninger for samletanke og fedtudskillere i Allerød Kommune.
Tømningsregulativet skal derfor ændres, så det fremgår, at regulativet og dermed de
obligatoriske tømningsordninger i Allerød Kommune omfatter både bundfældningstanke,
samletanke og fedtudskillere.
Ud over dette, er der ikke foreslået andre ændringer af regulativet.

Administrationens forslag
Forvaltningen anbefaler, at udvalget indstiller forslag til revideret tømningsregulativ godkendt i
Økonomiudvalget og byrådet.

Økonomi og finansiering
Spildevandsområdet er takstfinansieret, og tømningsordningerne skal hvile i sig selv
økonomisk.

Behandling i Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget 27. oktober 2026

Udvalget indstiller forslag til revideret tømningsregulativ godkendt i Økonomiudvalget og
byrådet.

Kilde: Allerød Kommune, Økonomiudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.