På dagsordenen 3. november, Plan- og Byudviklingsudvalget, Egedal
Lokalplan 085 og kommuneplantillæg 4 for Smørum Idrætsområde og kraftvarme - beslutning
Administrationen indstiller, at: 1. Forslag til Lokalplan 085, jf. bilag 3, vedtages endeligt med flg. ændringer: a. Der tilføjes mulighed for én enkelt sekundær bebyggelse på maksimalt 100 b. Parkeringsarealet (P2) udlægges som eventparkering i stedet for permanent parkering. 2.
Trafik og cyklerByggeri og lokalplanerKultur og fritid
Kort fortalt
- Hvem
- Plan- og Byudviklingsudvalget, Egedal Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på egedalkommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
1. Forslag til Lokalplan 085, jf. bilag 3, vedtages endeligt med flg. ændringer:
a. Der tilføjes mulighed for én enkelt sekundær bebyggelse på maksimalt 100
b. Parkeringsarealet (P2) udlægges som eventparkering i stedet for permanent
parkering.
2. Forslag til Kommuneplantillæg 04 vedtages endeligt, jf. bilag 4.
3. Administrationen bemyndiges til at foretage redaktionelle rettelser.
Baggrund
Smørum Idrætsområde er et af kommunens centrale idræts-, kultur- og fritidsområder, og
formålet med lokalplanen er at skabe en robust og fleksibel planmæssig ramme for en
langsigtet udvikling af området som en ’Mangfoldig magnet’. Lokalplanen udspringer af et stort
ønske om at muliggøre flere aktiviteter i området.
Forslag til lokalplan, og kommuneplantillæg, blev godkendt på byrådsmødet den 29. april 2026
og var efterfølgende i offentlig høring fra den 5. maj – 30. juni 2026. Der er ikke klaget over
afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering. På den baggrund skal der tages stilling til,
om planforslagene kan vedtages endeligt.
Lokalplansforslag til endelig vedtagelse
Lokalplansforslaget lægger bl.a. op til følgende:
Udvidelse af eksisterende byggefelt til 2 nye haller på hhv. cirka 2.000 og 4.200 m 2 ved
idrætsområdet.
Hævet maksimal bebyggelsesprocent og byggefelt udvides til opførelse af lagerbygning
og tank på op til 18,5 meter ved kraftvarme.
Der fastsættes en parkeringsnorm med krav om etablering af 1 p-plads pr. 50 kvm nyt
etageareal til idrætsformål.
Fastholdelse og udvidelse af eksisterende parkeringsarealer og udlæg til nye
parkeringsarealer.
Fastholdelse af eksisterende beplantning, krav om genplantning samt krav om
afskærmende beplantning.
Fastholdelse af eksisterende stier og udlæg til ny stiforbindelse.
Mulighed for terrænarbejde ifm. nyt byggeri, tilskuertribune, støjvold m.m.
Idrætsområdet er i dag ejet af Egedal Kommune. Lokalplanen tager ikke stilling til ejerskabet af
kommende faciliteter i området. Hvis et kommende byggeri i området skal være privat, vil det
forudsætte salg af kommunens arealer.
Høringssvar
Administrationens forslag til lokalplan er bl.a. resultat af de 15 høringssvar til planforslagene,
der er kommet i høringsperioden. Høringssvarene og administrationens bemærkninger hertil
kan ses i bilag 1 og 2.
Administrationen har bl.a. på baggrund af høringssvarene justeret flg. i lokalplanen og
kommuneplantillægget, herunder primært:
Parkeringsnormen kan opfyldes både indenfor og/eller udenfor lokalplansområdet.
Der udlægges flg. arealer til parkering: P1 og P3 (udvidet efter høring) med plads til
cirka 104 nye pladser samt P2 (reduceret efter høring) med plads til ca. 65 event
parkeringspladser.
Krav om at trærækker mellem Flodvej og Kulturhuset ved P-2 skal fastholdes enten med
de eksisterende piletræer eller ved nyplantning af anden træart.
Den maksimale bebyggelsesprocent for idrætsområdet hæves fra 10 til 15.
Den maksimale bebyggelsesprocent for kraftvarme hæves fra 40 til 50.
Krav om maksimalt to etager for byggeri i idrætsområdet bortfalder.
Mulighed for terrænregulering ifm. halbyggeri i Byggefelt 1 og ved etablering af tribuner
eller rekreative elementer af jord.
Mulighed for flytning af cykelsti langs tennisbanerne.
Mulighed for opsætning af lysmaster omkring baner.
Udvidelse af byggefelt 3 til Smørum Kraftvarme på ca. 500 m 2.
Mindre tilretninger og præciseringer vedr. anvendelse, sekundær bebyggelse herunder
orangeri, målsatte recipienter og reklamering.
Lokalplan 085 og kommuneplantillæg 04 med indarbejdede ændringer kan ses i bilag 3 og 4.
Administrationen vurderer, at ændringerne ikke udløser supplerende høring.
Den politiske behandling af forslagene i oktober
I oktober anbefalede Plan- og Byudviklingsudvalget planforslagene, dog med to ændringer:
udvalget anbefalede, at et parkeringsområde (P2) udgik af lokalplanen samt at én småbygning
måtte være op til 100 m2, mens de øvrige småbygningers størrelse blev fastholdt på maksimalt
Økonomiudvalget besluttede på deres møde den 21. oktober 2026 at sende sagen om endelig
vedtagelse af lokalplan 085 og kommuneplantillæg 4 for Smørum Idrætsområde og kraftvarme
tilbage til administrationen. Sagen blev sendt tilbage til administrationen med henblik på en
sag, der indeholder det afklarende materiale, som er blevet fremsendt siden Plan- og
Byudviklingsudvalgets behandling.
Parkering
Administrationen har på baggrund af Økonomiudvalgets behandling af sagen udarbejdet et
notat om parkering, se bilag 5. Administrationen anbefaler at fastholde:
Parkeringsnormen er 1 p-plads pr. 50 kvm nyt etageareal til idrætsformål.
Parkeringsnormen kan opfyldes både indenfor og/eller udenfor lokalplansområdet.
På baggrund af Plan-og Byudviklingsudvalgets samt Økonomiudvalgets behandling af forslag
til lokalplan og kommuneplantillæg foreslår administrationen følgende ændringer til forslag til
lokalplan:
Der tilføjes mulighed for én enkelt sekundær bebyggelse på maksimalt 100 m². i § 7, stk.
Parkeringsarealet (P2) udlægges som eventparkering i stedet for permanent parkering.
Det betyder, at parkeringsarealet (P2) fastholdes, som det er i dag og fortsat vil kunne
anvendes som eventparkering efter lokalplanen er vedtaget. Når der gives
byggetilladelse til 1 eller 2 haller i området, vil der sikres parkeringspladser enten i
lokalplansområdet (P1 eller P3) og/eller udenfor lokalplansområdet. Det er ikke
afgrænset, hvor p-pladser uden for lokalplansområdet skal etableres, men dette bør
være tæt på området, og det forudsætter en aftale med grundejeren.
Administrationen vurderer, at ændringerne ikke udløser supplerende høring. Ændringerne
indarbejdes først i lokalplansforslaget efter Byrådets behandling.
Vurdering ift. bæredygtighed og kvalitet i byudviklingen
Set ift. Byrådets principper om kvalitet og bæredygtighed i byudviklingen vurderer
administrationen samlet, at planforslagene, inklusive de foreslåede ændringer, opfylder
Byrådets ønske om at muliggøre udviklingen af et grønt, attraktivt område, herunder med krav
om bæredygtighedstiltag på tage af ny bebyggelse.
Klimakonsekvensvurdering:
Administrationen vurderer, at:
Lokalplanen muliggør anlægsarbejde og nybyggeri i form af en udvidelse af Smørum
Kraftvarme, nye idrætshaller og tilhørende parkeringsanlæg, hvilket medfører øget CO2belastning.
Lokalplanen muliggør, at overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder kan genanvendes
til terrænreguleringer i området. Dette forventes at medføre en besparelse på CO2udslip i forhold til bortkørsel af jord.
Konsekvenser for budgettet
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Borgerdialog
Der har i høringsperioden været afholdt borgermøde om planforslagene med deltagelse af ca.
25 borgere. Bemærkninger fra borgermødet er indgået i forslag til tilretning af planforslagene,
og kan ses i bilag 2.
Kilde: Egedal Kommune, Plan- og Byudviklingsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.