Ballerup
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 11. august, Klima- og Miljøudvalget, Ballerup

Vilkår for ladepunkter i ejer-, andel- og lejeboligforeninger, herunder almene boliger

Center for By og Miljø indstiller, at 1. orienteringen tages til efterretning.

BoligerKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Klima- og Miljøudvalget, Ballerup Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Pr. 1. januar 2026 trådte ny lovændring i kraft, hvormed der blev defineret rettigheder og vilkår
for etablering af ladepunkter til elektriske køretøjer for borgere i lejeboliger, ejerlejligheder,
andelsboligforeninger og andre bofællesskaber på ejendommenes fællesarealer. I det følgende
benævnt som bolig- eller ejerorganisationen.
Der er tale om lovændring af 4 love:
Lov nr. 341 af 22. marts 2022 om leje, (som senere er ændret i lov nr. 482 af 12. maj 2023 og
igen i lov nr. 1793 af 28. december 2023).
Lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. september 2019 (som senere
er ændret i lov nr. 68 af 11. juni 2024).
Lov nr. 908 af 18. juni 2020 om ejerlejligheder.
Lov om andelsboligforeninger og andre boligfælleskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1281 af 28.
august 2020 (som senere er ændret i lov nr.344 af 22. marts 2022 og i lov nr. 330 af 9. april

Sagsfremstilling

I dag er hver 5. bil elektrisk, mens 80 % af nye biler i december 2025 var elbiler i følge FDM.
Det betyder, at regelgrundlaget for ladepunkter løbende vurderes og ændres i takt med antallet
af el-biler, deres batterikraft og antallet af ladepunkter til disse enten på el-stationer, ved
boligen og på parkeringspladser. Nedenfor gennemgås reglerne for boligernes fælles
parkeringsarealer.
I eksisterende beboelsesejendomme er der som udgangspunkt ikke krav om opstilling af
ladepunkter til elektriske køretøjer. Men ved større renoveringer af beboelsesbygninger med
mere end 10 parkeringspladser er der i følge ladestanderbekendtgørelsen krav om, at
hvis parkeringspladserne ombygges, så skal de forberedes til ladepunkter, f.eks. ved etablering
af tomrør. Tilsvarende gør sig gældende for nybyggeri.
Pr. 1 januar 2026 blev en række love derudover ændret, således at beboere får flere
rettigheder til ladepunkter i alle slags beboelsesarter. Nedenfor ses uddrag af de vigtigste
regler og vilkår for opstilling af ladepunkter, når beboerne anmoder om disse:
Op- og nedtagning af ladepunkt skal foretages af autoriseret elinstallatør og bekostes af
borgeren.
Borgeren skal betale samtlige omkostninger til op- og nedtagning samt renholdelse og
vedligeholdelse, herunder omkostninger til arbejder på ledninger i eller over arealer i området,

hvor ladepunktet etableres, herunder evt. flytning af andre ledninger, hvis der skulle opstå et
sådan behov. Borgeren vil også skulle betale for eventuelle følgeomkostninger som f.eks.
udskiftning eller opgradering af el-kapaciteten i ejendommen.
Borgeren er erstatningsansvarlig for skade, der er forårsaget ved etablering/reetablering af
ladepunktet eller i forbindelse med brugen af ladepunktet.
Borgeren skal stille fornøden sikkerhed for reetablering og sikkerhed for eventuelt
erstatningsansvar.
Boligorganisationen eller ejerorganisationen har ret til at udpege den parkeringsplads, hvor
ladepunktet kan etableres.
Etablering af ladepunktet medfører ikke, at borgeren opnår en særlig eller eksklusiv rettighed til
parkeringspladsen eller ladepunktet. Andre må således anvende såvel parkeringsplads som
ladepunkt. Ladepunktet må således ikke tilknyttes en personlig betalingsløsning. Der gælder
selvfølgelig andre regler, såfremt borgeren har en eksklusiv ret til en parkeringsplads.
Af lovgivningen gælder også en række undtagelser eller hensyn, der betyder, at ladepunkter
ikke kan opsættes. Bolig- eller ejerorganisationen kan nægte opstilling af yderligere
ladepunkter, såfremt der allerede er ét ladepunkt for hver tiende parkeringsplads på det
samlede parkeringsareal. Derudover kan f.eks. hensynet til fredninger, servitutter eller særlige
bygningsforhold, herunder arkitektoniske forhold mv. være årsag til, at der ikke gives tilladelse
til ladepunkter.
Administrationen vurderer, at lovgivningen ikke lægger op til, at bolig- eller erejorganisationen
pålægges særlige krav ved etablering af ladepunkter. Administrationen vurderer, at dette bl.a.
skyldes, at det generelt er muligt at oplade biler andre steder end ved beboelsesejendomme
(ligesom for benzindrevne biler), at udviklingen peger mod hurtigere opladning og længere
rækkevidde af elektriske køretøjer, og at det derfor ikke er nødvendigt med større regulering
ved beboelsesejendomme end ovenstående. Derudover er der som oftest et veludviklet
beboerdemokrati i beboelsesejendomme, der både med og uden den nye lovgivning muligør
opstilling af ladepunkter for den enkelte eller beboere i fællesskab, når blot der er
betalingsvillinghed blandt borgerne.
Den nye lovgivning giver ikke Ballerup Kommune særlige opgaver eller ekstra opgaver, f.eks.
ved større renoveringsprojekter i den almene boligmasse.
Klagemulighed over manglende accept af opstillingsmulighed for ladepunkter følger den
konkrete lovgivnings klageadgang til f.eks. huslejenævn, lokale beboerklagenævn (almene
boliger) mv.
For mere specifikke detaljer henvises til lovændringen (se bilag).
På Klima-og Miljøudvalgets møde den 11. august behandles også sag om
administrationsgrundlag for placering af ladestandere på offentlig vej.

Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ingen økonomiske konsekvenser

Indstilling

Center for By og Miljø indstiller, at
1. orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

Bilag

  • 1 bilag, heraf 1 anbefales.
  • BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
  • Klima- og Miljøudvalget

Kilde: Ballerup Kommune, Klima- og Miljøudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.