Spring til indholdet
Egedal
Skift kommune
KøbenhavnEgedalAlle kommuner

Besluttet 3. november, Plan- og Byudviklingsudvalget, Egedal

Budget 2027 for Ølstykke almennyttige Boligselskabs afdeling 1, Svanholmvænge - beslutning

Administrationen indstiller, at Ølstykke almennyttige Boligselskabs budgetforslag 2027 for afdeling 1, Svanholmvænge, godkendes.

BoligerBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Plan- og Byudviklingsudvalget, Egedal Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
Besluttet. Anbefalet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at Ølstykke almennyttige Boligselskabs budgetforslag 2027 for
afdeling 1, Svanholmvænge, godkendes.

Sagsfremstilling

I almene boliger fastsættes huslejen via budgettet for den enkelte almenboligafdeling.
Budgetforslaget udarbejdes af boligorganisationen (ejeren) og forelægges til godkendelse på et
afdelingsmøde (lejerne). Hvis ikke der kan opnås enighed om budgetforslaget, skal
uenigheden forelægges til endelig afgørelse i Byrådet.
Ølstykke almennyttige Boligselskab forelagde den 20. august 2026 budgetforslaget for 2027 på
afdelingsmødet i afdeling 1, Svanholmvænge med en huslejestigning på 4,95 %, som
hovedsageligt skyldes en stigning i henlæggelser. Budgetforslaget og referatet fra mødet er
vedlagt som bilag.
Forslaget blev nedstemt på grund af en tidligere af beboerne godkendte huslejestigning på
24,4 %, som skyldes en gennemført tagrenovering i 2025 samt den aktuelle stigning i
henlæggelser.
På afdelingsmødet blev der stillet ændringsforslag til budgettet om, at der skulle afsættes
mindre til henlæggelser, hvilket ville betyde lavere huslejestigning nu. Dette vurderer
administrationen ligesom boligorganisationen ikke hensigtsmæssigt, da det er nødvendigt at
have opsparede midler i afdelingen til at imødekomme den nødvendige kommende 30. årige
vedligeholdelsesplan.
Administrationen anser en huslejestigning på 4,95 % for naturligt, også henset til den
almindelige løn- og prisudvikling i samfundet.
Budgetforslaget vil medføre huslejestigninger, som følger:
(Herunder ses et par eksempler. Det fulde billede findes budgetudkast i bilaget)
Lejlighedsstørrelse

Husleje før

Husleje efter

Stigning

Husleje A. 28,7 m2 (1 rum)

Husleje B. 56,4 m2 (2 rum)

Husleje C. 110 m2 (4 rum)

Byrådet har som tilsynsmyndighed pligt til at gribe ind, hvis økonomien i en almennyttig
boligafdeling ikke lever op til lovens krav. Den huslejestigning, der fremgår af boligselskabets
budgetforslag, vil efter administrationens vurdering balancere afdelingens økonomi, så den
lever op til lovens krav.
På den baggrund skal administrationen anbefale, at Ølstykke almennyttige Boligselskabs
budgetforslag for afdeling 1 godkendes.

Konsekvenser for budgettet
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgerdialog
Beboerne i afdelingen har behandlet budgetforslag 2027 den 20. august 2026, hvor det blev
afvist.

Beslutning

Anbefalet.

Kilde: Egedal Kommune, Plan- og Byudviklingsudvalget, referat fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.