Orientering om muligheder for at styrke ferieaktiviteter på bosteder

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Socialudvalget
tager orienteringen om muligheder for at styrke ferieaktiviteter på bosteder til efterretning.
Anledning
Socialudvalget bad på udvalgsmøde i juni 2026 (SU 8/6-2026, pkt. 43-2) forvaltningen fremlægge en sag på næstkommende møde, som beskriver økonomiske modeller til at styrke mulighederne for ferieaktiviteter på bosteder i op til en uge.
En model kunne fx være, at alle borgerne i botilbud tilbydes en uges ferie hvert år (5 dage fra mandag – fredag). Disse 5 dage om ugen er efter forvaltningens erfaring serviceniveauet i de fleste kommuner i hovedstaden. Såfremt alle 200 borgere på kommunens bosteder valgte at takke ja til muligheden for en uges ferie, vurderes omkostningerne samlet set at være på ca. 5 mio. kr. årligt.
Overordnet set vil modellen dermed medføre udgifter, som ikke kan finansieres indenfor den eksisterende økonomiske ramme.
Under sin drøftelse bad Socialudvalget desuden forvaltningen undersøge, om der er mulighed for at søge fonde til afholdelse til dækning af (dele af) udgifterne.

Forvaltningens umiddelbare vurdering er, at fondene vil betragte det som normal kommunal drift, og derfor ikke give midler til det.
Forvaltningen vurderer derfor ikke, at det vil være muligt at få fondsstøtte til formålet.
Såfremt udvalget ønsker at gå videre med mulighederne for at styrke ferieaktiviteter på bosteder, vil det være en mulighed at oversende sagen til drøftelser om budget 2027.
Det bemærkes, at der med budget 2026 blev givet en 2-årig bevilling på 0,2 mio. kr. årligt i 2026 og 2027 til ferieture og oplevelser til borgere på kommunens botilbud.
Anbefaling
Forvaltningen anbefaler, at Socialudvalget tager orienteringen om muligheder for at styrke ferieaktiviteter på bosteder til efterretning.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Borgmesterpåtegning
Nej
Behandling
Socialudvalget

Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlemmerne Merete Winther Hildebrandt og Carina Høedt og 2. viceborgmester Alexandra Dessoy om kørsel med Flextrafik til borgere der lever med demens

Forvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Magistraten, beslutningsforslaget ikke tiltrædes, idet forvaltningen vurderer, at forslaget vil medføre udgifter, som ikke kan finansieres inden for den eksisterende økonomiske ramme.
Forvaltningen indstiller, at Socialudvalget tager sagen til efterretning.
Anledning Kommunalbestyrelsen oversendte den 2. marts 2026 forslaget til behandling i Ældre- og Sundhedsudvalget. Forslag: "Baggrund Borgere med demens kan have svært ved at orientere sig i det offentlige rum, herunder bruge offentlig transport, hvilket kan føre til isolation i eget hjem, ikke mindst for de borgere der bor alene.

I Frederiksberg Kommune kan du udelukkende få kørsel med Flextrafik, hvis du er svært bevægelseshæmmet, eller hvis du er blind eller har en synsrest på mindre end 10 %.
I Københavns Kommune kan du, udover de ovennævnte kriterier, også søge om kørsel med Flextrafik, hvis du har en demensdiagnose eller en erhvervet hjerneskade, der gør det umuligt at bruge offentlig transport.
Forslag
Det Konservative Folkeparti foreslår derfor, at kriterierne for kørsel med Flextrafik for borgere med demens eller erhvervet hjerneskade ligestilles med Københavns Kommune, da vi mener, det må være naturligt som følge af de visioner vi har for de pågældende borgere, og en naturlig følge af visionerne i den nye ældrelov om øget selvbestemmelse og inddragelse af civilsamfundet."
Anbefaling
Forvaltningens bemærkninger
Individuel handicapkørsel med Movia Flextrafik ydes efter reglerne i lov om trafikselskaber § 11. I Frederiksberg Kommune tilbydes individuel handicapkørsel til borgere over 18 år, som har et omfattende synshandicap (blind eller stærkt svagtsynet) eller er svært bevægelseshæmmet. Ved svært bevægelseshæmmet forstås, at man har behov for kørestol eller bruger rollator eller to albuestokke.
I 2025 anvendte ca. 1.500 borgere Flextrafik til ca. 41.000 ture. Den samlede udgift for Frederiksberg Kommune til Flextrafik i 2025 var på ca. 8,5 mio. kr. Borgere visiteret til Flextrafik har også en egenbetaling bestående af abonnement hos Movia Flextrafik på 383 kr. årligt (2025-priser) og en egenbetaling pr. tur afhængig af, hvor lang turen er.
Hvis målgruppen ønskes udvidet til at omfatte borgere med demens eller erhvervet hjerneskade, vil en sådan ordning skulle etableres efter servicelovens regler om tilskud til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har behov for befordring i individuelle transportmidler.
Denne bestemmelse omfatter borgere med lægeligt dokumenteret demens eller erhvervet hjerneskade. En sådan udvidelse af kørselsordningen vil kunne varetages af Movia. Hvis en kommune vælger at yde tilskud efter disse regler, kan kommunen fastsætte, om der skal være egenbetaling og i hvilket omfang.
Forvaltningen vurderer, at en udvidelse af flextrafik-ordningen som foreslået vil understøtte borgere med demens eller erhvervet hjerneskades mulighed for selvstændig deltagelse i hverdags- og fritidsliv og dermed styrke både livskvalitet og inklusion. Bedre adgang til transport vil øge sandsynligheden for, at borgerne deltager i aktiviteter, som kan forebygge funktionstab, aflaste pårørende mv.
Ifølge tal fra Nationalt Videnscenter for Demens var der i 2025 880 registrerede borgere med demens på Frederiksberg. Ikke alle borgere, der lever med demens, er registreret, men videnscentret estimerer, at gruppen i Frederiksberg Kommune i alt er på 1.630. Tal fra Alzheimerforeningen viser, at ca. 800 borgere på plejehjem i Frederiksberg Kommune lever med demens. Det er mindre sandsynligt, at plejehjemsborgerne med demens bruger flextrafik-ordningen, hvilket reducerer den samlede målgruppe for ordningen.
Tal fra Social- og Boligstyrelsen viser desuden, at der på Frederiksberg i 2024 var 1.953 registrerede 18-65årige med erhvervet hjerneskade.

Den reelle målgruppe for forslaget skønnes derfor i alt at være i størrelsesordenen 2.800 borgere. Endvidere vil en del af borgerne i målgruppen allerede været visiteret til Flextrafik efter den eksisterende ordning. Det betyder samlet set, at kun en vis andel af den samlede målgruppe vil blive visiteret.
Visitation til flextrafik efter serviceloven beror på en konkret og individuel vurdering. I vurderingen indgår bl.a. borgerens funktionsnedsættelse, transportbehovets karakter samt om behovet kan dækkes via andre ordninger, herunder offentlig transport.
På baggrund af tal fra Københavns Kommune vurderer forvaltningen, at i størrelsesordenen 20-40 borgere vil blive visiteret til den foreslåede udvidelse af flextrafik-ordningen. Dette skønnes at medføre udgifter i størrelsesordenen 250.000 kr. årligt, hvortil vil komme udgifter til visitation mv. Dette umiddelbare skøn over udgifter til selve ordningen er beregnet ud fra antagelser om:
At den gennemsnitlige udgift pr. borger, som visiteres til ordningen, er den samme som for den eksisterende ordning med flextrafik. At Frederiksberg Kommunes borgere vil have samme efterspørgsel efter ordningen som i Københavns Kommune.
Forslaget vil medføre udgifter, som ikke kan finansieres inden for den eksisterende økonomiske ramme, og forvaltningen anbefaler på den baggrund, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes.
Et mere detaljeret overslag over omkostninger vil blive udarbejdet, såfremt udvalget vælger at udsætte sagen til budget 2027.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Borgmesterpåtegning
Nej
Behandling
Ældre- og Sundhedsudvalget, Socialudvalget

Beslutning om forslag fra kommunalbestyrelsesmedlemmerne Merete Winther Hildebrandt, Claus Wagenblast-Franck og Ane Rolsted om fælles indsats mod opioider og forebyggelse af overdoser blandt unge

Forvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget
indstiller til Magistraten, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, idet forvaltningen vurderer, at eksisterende målrettede indsatser dækker behovet på området, og at forslaget vil medføre udgifter, som ikke kan finansieres inden for den eksisterende økonomiske ramme.
Forvaltningen indstiller, at Børneudvalget og Socialudvalget
tager sagen til efterretning.

Anledning
Kommunalbestyrelsesmedlemmerne Merete Winther Hildebrandt, Claus Wagenblast-Franck og Ane Rolsted har stillet forslag om fælles indsats mod opioider og forebyggelse af overdoser blandt unge.
Kommunalbestyrelsen oversendte den 15. juni 2026 forslaget til behandling i Ældre- og Sundhedsudvalget.
Forslag:
”Baggrund
Misbrug af opioider og andre syntetiske stoffer er et stigende problem blandt unge, og udviklingen giver anledning til alvorlig bekymring. Ifølge undersøgelser fra Rockwool Fonden er opioider nu blandt de mest anvendte rusmidler hos unge, og samtidig ses en markant stigning i antallet af unge, der indlægges med overdoser og kramper forårsaget af opioidindtag.
Problemerne stopper ikke ved kommunegrænserne. Salg, distribution og misbrug bevæger sig på tværs af kommuner, ungdomsuddannelser og sociale miljøer, og derfor kræver udviklingen en fælles og koordineret indsats mellem kommuner, region, uddannelsesinstitutioner, politi og sundhedsvæsen.
Flere steder arbejdes der allerede med konkrete skadesreducerende tiltag. På blandt andet NEXT i København er der indført adgang til naloxon-spray – en akut næsespray, der kan modvirke opioid-overdoser – kombineret med undervisning af lærere og pædagogisk personale i brugen af sprayen, tegn på overdosis og basal førstehjælp.
Det Konservative Folkeparti mener, at Frederiksberg Kommune bør tage del i denne indsats og styrke både forebyggelse, opsporing og akutberedskab i forhold til opioider blandt unge.
Forslag
Vi har tidligere stillet et forslag om fælles indsats på området og genfremsætter det nu i udvidet udgave, da problemet desværre er fortsat stigende. Vi ønsker derfor stadig, at Frederiksberg Kommune går i dialog med Københavns Kommune og Region Hovedstaden om en fælles og koordineret indsats mod misbrug og salg af opioider.
Indsatsen skal blandt andet omfatte:
bedre koordinering af opsporing og forebyggelse mellem kommunerne og regionen,
styrket samarbejde med skoler og ungdomsuddannelser i regi af eksisterende partnerskabsaftaler,
fælles samarbejde mellem kommune, SSP, politi, misbrugsområdet og sundhedsvæsenet,
forebyggende indsatser på tværs af kommunegrænser, så problemer opdages tidligere og forebygges, inden de udvikler sig.

Derudover foreslår vi, at Frederiksberg Kommune undersøger mulighederne for:
at gøre naloxon-spray tilgængelig på kommunale skoler, relevante ungdomsuddannelser og uddannelsesinstitutioner, som kommunen har strategiske partnerskaber med,
at gøre naloxon-spray tilgængelig på FKRC og øvrige relevante kommunale tilbud,
at tilbyde undervisning til lærere, pædagogisk personale og relevante medarbejdere i tegn på opioid-overdoser, akut førstehjælp og korrekt brug af naloxon,
samt at undersøge, om borgerservice og andre relevante kommunale funktioner bør indgå som en del af den forebyggende indsats.
Formålet er både at styrke den forebyggende indsats blandt unge og sikre, at medarbejdere og institutioner er bedre rustet til at reagere hurtigt og effektivt i akutte situationer."
Anbefaling
Forvaltningens bemærkninger
Naloxon er et lægemiddel, der anvendes til behandling af overdoser frembragt af opioider. Som håndkøbsmedicin administreres naloxon som næsespray. Næsesprayen indeholder én dosis, og der er typisk to næsesprays i en pakke, som koster ca. 300 kr. på apoteket (2026 priser).
En øget tilgængelighed af naloxon kan bidrage til at forebygge dødsfald ved opioidoverdoser. Omvendt kan det være uhensigtsmæssigt at pålægge medarbejdere uden sundhedsfaglige opgaver, et ansvar for at administrere akut medicinsk behandling. Det kan potentielt være traumatiserende, og dermed vil indførelsen af naloxon på kommunale tilbud, forudsætte afklaring af instruktion, ansvar og lokale retningslinjer for håndtering af overdoser. En øget tilgængelighed af naloxon fjerner ikke risikoen ved opioidbrug. Naloxon virker ikke nødvendigvis i alle situationer, og der kan opstå en falsk tryghed, hvis tilstedeværelsen af naloxon opfattes som en garanti mod alvorlige konsekvenser.
Eksisterende behandling og brug i Frederiksberg kommune
Frederiksberg Kommune oplever en langsom stigning i brugen af opioider blandt unge. Målgruppen er stadig lille, og stigningen i opioidrelaterede problemstillinger på Frederiksberg er væsentligt mindre end i København Kommune.
Hos de unge under 18 år har SSP-Organisationen (skole, socialforvaltning og politi) ikke registreret sager om opioidbrug eller overdoser for unge på de kommunale skoler, og problemstillingen opleves ikke som en væsentlig udfordring i praksis
På kommunens anbringelsestilbud til unge under 18 år, herunder tilbuddet til unge uledsagede ukrainere, er der kendskab til enkelte tilfælde, hvor unge har købt og røget blandingsprodukter, der har vist sig at indeholde opioid. Forvaltningen vil i dialog med de lokale ledelser undersøge nærmere, om det vurderes relevant, at iværksætte undervisning og implementering af naloxonspray til forebyggelse af overdoser i disse tilbud.

For unge over 18 år er der en række forskellige lokale indsatser, hvor der arbejdes med naloxon-spray og forebyggelse af overdoser.
På Frederiksberg Kommunes Rusmiddelcenter udleveres naloxon til alle borgere i substitutionsbehandling, og centeret har udstyr og instruktion klar til brug i akutte situationer. Yderligere arbejdes der målrettet med undervisning af centerets indskrevne borgere. FKRC oplever en svagt stigende efterspørgsel efter oplæg på skoler og uddannelsesinstitutioner om opioider og de tilhørende risici. Hertil holder FKRC og Sundhedscenteret oplæg, og til september har FKRC en temadag på tværs af aktører i kommunen, med fokus på unge og opioider.
På ungdomsuddannelserne er naloxon-næsespray allerede tilgængelig på NEXT og Frederiksberg Gymnasium. På andre ungdomsuddannelsesinstitutioner har der været dialoger om anvendelsen af naloxon, hvor der er peget på, at en øget tilgængelighed kan opleves som dilemmafyldt og problematisk.
Forvaltningen vurderer, at de eksisterende indsatser på området overordnet svarer til det nuværende behov på Frederiksberg. Opioidrelaterede problemstillinger blandt unge vurderes fortsat at have et begrænset omfang i kommunen, og der er allerede adgang til naloxon og undervisning i de miljøer, hvor problemstillingen vurderes mest relevant. Samtidig vil en bred udrulning indebære, at institutioner og medarbejdere påtager sig opgaver og ansvar, som ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt eller står mål med det identificerede behov. Det er derfor usikkert, om en bred udrulning vil have den ønskede forebyggende eller sundhedsmæssige effekt. På den baggrund er det forvaltningens vurdering, at en fortsat målrettet indsats er mere hensigtsmæssig end en generel udbredelse af naloxon.
Eventuel udbredelse
Selvom det er forvaltningens vurdering, at der ikke er et tilstrækkeligt fagligt grundlag for en generel udbredelse af naloxon på skoler og uddannelsesinstitutioner på Frederiksberg, kunne det overvejes, at Frederiksberg Kommune gik i dialog med de enkelte skoler og uddannelsesinstitutioner for at afsøge, om der enkelte steder skulle være en interesse for at indgå i et forsøg eller lignende med at have adgang til naloxon.
En kommune har hjemmel til at tilbyde finansiering, uddannelse og adgang til naloxon på skoler og selvejende uddannelsesinstitutioner, men kommunen kan ikke pålægge selvejende uddannelsesinstitutioner at have naloxon til rådighed eller at deres medarbejdere skal modtage undervisning i brugen af sprayen.
Da Sundhedsstyrelsens nationale naloxonindsats og bekendtgørelsen om naloxon-næsespray forudsætter en oplæringsindsats, som led i udlevering, bør kommunen tilbyde undervisning til eventuelle skoler og uddannelsesinstitutioner, som måtte ønske at være med i en forsøgsindsats. Det sikrer fagligt forsvarlig anvendelse, øger medarbejdernes handlekompetence og understøtter patientsikkerheden.
Udgifterne til undervisning og implementering vil afhænge af den konkrete organisering og efterspørgsel. Forvaltningen vurderer, at der i implementeringsåret vil være behov for ressourcer svarende til ca. et halvt årsværk (ca. 300.000 kr.) til planlægning, koordinering,

gennemførelse af undervisning samt implementering af indsatsen. Herefter forventes et løbende ressourcebehov svarende til ca. et kvart årsværk (ca. 150.000 kr. årligt).
Herudover må der forventes udgifter forbundet med medarbejderes deltagelse i undervisning, herunder eventuelt frikøb af medarbejdere. Omfanget af disse udgifter afhænger af den valgte model og antallet af deltagere.
Tiltaget vil kræve et yderligere ressourcetræk ud over den eksisterende økonomiske ramme.
På den baggrund anbefaler forvaltningen, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes.
Et mere detaljeret overslag over omkostninger vil blive udarbejdet, såfremt udvalget vælger at udsætte sagen til budget 2027.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Borgmesterpåtegning
Nej
Behandling
Børneudvalget Socialudvalget Ældre- og Sundhedsudvalget

Beslutning

Socialudvalget
1. tog orienteringen om muligheder for at styrke ferieaktiviteter på bosteder til efterretning og
2. oversendte sagen til drøftelserne om budget 2027, idet udvalget bad forvaltningen om, at der indgår en beskrivelse af lovgivningen på området og en vurdering af muligheden for at bruge Nordstrand til formålet.

Socialudvalget 1. tog sagen om kørsel med Flextrafik til borgere, der lever med demens, til efterretning
og 2. oversendte sagen til drøftelserne om budget 2027.

Socialudvalget
1. tog sagen til efterretning og 2. oversendte spørgsmålet om at gøre naloxon-spray tilgængelig på relevante
ungdomsuddannelser og uddannelsesinstitutioner til drøftelserne om budget 2027.