Ballerup
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 25. august, Økonomiudvalget, Ballerup

Anskaffelse af ny hjemmeside – ballerup.dk

Center for Politik og Organisation indstiller, at 1. Orienteringen om anskaffelse af ny hjemmeside - ballerup.dk tages til efterretning. 2. Det godkendes, at Handicaprådet, Seniorrådet og Psykiatrirådet inddrages tidligt i processen for at komme med input til behovsafklaringen.

Ældre og sundhedDet sociale

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Ballerup Kommune
Hvornår
Tirsdag 25. august 2026
Status
Besluttet. Indstillingens punkt 1: Taget til efterretning. Indstillingens punkt 2: Indstillingen godkendt med denne bemærkning: Økonomiudvalget ønsker, at Frivillighedsrådet også inddrages i arbejdet. Punkt 22: Evaluering af introduktionsprogram for Kommunalbestyrelsen 00.01.00-Ø40-9-26 Afbud: Johan S. Müller (A) (1. viceborgmester).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

På baggrund af ovennævnte aftaletekst skal den nye hjemmeside have nyt design, der skal arbejdes for styrket digital borgerservice og indholdet skal gentænkes for at forbedre brugervenlighed og tilgængelighed. Derudover skal en ny hjemmeside leve op til gældende regler om webtilgængelighed og sikkerhed, samt være tilpasset til både mobiltelefoner, tablets og computer.
Målgruppen for Ballerup Kommunes hjemmeside er først og fremmest kommunens borgere og den øvrige offentlighed. Hjemmesiden er helt central i forbindelse med digital borgerservice og til understøttelse af lokaldemokratiet. Derfor skal den så vidt muligt være tilgængelig for alle borgere, herunder borgere med særlige behov.
Derfor foreslås det, at Handicaprådet, Seniorrådet og Psykiatrirådet høres tidligt i processen for at komme med input til behovsafklaringen. Derudover vil administrationen se på, hvordan der kan ske en borgerinddragelse i projektet.
Endelig bemærkes det, at det tidligere Digitaliserings- og Teknologiudvalg i Ballerup Kommune særligt havde fokus på, hvordan hjemmesidens søgefunktion og navigation kunne forbedres. Denne efterspørgsel tages med i det videre arbejde. I den forbindelse vil projektet vurdere, hvorvidt AI kan forbedre brugeroplevelsen.
Anskaffelse De fleste kommuner gør i dag brug af løsninger, der drager fordel af kommunernes fælles behov og opgaveportefølje. Hertil kommer, at de mest brugte leverandører er opmærksomme på det stigende på behov for sikkerhed og digital suverænitet, som deles i alle kommuner. Det

er vurderingen, at disse udbredte løsninger vil kunne sikre efterlevelsen af de i budget 2026 nævnte krav, samt relevante lovkrav såsom webtilgængelighed, sikkerhed mv.
På denne baggrund vil administrationen arbejde på indkøb af en af disse gennemtestede løsninger, hvor Ballerup Kommune vil kunne drage fordel af andre kommuners erfaringer og kravsspecifikationer.
Det forventes, at anskaffelsen skal i udbud, da den samlede udgift over en fireårig periode formentlig vil overstige grænsen på 1,6 mio. kr.
Center for Politik og Organisation har igangsat arbejdet med anskaffelse af en ny hjemmeside. I løbet af efteråret 2026 vil projektet foretage en behovsafklaring med henblik på at kunne udarbejde en kravsspecifikation.
Økonomiudvalget vil blive orienteret, når anskaffelsen er gennemført.
Den nye hjemmeside må forventes at kunne lanceres ultimo 2027/primo 2028. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser Bilag 0 bilag
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF Økonomiudvalget

Indstilling

Center for Politik og Organisation indstiller, at 1. Orienteringen om anskaffelse af ny hjemmeside - ballerup.dk tages til efterretning.
2. Det godkendes, at Handicaprådet, Seniorrådet og Psykiatrirådet inddrages tidligt i processen for at komme med input til behovsafklaringen.

Beslutning

Indstillingens punkt 1: Taget til efterretning.
Indstillingens punkt 2: Indstillingen godkendt med denne bemærkning:
Økonomiudvalget ønsker, at Frivillighedsrådet også inddrages i arbejdet.

Punkt 22: Evaluering af introduktionsprogram for Kommunalbestyrelsen 00.01.00-Ø40-9-26 Afbud: Johan S. Müller (A) (1. viceborgmester)

Kilde: Ballerup Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 25. august 2026, punkt 21. Læs den originale sag hos kommunen.