Muligheder for at regulere brændeovne

Sagsfremstilling

Fra 1. juli. 2023 blev det muligt for kommunerne, at vedtage en forskrift der forbyder brændeovne og pejseindsatser fra før 1. juni 2008 i områder med kollektiv varmeforsyning. Bekendtgørelsen er netop blevet opdateret med en mulighed for dispensation for ovne fra før 1. juni 2008, som lever op til kravene omkring luftforurening. Ballerup Kommune er i gang med udrulning af fjernvarme og derfor orienteres udvalget om mulighederne for at indføre dette forbud. Det anslås at ældre brændeovne fra før 1. juni 2008 kan udlede op til tre gange så mange partikler pr. kg fyret brænde som nyere brændeovn. Der hersker dog stadig usikkerhed om brændeovnes reelle udledning og det samme med de sundhedsmæssige effekter af dette. Miljøstyrelsen har indtil nu primært koncentreret sig om at informere gennem brændefyringsportalen https://braendefyringsportalen.dk
Foruden muligheden for at vedtage en forskrift har der siden 2021 været krav om udskiftning eller nedlæggelse af ældre brændeovne fra før 1. januar 2003 i forbindelse med ejerskifte af fast ejendom.
Ballerup Kommune har forhørt sig hos den lokale skorstensfejer Marc Bring Zepernick omkring antallet af brændeovne. Der er ca. registretret 5.000 ildsteder i Ballerup Kommune inklusive i kolonihaver. Ildsteder dækker over brændeovne, pejseindsatser, pille-ovne, åbne pejse, oliefyr og pillefyr/stokerfyr. Marc Bring Zepernick oplyser, at ca. 60 pct. bliver brugt i fyrringssæsonen, ca. 15 pct. bliver brugt som primær varmekilde og de resterende 35 pct. bliver ikke brugt eller meget lidt brugt. Det er hans vurdering, at de husstande der jævnligt bruger brændeovne, typisk har skiftet ovnen da de nyere ovne er mere effektive og miljøvenlige.

Skorstensfejeren har ikke et register over brændeovnenes alder, men et forsigtigt bud er, at ca. 20 pct. er fra før 1. juni 2008. Det kan være et større detektivarbejde at fastslå en given alder på en brændeovn. Skorstensfejeren oplyser at borgerne i Ballerup Kommune generelt er gode til at bruge deres brændeovn. De fyrer med rent og tørt træ og det er meget sjældent, at skorstensfejeren må rådgive om korrekt brug.
Gener fra brændeovne Luftforureningskort fra 2019 viser, at partikelforureningen med fine partikler over Storkøbenhavn og dermed Ballerup Kommune er høj.Der er mange kilder til partikelforurening i Danmark. Partikelforurening over Ballerup Kommune med fine partikler stammer lokalt fra brændeovne og trafik. Derudover er partikelkoncentrationen domineret af regional baggrundsforurening som stammer fra Vest- og Centraleuropa, og som ikke påvirkes af et lokalt forbud mod gamle brændeovne. Miljøstyrelsen vurderer, at forureningen af luften med fine partikler er domineret af udenlandske kilder, der bidrager med 75 pct. Bidraget fra træfyrede anlæg, herunder brændeovne, fra danske kilder udgør op mod 2/3-dele af de danske kilder.
Administrationen modtager årligt ca. 2-3 henvendelser om røggener i løbet af fyringssæsonen. Det varierer meget og denne sæson har der eksempelvis ikke været nogen henvendelser. Ved henvendelser kontakter administrationen kommunens skorstensfejer, der går i dialog med ejeren af brændeovnen. I de fleste tilfælde løses det ved, at ejeren bliver instrueret i at fyre korrekt i brændeovnen, så røggenerne dermed reduceres væsentligt. Der er mulighed for, jf. Miljøbeskyttelsesloven, at påbyde ejeren af en brændeovn at nedbringe gener ved brug af brændeovnen. Det kan være korrekt fyring, at benytte rent tørt træ, forlænge skorstenen og undlade at fyre ved bestemte vindretninger. I yderste konsekvens kan administrationen nedlægge forbud mod at fyre i en ældre brændeovn, hvis der ikke kan fyres hensigtsmæssigt. Det er dog sjældent, at der er behov for at gribe ind med på påbud.
Økonomiske konsekvenser ved et forbud Miljøstyrelsen vurderer, at et kommunalt forbud mod gamle brændeovne fra før 1. juni.2008 vil medføre, at ca. 30 pct nedlægges, og ca. 70 pct erstattes af en ny brændeovn. Det er her anslået, at det koster ca. 5.000 kr. at nedlægge en brændeovn, og at prisen for at udskifte en brændeovn i gennemsnit er ca. 11.500 kr.
Kommunalt forbud mod ældre brændeovne og administrative konsekvenser Hvis Ballerup Kommune beslutter at nedlægge forbud mod ældre brændeovne og vedtager en forskrift, skal forskriften i høring i minimum fire uger. Hvis forskriften efterfølgende godkendes, skal de berørte brændeovnsejere have mindst 12 måneder til at udskifte eller nedlægge deres brændeovn. Herefter skal kommunen opsøge de brændeovnsejere, som endnu ikke har fået udskiftet deres nu ulovlige brændeovn. På grund af den manglende viden omkring brændeovnens alder kan det blive en ressourcetung opgave at følge op på et forbud. En mulighed kan også være at lave informationskampagner om det hensigtsmæssige i at udskifte en gammel brændeovn. Når man udskifter en ældre brændeovn til en ny model, sparer man på mængden af brænde samtidigt med, at man kan reducere mængden af røgpartikler til omgivelserne.

Klima- og Miljøudvalget skal derfor tage stilling til, om der skal indføres et forbud mod brændeovne fra før 1. juni 2008 i områder, hvor der er planlagt kollektivt energiforsyning.
Tilføjelse efter Klima- og Miljøudvalgets møde den 5. maj 2026 Klima- og Miljøudvalget har ønsket en gennemgang af de sundshedsmæssige og de administrative konsekvenser af et forbud. Sundhedsmæssige konsekvenser Administrationen har i forbindelse med et evt. forbud mod brændeovne fra før 1. juni 2008 i områder med kollektiv varmeforsyning, undersøgt hvilke sundhedsmæssige konsekvenser dette kan medføre. Der er derfor taget kontakt til Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) under Aarhus Universitet. De oplyser, at de lige har udført en undersøgelse for LyngbyTaarbæk Kommune og vurderer, at konklusionerne godt kan anvendes for Ballerup, hvis data tilrettes Ballerup Kommunes størrelse. Derfor anvendes rapportens konklusioner. I rapporten fra DCE anslås det, at der som følge af et forbud vil blive nedlagt 1174 brændeovne og at 1271 brændeovne vil blive udskiftet i Lyngby-Tårbæk Kommune.
Beregningerne i rapporten viser, at der kan undgås omkring to for tidlige dødsfald om året. Derudover reduceres der også tilfælde af sygelighed knyttet til hospitalsindlæggelser, hoste, kronisk bronkitis, tabte arbejdsdage, restriktioner i aktiviteter og lungekræft. De samlede reducerede helbredsrelaterede velfærdsøkonomiske omkostninger ved forbud mod brændeovne fra før 2008 i Lyngby-Taarbæk Kommune er ca. 33 mio. kr. om året, og vil aftage de kommende år, i takt med at ældre brændeovne alligevel udskiftes af andre årsager end forbuddet. DCE gør opmærksom på, at på at der er store usikkerheder ( ±50 %) på de beregnede helbredseffekter og omkostninger.
Antallet af brændeovne som er brugt i rapporten er beregnet på data fra skorstensfejerlauet fra 2017 og disse er så fremskrevet til 2026. Antallet af ovne svarer meget godt til det, som den lokale skorstensfejer har registret. Skorstensfejeren har dog skønnet at antallet af ovne fra før 2008 er væsentlig lavere end det beregnede. Generelt har skorstensfejerne tilbage i tiden ikke registreret alderen på brændeovne. Administrationen har spurgt den lokale skorstensfejer Marc Zepernick som oplyser, at han forventer at ca. 780 brændeovne vil blive påvirket af ordningen. Hvis disse data anvendes, betyder det, at de beregnede effekter er ca. 1/3 af de som er beregnet i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Administration af et forbud Administrationen og den lokale skorstensfejer har drøftet, hvordan et forbud kan administreres og samtidig have fokus på brændeovnsejere, der ikke fyrer korrekt. Skorstensfejeren kommer på lovpligtig skorstensfejning hos alle grundejere en gang årligt. Hvis en forskrift vedtages, kan skorstensfejeren ved disse besøg vurdere, om der er tale om korrekt fyrring i brændeovnen, samt undersøge alderen på brændeovnen. Hvis brændeovnen er fra før 1. juni 2008 kan skorstensfejeren udlevere et brev fra kommunen. I dette brev oplyses grundejer om, at de har et år til at udskifte brændeovnen til en nyere eller nedlægge den. Skorstensfejeren oplyser desuden om, hvordan brændeovnsejeren opnår den bedste fyring. Hvis brændeovnen ikke er udskiftet eller nedlagt inden skorstensfejerens næste årlige besøg, giver skorstensfejeren besked til administrationen, der overtager sagen derfra til videre myndighedsbehandling. Det er administrationens vurdering, at denne metode vil give administrative opgaver i et acceptabelt

omfang. Derimod må der forventes ekstra omkostninger, når skorstensfejeren skal foretage undersøgelser for at fastslå brændeovnens alder, da skorstensfejeren udfører en ekstra opgave. Et meget forsigtigt bud vil være i omegnen af en ekstraregning på 600.000 kr. forventeligt fordelt over 2 år. Det betyder, at hvis der ønskes indført forbud mod brændeovne fra før 1. juni 2008, skal disse midler tilføres centerets driftsbudget.
En del gamle brændeovne bliver i forvejen udskiftet eller nedlagt i forbindelse med ejerskifte, da det er lovpligtigt, at brændeovne eller pejseindsatser produceret før 2003 skal udskiftes eller nedlægges.
Administrationen modtager årligt ca. 2-3 henvendelser om røggener i løbet af fyringssæsonen. Det varierer meget og denne sæson har der eksempelvis ikke været nogen henvendelser. Ved henvendelser kontakter administrationen kommunens skorstensfejer, der går i dialog med ejeren af brændeovnen. I de fleste tilfælde løses det ved, at ejeren bliver instrueret i at fyre korrekt i brændeovnen, så røggenerne dermed reduceres væsentligt. Der er mulighed for, jf. Miljøbeskyttelsesloven, at påbyde ejeren af en brændeovn at nedbringe gener ved brug af brændeovnen. Det kan være korrekt fyring, at benytte rent tørt træ, forlænge skorstenen og undlade at fyre ved bestemte vindretninger. I yderste konsekvens kan administrationen nedlægge forbud mod at fyre i en ældre brændeovn, hvis der ikke kan fyres hensigtsmæssigt. Det er dog sjældent, at der er behov for at gribe ind med et påbud.
Der står anført en anslået pris for udskiftning af brændeovne, i sagen. Det skal præciseres, at det er Miljøstyrelsen, der i 2021 har vurderet omkostningerne. Siden er gennemsnitsprisen formodentlig steget.
En alternativ mulighed kan også være at lave informationskampagner om det hensigtsmæssige i at udskifte en gammel brændeovn. Når man udskifter en ældre brændeovn til en ny model, sparer man på mængden af brænde samtidigt med, at man kan reducere mængden af røgpartikler til omgivelserne.
Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser
Bilag 2 bilag, heraf 1 anbefales
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF Klima- og Miljøudvalget

Indstilling

Center for By og Miljø indstiller, at
1. der ikke udarbejdes en forskrift til at regulere brændovne fra før 1. juni 2008.

Beslutning

Sagen udsættes med henblik på udarbejdelse af et juridisk notat om

håndhævelsesmulighederne
Sagens forløb 05/05/2026 Klima- og Miljøudvalget Sagen udsættes med henblik på at undersøge de sundhedsmæssige konsekvenser yderligere, og hvad tilsynsforpligtigelsen i givet fald indebærer.

Punkt 14: Forslag til Vandforsyningsplan 2026-2036 til offentlig høring 13.02.08-P15-2-24 Afbud: Amalie Svarre Klitsgaard (I)