Beslutning om godkendelse af Den Sociale Masterplan 2026 - strategisk retning 2025-2030

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Socialudvalget
1. at drøfte og godkende Den Sociale Masterplan 2026 og, 2. godkende at Den Sociale Masterplan oversendes til Handicaprådet og Udsatterådet til orientering
Anledning
Siden 2013 har Den Sociale Masterplan udgjort det overordnede strategiske grundlag for udviklingen af det specialiserede voksenområde. Gennem målrettede investeringer er den kommunale kapacitet styrket, de fysiske rammer moderniseret, og flere borgere kan i dag modtage støtte i kommunens egne tilbud tættere på deres familie og deres hverdagsliv.
Med Masterplan 2025 blev der sat en ny strategisk retning gennem tre strategiske spor: (1) rette faglighed og kvalitet i indsatserne, (2) udvikling af tilbudsviften og (3) økonomisk styring og faglig ledelse. Med Masterplan 2026 fastholdes og videreudvikles kursen. Samtidig sættes en tydelig retning for området frem mod 2030. De tre spor udgør den fælles strategiske ramme for området og er styrende for prioriteringer, beslutninger og udvikling på tværs af det specialiserede voksenområde.
De tre strategiske spor udgør den fælles ramme for prioriteringer, beslutninger og kapacitetsudvikling på tværs af det specialiserede voksenområde. Målet er at sikre høj faglig kvalitet, en tilbudsvifte, der matcher borgernes behov, og en effektiv anvendelse af ressourcerne, så der skabes størst mulig værdi for borgerne inden for en økonomisk bæredygtig ramme.
I tråd med Frederiksberg Kommunes fire pejlemærker sætter Masterplan 2026 borgeren i centrum. Med afsæt i den enkeltes håb, ønsker, behov og ressourcer skal indsatser og tilbud understøtte et godt, trygt og meningsfuldt hverdagsliv med størst mulig selvstændighed, mestring og deltagelse i samfundets

fællesskaber. Masterplanen skal samtidig sikre tidssvarende tilbud af høj kvalitet, som styrker borgernes muligheder for at leve et aktivt liv tæt på familie, netværk og lokalsamfund. Gennem tværgående samarbejde, faglig viden og bæredygtige løsninger skal indsatserne bidrage til udvikling, læring og langsigtet værdi for både borgerne og kommunen. Masterplanen består af tre dele. Først beskrives områdets aktuelle udfordringsbillede, hvor der særligt er fokus på botilbud, SKP og aktivitets- og samværstilbud. Det betyder, at der i dette års Masterplan ikke er særskilt fokus på blandt andet rusmiddelområdet og hjemløseområdet. Udfordringsbilledet danner grundlag for masterplanens tre strategiske spor jf. ovenfor, som efterfølgende udfoldes sammen med en status på igangsatte og planlagte indsatser. Afslutningsvis beskrives det videre arbejde frem mod 2030. Masterplanen opdateres årligt og forelægges Socialudvalget. Masterplanen er vedlagt i bilag 1. Udfordringsbilledet og de strategiske spor Selvom udfordringsbilledet på det specialiserede voksenområde overordnet er uændret siden Masterplan 2025, peger udviklingen på et stigende behov for omstilling og tilpasning. Frederiksberg Kommune står over for et strukturelt skifte, hvor ændringer i målgruppernes sammensætning og behov, stigende kvalitetskrav samt et vedvarende økonomisk pres stiller større krav til både tilbudsviften og de faglige indsatser. Masterplanen beskriver udviklingen i målgrupperne, tilgang og kapacitet - og de konsekvenser det har for kommunens tilbud og kapacitet. Udviklingen ses blandt andet i en voksende gruppe unge med autisme og komplekse støttebehov, flere borgere med komorbiditet samt et stigende antal ældre borgere i botilbud. Samtidig medfører nationale krav til kvalitet, dokumentation og sundhedsfaglige indsatser øgede forventninger til tilbuddenes organisering og medarbejdernes kompetencer. Selvom Frederiksberg Kommune gennem en årrække har haft landets laveste enhedsomkostninger på det specialiserede voksenområde målt pr. 18-64-årig, oplever kommunen ligesom resten af landet et stigende økonomisk pres på området. Samlet skaber dette et krydspres, hvor behovet for specialiserede og fleksible tilbud skal balanceres med ambitionen om høj faglig kvalitet og en økonomisk bæredygtig udvikling af området. Se mere i masterplanen afsnit 2. Figur 1 illustrerer områdets centrale udfordringer og hvordan de er omsat til tre strategiske spor
I Masterplanen beskrives de tre strategiske spor jf. ovenfor, der sætter retningen for arbejdet frem mod 2030. Sporene danner fælles ramme for prioriteringer og beslutninger og skal understøtte balancen mellem høj faglig kvalitet, en tidssvarende tilbudsvifte og en bæredygtig økonomi. Sporene (rette faglighed og

kvalitet i indsatserne, udvikling af tilbudsviften samt økonomisk styring og faglig ledelse) er omsat til ni konkrete udviklings- og omstillingsinitiativer på tværs af socialområdet.
Udvikling og implementering af indsatserne involverer ledere og medarbejdere på tværs af socialområdet og forudsætter et bredt organisatorisk engagement for at omsætte de strategiske ambitioner til konkrete forandringer i praksis. Arbejdet har allerede medført ændringer i tilbud, organisering, kompetencer og styringspraksis, mens flere større udviklings- og omstillingsinitiativer fortsat er under implementering.
Det følgende opsummerer kort indsatser og status på de tiltag, der skal understøtte den ønskede udvikling af området. Se Masterplan for uddybning.
1.Rette faglighed og kvalitet i indsatserne
Målet er, at borgerne møder en indsats, der tager afsæt i deres ønsker, mål og ressourcer og styrker mulighederne for et selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv. Samtidig skal tilbuddene være fagligt velfunderede, virkningsfulde og leve op til gældende lovgivning og kvalitetskrav. Ambitionen er at udvikle kvalitet, faglighed og økonomisk bæredygtighed i et tæt samspil. Strategiske fokusområder som tilsammen skal styrke kvaliteten på området er:
Kompetenceløft og fælles faglig retning: Socialafdelingen har de seneste år styrket det fælles faglige fundament gennem en omfattende kompetenceudvikling af hele socialafdelingen under implementeringen af projekt Borgeren ved roret og LA2 (Low Arousal 2), som understøtter borgerinddragelse, trivsel, forebyggelse af konflikter og rehabiliterende indsatser. Erfaringerne viser samtidig, at en varig forankring af tilgangen kræver løbende kompetenceudvikling, faglig understøttelse og systematisk opfølgning. Arbejdet med den fælles faglige retning er derfor en vedvarende strategisk prioritering, som skal sikre, at de faglige tilgange fortsat omsættes til praksis og udvikles i takt med borgernes behov og nye erfaringer. Forslag til styrket kompetenceudvikling forelægges til politiskbehandling som selvstændig sag på samme udvalgsmøde. SU 17.8. sagsnr. 56
Styrket sundhedsfaglig kvalitet: Den sundhedsfaglige kvalitet er styrket gennem ansættelse af tværgående sygeplejersker og målrettet arbejde med kvalitet og patientsikkerhed. Fremadrettet er der fortsat fokus på at udvikle de sundhedsfaglige kompetencer.
Gennemsigtighed og bedre match mellem behov og indsats: Der er implementeret faglige indsatsbeskrivelser for egne tilbud, som styrker gennemsigtigheden og understøtter visitation, opfølgning og samarbejdet mellem myndighed og udfører. Fremadrettet videreudvikles arbejdet med fokus på kvalitet, kompetencer og et præcist match mellem borgernes behov og tilbuddenes indhold.
Attraktive arbejdspladser: Der arbejdes målrettet med trivsel, arbejdsmiljø og nedbringelse af sygefravær i samarbejde med HR for at understøtte en stabil og kompetent medarbejdergruppe. Det er fokus på fortsat på at tiltrække, udvikle og fastholde dygtige medarbejdere og ledere. Det er helt centralt at området står stærkt i konkurrencen om arbejdskraften, så der også fremover er adgang til de kompetencer, der er nødvendige for at løse opgaven - særligt i lyset af udfordringerne med at rekruttere faguddannede pædagoger.
Styrket borger- og pårørendeinddragelse: Borgerinddragelse er styrket gennem projektet Borgeren ved roret, herunder en systematisk inddragelse af borgernes ønsker til og feedback på tilbuddene. Fremadrettet vil der være fokus på at videreudvikle samarbejdet med pårørende og styrke inddragelsen, hvor det er relevant og ønsket af borgeren. Der er en række midlertidige bevillinger, der udløber med budget 2026, der ligeledes understøtter en styrket borger- og pårørendeinddragelse.
2. Udvikling af tilbudsviften
Spor 2 sætter retningen for udviklingen af tilbudsviften. Målet er at sikre, at borgere møder fleksible og tidssvarende tilbud, der matcher deres behov og understøtter størst mulig selvstændighed. Målsætningen understøttes af en række strategiske fokusområder:

Datadrevet planlægning og kapacitetsudvikling: Komponent (KL's udviklings- og konsulenthus for kommuner) har bistået Socialafdelingen med en analyse af målgrupper, tilbudsvifte og fremtidige kapacitetsbehov. Analysen peger blandt andet på et stigende behov for indsatser til unge med autisme og komplekse støttebehov samt en voksende gruppe ældre borgere i botilbud (jf. afsnit 2.2). Analysen udgør et vigtigt grundlag for den videre planlægning af området, herunder fokus på at udvikle kapacitet i takt med ændringerne i målgruppernes behov.
En fleksibel og fremtidssikret tilbudsvifte: Der er arbejdet målrettet med at udvikle en mere fleksibel og bæredygtig tilbudsvifte, der matcher borgernes behov nu og i fremtiden - og som i højere grad understøtter flow mellem tilbud og indsatser. Samtidig skal udviklingen bidrage til, at Frederiksberg Kommune fortsat kan opretholde en høj selvforsyningsgrad, så flere borgere kan modtage tilbud tæt på familie og netværk, og at ressourcerne anvendes effektivt. Arbejdet med udviklingen af tilbudsviften omfatter flere tiltag:
Der er udarbejdet forslag til en omstilling tilbudsviften med fokus på de midlertidige botilbud efter servicelovens § 107, Momentum (fleksibel bostøtte og socialpædagogiske støtte (bostøtte) efter servicelovens §85) samt en mere strategisk anvendelse af kapaciteten på Bakkegården. Formålet er at skabe bedre sammenhæng mellem tilbuddene og sikre mere fleksible indsatser til borgerne. Forslag forelægges til politisk behandling på samme udvalgsmøde som selvstændig sag SU 17.8.26, pkt. 54.
Der er udarbejdet forslag om etablering af botilbuddet Gården, som skal styrke kapaciteten til unge med autisme, udadreagerende adfærd og omfattende støttebehov. Initiativet skal bidrage til øget selvforsyning og reducere behovet for køb af pladser uden for kommunen. Forslaget forelægges ligeledes til politisk behandling på samme udvalgsmøde som selvstændig sag SU 17.08.26, pkt.55.
Udviklingen af tilbudsviften og indsatstrappen hænger tæt sammen. Indsatstrappen er i 2025 blevet udvidet fra 7 til 16 trin. Se figur 3.2 i Den sociale masterplan. Den nye indsatstrappe understøtter forebyggelse, herunder mere fleksible og mindre indgribende indsatser, mere glidende overgange samt styrker brobygningen til civilsamfundet, herunder adgang til fællesskaber og aktiviteter uden for kommunens tilbud. Et eksempel på et nyt trin i indsatstrappen er den fleksible bostøtte Momentum, som er et matrikelløst tilbud – og udviklet inden for den nuværende økonomiske ramme. Det har gjort det muligt at støtte borger i eget hjem med personaledækning de fleste timer i døgnet og mulighed for kontakt til en nattevagt. Tilbuddet kan både fungere som et alternativ til botilbud og som led i overgangen fra botilbud til egen bolig.
Brobygning til civilsamfund som forebyggende indsats: Gennem et tættere samarbejde mellem kommune og civilsamfund får flere borgere mulighed for at deltage på lige fod med andre og opleve øget social tilknytning og livskvalitet. Der er arbejdet målrettet med at styrke borgernes adgang til fællesskaber, relationer og et meningsfuldt hverdagsliv gennem et tættere samarbejde med civilsamfundet. Arbejdet sker i regi af et treårigt projekt, der blev igangsat i 2024 med det formål at udvikle og forankre frivillig- og peerindsatser, som en integreret del af kommunens tilbud og indsatser. Der gennemføres her et løbende kompetenceløft af sagsbehandlere med fokus på tidligere og mere systematisk inddragelse af civilsamfundets tilbud og fællesskaber i borgerforløbene. Et centralt element i at styrke brobygningen mellem socialafdelingens tilbud og civilsamfundet er også at motivere flere frivillige til i højere grad at bidrage i tilbuddene og tilbyde støtte udenfor tilbuddene.
Styrket samarbejde mellem myndighed og udfører: Der er arbejdet målrettet med at styrke samarbejdet mellem myndighed og udfører for at skabe mere sammenhængende borgerforløb. Gennem en justeret visitationspraksis, fælles faglige tilgange og tydeligere arbejdsgange er fokus styrket på borgernes progression, gode overgange og et bedre match mellem behov og indsats. Samtidig bidrager det til et bedre flow i kommunens egne tilbud og en mere effektiv anvendelse af ressourcerne gennem rettidige og mindst indgribende indsatser.

Udvikling af beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud: Der arbejdes fremadrettet på løsninger i forhold til presset på servicelovens §§ 103/104 - og der er lavet løsninger i forhold til den konkrete tilgang i 2026. Henimod den næste Masterplan i 2027 vil der blive sat fokus på sammenhængen mellem de aktuelle tilbud og den nuværende bygningsmasse/kapacitet – og de nuværende og kommende borgere og målgruppers behov.
Styrket tværgående samarbejde og sammenhængende borgerforløb: Der arbejdes målrettet med at styrke det tværgående samarbejde for at skabe mere sammenhængende borgerforløb på tværs af fagområder og livsfaser. Et centralt fokus er samarbejdet mellem Familieafdelingen og Socialafdelingen om overgangen fra barn til voksen, hvor tidlig planlægning og koordinering skal sikre, at unge og familier mødes med de rette tilbud og indsatser på det rette tidspunkt. Henimod masterplan 2027 rettes der samtidig øget opmærksomhed mod samarbejdet med ældre- og sundhedsområdet i takt med, at flere borgere på botilbud når en højere alder og får mere komplekse sundheds- og plejebehov. Derudover indgår samarbejdet med arbejdsmarkedsområdet som en vigtig del af opgaven, herunder samarbejdet med Ungecenteret, indsatsen omkring borgere med misbrugsproblematikker samt arbejdet med frikort m.v.
3 Økonomisk styring gennem stærk faglig ledelse
Spor 3 sætter retningen for udviklingen af den økonomiske styring og faglige ledelse på området. Målet er at sikre, at ressourcerne anvendes bedst muligt, så borgerne modtager den rette støtte inden for de økonomiske rammer.
Økonomisk plan: Den overordnede ramme for implementeringen af spor 3 er en økonomisk plan med fokus på at reducere udgiftspresset og styrke den økonomiske bæredygtighed på socialområdet i et langsigtet perspektiv. Det første spor i den økonomiske handleplan har fokus på at skabe mere robuste tilbud gennem blandt andet nedbringelse af sygefravær og styrket vagtplanlægning. Det andet spor retter sig mod at skabe øget flow på botilbudsområdet og i den socialpædagogiske indsats efter § 85 med henblik på at frigøre kapacitet og sikre, at støtten tilpasses borgernes aktuelle behov. Tredje spor fokuserer på at styrke kontraktstyring og forhandling ved køb af eksterne botilbud for at begrænse udgiftsudviklingen og sikre en effektiv anvendelse af ressourcerne. Det fjerde spor omhandler videreudvikling af styringsmodellen, så ledere og organisation har de nødvendige styringsværktøjer til at understøtte faglige og økonomiske prioriteringer. Parallelt hermed arbejdes der med at styrke datagrundlaget som fundament for ledelsesinformation, opfølgning og strategiske beslutninger. Sporene i den økonomiske handleplan er iværksat, men gevinsterne forventes først at kunne ses i løbet af 2027.
Fremadrettet fokus
Arbejdet med masterplanens tre spor i 2025 - 2026, viser at der allerede er taget væsentlige skridt i udviklingen og omstillingen af socialområdet. Samtidig peger analyser og prognoser på, at ændrede behov i målgrupperne, stigende kvalitetskrav og et fortsat økonomisk pres vil kræve et vedvarende fokus i de kommende år. Frem mod 2030 sætter masterplanen retningen for et socialområde, der kombinerer høj faglig kvalitet med økonomisk bæredygtighed. Med afsæt i de tre strategiske spor og i tæt samarbejde med borgere, pårørende og råd og øvrige interessenter er ambitionen at skabe varige forbedringer for borgerne og sikre et robust og omstillingsparat socialområde, der kan imødekomme fremtidens behov.
Anbefaling
Forvaltningen anbefaler, at Den Sociale Masterplan 2026 godkendes. Masterplanen sætter den langsigtede retning for udviklingen af det specialiserede voksenområde og danner grundlag for de kommende års prioriteringer, styring og udvikling af tilbudsviften på tværs af området.
Bevillingsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Borgmesterpåtegning Nej Behandling Socialudvalget

Beslutning

Socialudvalget
1. drøftede og godkendte Den Sociale Masterplan 2026 og 2. godkendte, at Den Sociale Masterplan oversendes til Handicaprådet og Udsatterådet til
orientering.