Spring til indholdet
Egedal
Skift kommune
KøbenhavnEgedalAlle kommuner

På dagsordenen 3. november, Plan- og Byudviklingsudvalget, Egedal

Status på arbejdet med planlægning for Veksø Syd - orientering

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Kort fortalt

Hvem
Plan- og Byudviklingsudvalget, Egedal Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på egedalkommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I november 2024 blev arbejdet med udviklingen af Veksø Syd sat i gang. Ambitionen var at
inddrage borgerne tidligt i processen på en ny måde. Derfor blev Forum Veksø etableret med
tre repræsentanter fra Veksø Borgerlaug og borgmesteren, formanden og næstformanden for
Plan- og Byudviklingsudvalget. Formålet var at drøfte muligheder og udfordringer i forbindelse
med udviklingen af Veksø Syd.
I oktober 2025 godkendte Byrådet Forum Veksøs arbejde, herunder en række principper for
byudviklingen, som det blev besluttet at videreføre i planlægning for området.
I december 2025 besluttede Byrådet at igangsætte en rammelokalplan med én
byggeretsgivende etape, der udarbejdes af administrationen.
I maj 2026 blev det besluttet, at der bevilges midler (1.190.000 kr.) til nødvendige
tekniske/miljømæssige forundersøgelser ifm. udarbejdelse af rammelokalplanen.
Administrationen arbejder aktuelt på planforslaget og de tekniske forundersøgelser i
forbindelse hermed.
Møder i Forum Veksø i april og juni 2026
I forbindelse med planarbejdet er der afholdt to temadrøftelser med Forum Veksø i hhv. april
og juni 2026.
På første temadrøftelse kvalificerede og specificerede forummet anbefalinger vedrørende
etapeinddeling af planområdet, forbindelse på tværs (Hovevej og banen), interne vejføring og
grønne strukturer så som fritidsaktiviteter og beplantning. Særligt blev det påpeget, at
forummet ønsker en ændret intern vejføring og adgang til området. Dette i sammenhæng med
fokus på at skabe attraktive, grønne friområder, der skal forbindes med et velfungerende stinet.
På anden temadrøftelse var fokus på boligtyper, grundstørrelser, ejerformer, arkitektonisk
kvalitet og bæredygtighed. Forummet lagde særligt vægt på, at der i planlægningen er fokus på
at understøtte flyttekæder ift. eksisterende store parceller i Veksø By, hvor mindre

grundstørrelser kan fungere som et væsentligt redskab, der samtidig kan sikre en fleksibel
fordeling af de forskellige boligtyper. Derudover var der enighed om, at arkitekturen i Veksø
Syd skal afspejle de stedsspecifikke kvaliteter i Veksø.
Forummets input og idéer fra de to temadrøftelser, og tidligere møder, indarbejdes i den videre
planlægning af byudviklingsområdet. Derudover har administrationen i foråret afholdt
indledende og konstruktive møder med de lodsejere, som ejer en del af byudviklingsområdet.
Tekniske forundersøgelser
I forbindelse med ramme- og lokalplanen er der behov for eksterne tekniske undersøgelser af
diverse natur- og miljøfaktorer og udarbejdelse af en miljøvurdering. Undersøgelserne er
nødvendige for at belyse og dokumentere, i hvilket omfang miljøet bliver påvirket, hvis planen
realiseres. Miljøvurderingen foregår sideløbende med lokalplanarbejdet og skal offentliggøres
samtidig.
De første forundersøgelser er i gang, mens andre er ved at blive kvalificeret. Nogle af
undersøgelserne og miljøforholdene har vist sig omstændige og medfører en længere
arbejdsperiode. På den baggrund forventes en ændring og forsinkelse af tidsplanen. Særligt er
der uafklarede spørgsmål omkring håndtering af regnvand fra byudviklingsområdet, som skal
afklares i samarbejdes med bl.a. forsyningsselskabet, før den endelige disponering af området
kan fastlægges.
Tidsplan og de næste skridt
Det forventes, at der tidligst kan forelægges forslag til lokalplan for Veksø Syd til politisk
behandling i sommeren 2027. Ændringen i tidsplanen ift. tidligere udmeldinger skyldes primært
forundersøgelsernes varighed og kompleksitet, herunder at planen skal miljøvurderes, samt
den fortløbende inddragelse af Forum Veksø og andre eksterne aktører.
Forum Veksø inddrages inden lokalplanforslaget lægges op til politisk behandling til en
drøftelse af planforslaget og planlægning af den kommende åbne borgerinddragelse, som
forventes at finde sted i planforslagets høringsperiode.
Det forventes, at lokalplanen vedtages endeligt ultimo 2027, hvorefter arealerne for den
byggeretsgivende etape udbydes til salg.

Konsekvenser for budgettet
Sagen har ingen konsekvenser for budgettet.

Borgerdialog
Der sker løbende inddragelse af Forum Veksø og relevante lodsejere under udarbejdelse af
forslag til rammelokalplan og tilhørende miljøscreening, og der vil være åbne borgermøder ifm.
planens og miljøscreeningens høringsperiode.

Kilde: Egedal Kommune, Plan- og Byudviklingsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.