Besluttet 20. oktober, Økonomiudvalget, Ballerup
Evaluering af processen for budget 2027
Center for Økonomi indstiller, at 1. Processen for budget 2027 drøftes og evalueres med henblik på at give input til planlægningen af processen til budget 2028.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Ballerup Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 20. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Sagen blev drøftet. Økonomiudvalget ønsker, at der på decembermødet fremlægges en procesplan for budgetprocessen for 2028. Derudover drøftes de tidligere budgetspørgsmål på decembermøderne i udvalgene.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Der fremlægges i december 2026 en tidsplan for processen frem mod næste års
budgetvedtagelse. Det betyder, at arbejdet med budgettet for 2028 allerede nu igangsættes i
administrationen, hvorfor processen frem mod vedtagelsen af budget 2027 ønskes evalueret.
Sagsfremstilling
I forlængelse af vedtagelsen af budget 2027 er det hensigtsmæssigt, at
Økonomiudvalget evaluerer på budgetprocessen for budget 2027-2030 med henblik på, at
eventuelle forslag til ændringer og forbedringer kan indarbejdes i tidsplanen og planlægningen
af budgetprocessen for 2028.
Der fokuseres på den del af budgetprocessen, som er vedtaget af Økonomiudvalget, og som
administrationen forestår, dvs. ikke den politiske forhandlingsproces.
Der kan i evalueringen tages udgangspunkt i nedenstående spørgsmål:
Processen - har den overordnede proces været tilrettelagt godt og sikret den
relevante inddragelse af det politiske niveau og høringsberettigede parter, og hvad kan
blive bedre?
Alle høringsparter blev inviteret til at give tidlige input til processen i foråret, inden
udarbejdelsen af omprioriteringskataloget gik i gang. Derudover blev materialet fra
førstebehandlingen af budgetforslaget sendt i høring, ligesom høringsparterne blev
inviteret til Dialogmødet på posthuset den 3. september 2026.
Omprioriteringskatalog - har de to inddragelser af fagudvalgene været passende og har
kataloget levet op til det ønskede?
Alle fagudvalg blev først præsenteret for overskrifter/temaer til forslag. Efterfølgende blev
de foreløbige forslag præsenteret med økonomisk potentiale inden sommerferien for
fagudvalgene. Det endelige samlede katalog på 2 pct. af serviceudgifterne svarende til 77
mio. kr. blev præsenteret i forbindelse med direktionens budgetforslag.
Fællestillidsrepræsentanterne fik en fortrolig gennemgang af forslagene forud for
gennemgangen af direktionens budgetforslag.
Orienteringsmøde for Kommunalbestyrelsen i august 2026 - gav mødet det nødvendige
grundlag og viden om direktionens budgetforslag inden forhandlingerne?
De overordnede linjer i direktionens budgetforslag blev præsenteret for
Kommunalbestyrelsen og Hoved-MED. Herunder en gennemgang af forslag til tekniske
og strategiske ændringer.
Dialogmøde med borgere - har mødet givet det output til forhandlingerne, som har været
ønsket?
Kommunaldirektøren holdt oplæg om budgetforslaget på Posthuset, hvorefter der ved
to runder var mulighed for at diskutere budgetforslaget ved stande for forskellige
fagområder. Som noget nyt var formandskabet for fagudvalgene fordelt ved standene og
havde en mere aktiv rolle end tidligere, hvor det i højere grad var en administrativt styret
dialog.
Budgetspørgsmål og svar - kan der sættes bedre rammer for spørgsmålene?
De nye udvalg behandlede svarene på spørgsmål fra sidste års budgetproces på januar- eller
februarmøderne for dels at drøfte svarene og dels at stille nye spørgsmål som fagudvalg.
Partierne havde mulighed for at stille spørgsmål inden sommerferien, men fristen blev rykket til
efter sommerferien. Formålet var at have svar på en større andel af spørgsmålene tidligere i
processen end tidligere år. Der var således stadig to runder af spørgsmål, men i modsætning til
tidligere år var der planlagt en runde for udvalg og en for partier i stedet for to runder for
partierne.
Værktøjer - har hjælpeark, budgetsvar, procesbeskrivelser mv. fungeret tilfredsstillende?
Alle budgetsvar er løbende lagt i budgetmappen i First Agenda og i sidste del af
processen også udsendt til gruppeformandskredsen.
Administrationen vil tilpasse forslaget til budgetprocessen for budget 2028-2031 med afsæt i
Økonomiudvalgets tilbagemelding. Den overordnede tidsplan for budgetprocessen frem
mod budgettet for 2028 bliver fremlagt for Økonomiudvalget på januarmødet 2027.
Yderligere deltagelse på mødet
På Økonomiudvalgets møde deltager afsnitsleder Vibeke Borchsenius fra Center for Økonomi
under behandlingen af sagen.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ingen økonomiske konsekvenser
Indstilling
Center for Økonomi indstiller, at
1. Processen for budget 2027 drøftes og evalueres med henblik på at give input til
planlægningen af processen til budget 2028.
Beslutning
Sagen blev drøftet.
Økonomiudvalget ønsker, at der på decembermødet fremlægges en procesplan for
budgetprocessen for 2028.
Derudover drøftes de tidligere budgetspørgsmål på decembermøderne i udvalgene.
Bilag
- 0 bilag
- BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
- Økonomiudvalget
Kilde: Ballerup Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 20. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.