Frederiksberg
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 17. august, Socialudvalget 2026-29, Frederiksberg

Beslutning om omstilling af botilbudskapaciteten på § 107 og styrkelse af § 85

Socialudvalget forelægges forslag om en sammenhængende omstilling af tilbudsviften med fokus på servicelovens § 107 (midlertidige botilbud) og § 85 (socialpædagogisk støtte).

Det sociale

Kort fortalt

Hvem
Socialudvalget 2026-29, Frederiksberg Kommune
Hvornår
Mandag 17. august 2026
Status
Besluttet. Socialudvalget 1. godkendte principperne for en sammenhængende omstilling af tilbudsviften, herunder at Ny Bakkegården etableres med 11 pladser efter servicelovens § 107 samt 1 afklaringsplads efter § 107 a, at botilbuddene Kollegiet og Opgangsfællesskabet nedlægges som § 107-tilbud, at Momentum udvides med 2024 pladser og SKP-indsatsen styrkes med 18-22 forløb, samt at de nødvendige anlægs- og driftsmæssige dispositioner gennemføres som beskrevet i sagen og businesscasen, og 2. godkendte, at sagen sendes i høring i Handicaprådet, Udsatterådet og MEDsystemet forud for efterfølgende endelig godkendelse i Socialudvalget og Magistraten.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Socialudvalget
1. godkender principperne for en sammenhængende omstilling af tilbudsviften, herunder at Ny Bakkegården etableres med 11 pladser efter servicelovens § 107 samt 1 afklaringsplads efter § 107a, at botilbuddene Kollegiet og Opgangsfællesskabet nedlægges som § 107-tilbud, at Momentum udvides med 2024 pladser og SKP-indsatsen styrkes med 18-22 forløb samt at de nødvendige anlægs- og driftsmæssige dispositioner gennemføres som beskrevet i sagen og business casen, og
2. godkender, at sagen sendes i høring i Handicaprådet, Udsatterådet og MEDsystemet forud for efterfølgende endelig godkendelse i Socialudvalget og Magistraten.

Anledning
Frederiksberg Kommune oplever en stigende efterspørgsel efter tilbud til unge med autisme og relaterede problemstillinger. Analyser og erfaringer fra de eksisterende tilbud peger på et behov for en omstilling af tilbudsviften, der kan medvirke til at øge specialiseringen og styrke fleksible støtteformer, der kan imødekomme de unges behov og understøtte en selvstændig tilværelse for flere borgere.
Omstillingen indebærer etablering af et nyt specialiseret døgndækket botilbud, Ny Bakkegården, med 11 pladser efter servicelovens § 107 samt 1 afklaringsplads efter den kommende § 107a. Integreret i forslaget er lukning de to botilbud Kollegiet (14 pladser) og Opgangsfællesskabet (18 pladser), justering af målgrupperne på botilbuddene Lauritz Sørensens Vej og Soltoppen samt en styrkelse af den socialpædagogiske indsats efter § 85 (Momentum og SKP-Indsatsen).
Etableringen af Ny Bakkegården skal ses i sammenhæng med den tidligere beslutning om etablering af Fasanlunden, hvortil de nuværende beboere fra Bakkegården flytter i efteråret 2026. Dette giver mulighed for at anvende bygningen til et tidssvarende botilbud med en faglig specialisering målrettet yngre mennesker med autisme, ofte kombineret med eksempelvis ADHD, spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd eller rusmiddelproblematikker. Tilbuddet skal understøtte de unges vej mod større selvstændighed, egen bolig, uddannelse, beskæftigelse og deltagelse i civilsamfundet.
Integreret i forslaget er lukning af to botilbud, som hænger sammen med en bred målgruppe i Opgangsfællesskabet med øget behov for mere fleksible løsninger og en utidssvarende fysisk ramme i Kollegiet, hvor der ikke er eget bad og toilet. Der er tale om målgrupper, der i højere grad kan profitere af bostøtte i eget hjem gennem Momentum eller SKP-indsatsen. Borgerne i Opgangsfællesskabet bliver som udgangspunkt boende i deres nuværende boliger, med støtte fra Momentum eller SKP, hvorimod Svanholmsvej, hvor Kollegiet er placeres bliver ledig, da borgerne flytter til egen bolig eventuelt med støtte. Bygningen på Svanholmsvej skal indgå i arbejdet med indkvartering af Ukrainske flygtninge, da kommunen forventer mangel på velegnet flygtningeindkvartering.
Omstillingen omfatter ligeledes en styrkelse af de matrikelløse tilbud gennem en udvidelse af Momentum med 20-24 pladser og SKP-indsatsen med 18-22 forløb. Hensigten er, at flere borgere kan modtage støtte i egen bolig som alternativ til ophold i et botilbud samtidig med, at beboerne i Opgangsfællesskabet og Kollegiet, som led i lukningen af de to tilbud, tilbydes støtte ved behov. Momentum vil kunne trække på Ny Bakkegårdens nattevagt, således at flere borgere med behov for kontakt til personale om natten kan imødekommes. Samlet set skal det give borgerne mulighed for en målrettet og fleksibel støtte, der understøtter en tilværelse i egen bolig med fokus på hverdagslivet, deltagelse og aktiviteter.
Business case Ny Bakkegården
Anlægsbudgettet for etablering af Ny Bakkegården udgør 9,0 mio. kr. og finansieres gennem

afsatte anlægsmidler. Istandsættelsen giver mulighed for at etablere et tidssvarende botilbud, hvor beboerne får værelser med eget bad og toilet og dele køkken på hver etage, som skal understøtte et fokus på fællesskab, hverdagsliv og ADL aktiviteter (Almindelig Daglig Livsførelse).
Driftsbudgettet for Ny Bakkegården udgør 8,4 mio. kr. ved opstart med 7 pladser og 10,6 mio. kr. ved fuld drift med 12 pladser. Det er den samlede omlægning af tilbudsviften, der muliggør finansieringen af Ny Bakkegården. Finansieringen fremgår af tabel 1:
Ny Bakkegården opstartes med 7 pladser, forventeligt medio 2027, hvor den 7. plads er en afklaringsplads efter servicelovens § 107a. De øvrige 6 pladser målrettes borgere fra Lauritz Sørensens Vej og Soltoppen, som i højere grad har behov for den fysiske ramme, faglige tilgang og specialisering indeholdt i det nye botilbud. Serviceniveauet løftes således for de 6 borgere mod en forventning om, at varigheden af deres ophold i § 107 reduceres, således at de kan flytte i egen bolig med støtte.
Det medvirker til en justering af målgrupperne på Lauritz Sørensens Vej og Soltoppen, således at den samlede støtte i højere grad målrettes. Samtidigt frigøres kapacitet på de to tilbud, som skaber plads til nye borgere. Den historiske tilgang i perioden 2023-2025 viser, at det særligt er disse to tilbud, der oplever pres på kapaciteten som følge af den stigende efterspørgsel.
Målgruppetilpasningen medvirker således til en smallere målgruppe på det enkelte botilbud. Ny Bakkegården vil henvende sig til gruppen af unge med autisme og komorbide lidelser, som betyder at de har flere forbundne problemer, der kalder på en mere specialiseret støtte i hverdagen. Lauritz Sørensens Vej vil i højere grad henvende sig til mennesker med autisme, der er tættere på en tilværelse i egen bolig og hvor fokus er på at støtte borgeren i daglige aktiviteter, hvor Soltoppens pladser vil være særligt henvendt til mennesker med psykiske lidelser og vil fortsat bevare specialiseringen i forhold til spiseforstyrrelser m.v.
I 2028-2029 tages de sidste 5 pladser i brug med forventet fuld udnyttelse fra 2030. Heraf sælges 2 pladser til andre kommuner, hvilket bidrager til finansieringen af de sidste pladser på Ny Bakkegården sammen med en mindre medfinansiering fra købsbudgettet. De resterende 3 pladser henvender sig til egne borgere og skal imødekomme den stigende efterspørgsel efter døgndækket botilbud til mennesker med autisme.
Risici og opmærksomhedspunkter
Business casen peger på risici og opmærksomhedspunkter i forbindelse med omstillingen. For det første, forudsætter finansieringen salg af to pladser på Ny Bakkegården til andre

kommuner samtidig med, at en del af finansieringsgrundlaget afhænger af kommende lovgivning vedrørende § 107a-afklaringspladser. For det andet kan der opstå yderligere bygningsmæssige udgifter som følge af kendte udfordringer med fugt i kælderen på Bakkegården. For det tredje kan der være behov for særlig opmærksomhed på nabo- og områdemæssige forhold, da Ny Bakkegården henvender sig til en ny målgruppe sammenlignet med den nuværende.
Anbefaling
Forvaltningen anbefaler at de i sagen nævnte elementer og principper for omstillingen godkendes, da forslaget bidrager til en nødvendig udvikling af tilbudsviften på socialområdet gennem en justering af kapaciteten, der medvirker til at eksisterende og fremtidige behov kan imødekommes. Omstillingen kan desuden medvirke til at minimere behovet for køb af eksterne pladser samtidig med at styrkelsen af matrikelløse tilbud understøtter fleksible og mindre indgribende støtteformer, når borgernes behov gør det muligt.
Forud for en endelig beslutning om iværksættelse af omstillingen anbefales det dog, at sagen sendes i høring i Handicaprådet, Udsatterådet og MED-systemet. Efter høringen forelægges endeligt beslutningsgrundlag til godkendelse i Socialudvalget 14.9 og derefter Magistraten.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Borgmesterpåtegning
Nej
Behandling
Socialudvalget

Beslutning

Socialudvalget
1. godkendte principperne for en sammenhængende omstilling af tilbudsviften, herunder at Ny Bakkegården etableres med 11 pladser efter servicelovens § 107 samt 1 afklaringsplads efter § 107 a, at botilbuddene Kollegiet og Opgangsfællesskabet nedlægges som § 107-tilbud, at Momentum udvides med 2024 pladser og SKP-indsatsen styrkes med 18-22 forløb, samt at de nødvendige anlægs- og driftsmæssige dispositioner gennemføres som beskrevet i sagen og businesscasen, og
2. godkendte, at sagen sendes i høring i Handicaprådet, Udsatterådet og MEDsystemet forud for efterfølgende endelig godkendelse i Socialudvalget og Magistraten.

Kilde: Frederiksberg Kommune, Socialudvalget 2026-29, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.