Besluttet 8. september, Klima- og Miljøudvalget, Ballerup
Endelig vedtagelse af § 25 tilladelser og § 28 tilladelse til regnvandsbassiner i Kildedal
Center for By- og Miljø indstiller, at 1.
Kort fortalt
- Hvem
- Klima- og Miljøudvalget, Ballerup Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 8. september 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Klima- og Miljøudvalget ønskede at besøge Kildedal herunder se placeringen af bassinerne i forbindelse med et udvalgsmøde. Punkt 7: Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af tre regnvandsbassiner i Kildedal 01.02.00-P19-36-25 Afbud: Charlotte Holtermann (A), Stine Rahbek Pedersen (Ø).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Miljøkonsekvensrapporten er en omfattende teknisk rapport (bilag 4). Rapporten indledes med et ikke-teknisk resumé af dens konklusioner. Administrationerne i Ballerup og Egedal Kommuner har på baggrund af rapporten udarbejdet § 25 tilladelser for de 5 regnvandsbassiner. Ballerup Kommune skal meddele § 25 tilladelser til regnvandsbassinerne U22, U23, U24 og U25 (bilag 2A-2D, samt § 28 tilladelser til regnvandsbassinerne U22, U23 og U25 (Bilag 3A-3C). Egedal Kommune skal meddele tilladelser til regnvandsbassin A1 samt § 28 tilladelse til regnvandvandsbassin U24. Tilladelserne til bassinerne i Ballerup Kommune forudsætter, at Egedal Kommune vedtager § 25 og § 28 tilladelsen til A1.
I den offentlige høring er der modtaget høringssvar fra Naturgruppen i Grønt Råd, Danmarks Naturfredningsforening - Ballerup, Naturmyndigheden og Spildevandsmyndigheden i Ballerup Kommune samt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV). Herudover har ansøger anmodet om ændringer. En del af høringssvarene omhandler bassin A1 i Egedal Kommune. Ballerup Kommune har ikke hjemmel til at sætte krav til A1 eller mulighed for at svare fyldestgørende på spørgsmål om A1 og henviser derfor til Egedal Kommunes endelige vedtagelse af § 25 og § 28 for Bassin A1 med den tilhørende hvidbog. Nedenfor fremlægges et kort resume af høringssvar og Ballerup Kommunes tilhørende replik.
Naturgruppen i Grønt Råd Høringssvaret omhandler anbefalinger om krav til bassinerne i forhold til sedimentpåvirkning, blandingszoner, målepunkter og målinger. Resumé af replik: Der er tale om udledning af almindelig separat regnvand fra byområder. Udledningen fra bassinerne er således ikke omfattet af bekendtgørelsen om Krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvand og havområder (BEK nr. 1433 af 21/11/2014). Derfor er der ikke hjemmel til at fastsættes kvalitetskrav til udledningen som kontrolleres ved målinger. Der sættes derimod funktionskrav, der sikrer at regnvandet renses inden udledning til vandmiljøet. Blandingszoner har også hjemmel i bekendtgørelse 1433, hvorfor de ikke er anvendt i tilladelserne. Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer.
Danmarks Naturfredningsforening Ballerup (DN) DN har indsendt en række høringssvar, der både omhandler vandmiljø, bilag IV-arter (odder og flagermus) og kumulative forhold. Resumé af replik: Administrationen vurderer, at Sørup Rende og Engagerrenden fortsat fungerer som spredningsveje for odder, da anlægsarbejde foregår i dagtimerne uden lys og støj om natten, hvor odderen er aktiv. Derfor forventes ingen væsentlig forstyrrelse. Det vurderes også, at der ikke er påvirkning af odderens yngle- og rasteområder hverken fra de enkelte bassiner eller sammen med de øvrige bassiner og projekter i området (kumulation). Det samme gælder øvrige bilag IV-arter. For flagermus er der foretaget konkrete undersøgelser, og der er taget hensyn til ledelinjer og fourageringsområder. Anlægsperioder er tilpasset for at undgå forstyrrelse, især i sårbare perioder. Samlet konkluderer kommunen, at forholdene er tilstrækkeligt belyst, at der ikke sker skader på arterne. Høringssvaret har ikke givet er anledning til ændringer.
Naturmyndigheden i Ballerup Kommune Den berørte myndighed vurderer, at projekterne kan gennemføres, forudsat at der meddeles de nødvendige dispensationer til både anlægs- og driftsfase. Ligeledes har myndigheden vurderet, at projektet ikke medfører væsentlige, varige og negative påvirkninger af §3- natur og bilag IV-arter såfremt afværgetiltagene etableres. Resumé af replik: Det er miljøvurderingsmyndighedens vurdering af afværgetiltag etableres og de fornødne dispensationer og øvrige tilladelser til projektet indhentes af bygherre.
Spildevandsmyndigheden i Ballerup Kommune Den berørte myndighed havde ingen bemærkninger.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) Styrelsen orienterede om, at de ikke længere afgiver høringssvar, da det ikke er prioriteret i Finansloven 2025.
Novafos Bygherre har oplyst, at en del af adgangsvejen mellem Måløv Byvej og Bassin U24 udgår af projektet. Vejens fremtidige forløb skal gennem byggefelt 1 og fastlægges i samarbejde med en kommende udvikler af området. Administrationen vurderer, at denne mindre projektændring ikke medfører ændringer i vurderinger eller konklusioner i miljøkonsekvensrraporten eller i kommunens § 25 tilladelse for Bassin U24. Det vurderes desuden, at ændringen ikke kræver en fornyet høring, da den er af begrænset karakter og ikke påvirker de oprindelige vurderingeringer og konklusioner. Miljøkonsekvensrappporten er opdateret med nyt kortmateriale, hvor det er relevant. Når vejens endelige forløb er fastlagt, skal projektændingen behandles jf. miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 13a.
Øvrige ændringer I høringsperioden er administrationen blevet opmærksom på, at adgangsvejen for Bassin U23 samt noget af projektafgræsningen overlapper med randzonen af et eksisterende lavbundområde og et område med potentiale for genopretning til lavbund. Derfor er der i § 25 tilladelsen til Bassin U23 fortaget en vurdering af påvirkningen. Det er vurderet, at påvirkningen af lavbundsarealerne ikke er væsentlig og ændringen i tilladelsen har ikke medført justeringer af øvrige vurderinger eller konklusioner. Administrationen vurderer derfor, at der ikke er behov for en fornyet høring.
Behandlingen af høringssvarene fra den offentlige høring er samlet i hvidbogen (se bilag 8). Høringssvarene har ikke medført nogen ændringer til afgørelserne. Der er dog foretaget redaktionelle ændringer samt ændringer i tilladelserne til Bassin U 23 og U24 jf. ovenstående. De fulde høringssvar og tilhørende replikker fremgår af hvidbogen.
Efterfølgende proces: Efter endelig vedtagelse af tilladelserne offentliggøres de på Ballerup Kommunes hjemmeside. Herefter er der 4 uger, hvor det er muligt af indklage afgørelsen til Miljø-og Fødevareklagenævnet. Både klagevejledningen og klageberettiget fremgår af tilladelserne.
Anlægsarbejdet kræver en række yderligere myndighedstilladelser i medfør af andre lovgivninger, herunder bl.a. landzonetilladelser til etablering af bassinerne og dispensation. Herunder kræver en kort ledningsstrækning dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, da der sker en kortvarig midlertidig påvirkning af et § 3 areal samt overrislinger af engarealer i anlægs- og driftsfasen. Tilladelserne meddeles efter den endelige vedtagelse af § 25 og § 28 tilladelserne. Ballerup Kommune forventer at meddele § 3 dispensationer og landzonetilladelser til projektet.
Igangsætning af anlægsarbejdet forventes at ske i ultimo 2027/primo 2028. En § 25 og § 28 tilladelse skal være udnyttet indenfor 3 år fra udstedelsen.
Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser
Bilag 13 bilag, heraf 10 anbefales (for bilag 4 - Miljøkonsekvensrapport anbefales kun afsnit 'Ikketeknisk resumé)
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF Klima- og Miljøudvalget
Indstilling
Center for By- og Miljø indstiller, at
1. Behandling af høringssvar i hvidbogen tages til efterretning 2. § 25 tilladelserne for U22, U23, U24 og U25 efter miljøvurderingsloven vedtages
endeligt med de forslag til ændringer, der fremgår af bilag 8 "Hvidbog". 3. § 28 udledningstilladelserne efter miljøbeskyttelsesloven for U22, U24 og U25
vedtages endeligt.
Beslutning
Godkendt.
Klima- og Miljøudvalget ønskede at besøge Kildedal herunder se placeringen af bassinerne i forbindelse med et udvalgsmøde.
Punkt 7: Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af tre regnvandsbassiner i Kildedal 01.02.00-P19-36-25 Afbud: Charlotte Holtermann (A), Stine Rahbek Pedersen (Ø)
Kilde: Ballerup Kommune, Klima- og Miljøudvalget, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.