På dagsordenen 3. november, Plan- og Byudviklingsudvalget, Egedal
Budget 2027 for DUAB's afdeling 32, Bækkegården - beslutning
Administrationen indstiller, at DUAB’s budgetforslag 2027 for afdeling 32, Bækkegården, godkendes.
Kort fortalt
- Hvem
- Plan- og Byudviklingsudvalget, Egedal Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på egedalkommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at DUAB’s budgetforslag 2027 for afdeling 32, Bækkegården,
godkendes.
Sagsfremstilling
I almene boliger fastsættes huslejen via budgettet for den enkelte almenboligafdeling.
Budgetforslaget udarbejdes af boligorganisationen (ejeren) og forelægges til godkendelse på et
afdelingsmøde (lejerne). Hvis ikke der kan opnås enighed om budgetforslaget, skal
uenigheden forelægges til endelig afgørelse i Byrådet.
DUAB forelagde den 9. september 2026 budgetforslaget for 2027 på afdelingsmødet i afdeling
32, Bækkegården. Forslaget blev nedstemt. Budgetforslaget og referatet fra mødet er vedlagt
som bilag.
Afdelingsbestyrelsen har været kritiske overfor sammensætningen af budgettet og har fået
tilbudt en grundig gennemgang heraf, hvilket bestyrelsen ikke har taget imod.
Afdelingen godkendt den 28. maj 2025 et tagrenoveringsprojekt, som indeholdt en
huslejestigning på 6,92 %. Denne allerede godkendt husleje er en del af den foreslåede
huslejestigning i budgetforslag 2027 på samlet 10,33 %.
Hvis man ikke havde godkendt tagrenoveringsprojektet, havde budgetforslaget for 2027 alene
indeholdt en huslejestigning på 4,36 %. Hermed skyldes de 5,97 % tagrenoveringen.
Administrationen anser en huslejestigning på 4,36 % for naturligt, henset til den almindelige
løn- og prisudvikling i samfundet.
Budgetforslaget vil medføre huslejestigninger, som følger:
Lejlighedsstørrelse
Husleje før
Husleje efter
Stigning
Husleje A. 60 m2
Husleje B. 65 m2
Husleje C. 72 m2
Husleje D. 82 m2
Husleje E. 84 m2
Husleje F. 90 m2
Husleje G. 96 m2
Byrådet har som tilsynsmyndighed pligt til at gribe ind, hvis økonomien i en almennyttig
boligafdeling ikke lever op til lovens krav. Den huslejestigning, der fremgår af boligselskabets
budgetforslag, vil efter administrationens vurdering balancere afdelingens økonomi, så den
lever op til lovens krav.
På den baggrund skal administrationen anbefale, at DUAB’s budgetforslag for afdeling 32
godkendes.
Konsekvenser for budgettet
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Borgerdialog
Beboerne i afdelingen har behandlet budgetforslag 2027 den 9. september 2026, hvor det blev
afvist.
Kilde: Egedal Kommune, Plan- og Byudviklingsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.