Besluttet 17. august, Socialudvalget 2026-29, Frederiksberg
Drøftelse om muligheder for øget borgerindflydelse i forbindelse med tilbud efter servicelovens §§ 103 og 104
Sagen omhandler muligheder for at styrke borgerens indflydelse på valg af tilbud efter servicelovens§§ 103 og 104 inden for de gældende rammer.
Kort fortalt
- Hvem
- Socialudvalget 2026-29, Frederiksberg Kommune
- Hvornår
- Mandag 17. august 2026
- Status
- Besluttet. Socialudvalget 1. drøftede sagen om muligheder for øget borgerindflydelse i forbindelse med tilbud efter servicelovens §§ 103 og 104, 2. besluttede at igangsætte øget borgerindflydelse som beskrevet i model 1, idet udvalget bad om en opfølgning på den nye praksis inden for et år, og 3. oversendte spørgsmålet om øget borgerindflydelse som beskrevet i model 2 til drøftelserne om budget 2027.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Socialudvalget
drøfter sagen om muligheder for øget borgerindflydelse i forbindelse med tilbud efter servicelovens §§ 103 og 104.
Anledning
Sagen forelægges på baggrund af en bestilling fra Socialudvalget (jf. SU 20/04-2026, pkt. 24), som har anmodet forvaltningen om at uddybe mulighederne for, at borgere i højere grad kan få indflydelse på valget af tilbud efter servicelovens (SEL) §§ 103 og 104, som de visiteres til.
Forvaltningen vurderer, at der kan opstilles to modeller for øget borgerindflydelse, set i lyset af det stigende kapacitetspres på Magneten med et forventet øget brug af eksterne tilbud.
Model 1: en justeret visitationspraksis med øget inddragelse af borgerens ønsker inden
for den eksisterende ramme, og
Model 2: en étårig forsøgsordning med etablering af et målrettet tilbud på Magneten for borgere under 30 år, som har afsluttet STU og tilkendt førtidspension. Tilbuddet skal understøtte borgernes mulighed for at indgå i arbejdsfællesskaber og udvikle kompetencer, der bringer dem så tæt på arbejdsmarkedet som muligt inden for rammerne af beskyttet beskæftigelse (§103). Der afsættes 0,5 mio. kr. til forsøgsordningen.
Forvaltningen vurderer, at en justeret visitationspraksis inden for SEL §§ 103 og 104 er ønskelig, set i lyset af det stigende kapacitetspres på Center for Social Virksomhed Magneten hvor det forventes, at der efter næste år vil være behov for en stigning i køb af eksterne tilbud.
Anbefaling
Visitationen i dag
SEL § 103 omhandler beskyttet beskæftigelse til borgere, som på grund af betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på almindelige vilkår. Bestemmelsen har til formål at give borgerne mulighed for at deltage i et arbejdsfællesskab med støtte.
SEL § 104 omhandler aktivitets- og samværstilbud til borgere med tilsvarende funktionsnedsættelser, som har behov for et tilbud med fokus på sociale aktiviteter, struktur i hverdagen og vedligeholdelse eller udvikling af funktionsevne.
Borgere, der visiteres til tilbud efter SEL §§ 103 og 104, er typisk tilkendt førtidspension. Samlet set er det en grundlæggende præmis for området, at der ikke er frit valg af tilbud efter SEL §§ 103 og 104. Kommunen har myndighedsansvaret og skal sikre, at borgeren visiteres til et tilbud, der på baggrund af en konkret og individuel vurdering er egnet til at imødekomme borgerens behov.
Borgerens ønsker indgår som et vigtigt element i vurderingen, som led i kommunens recoveryorienterede tilgang, hvor inddragelse og dialog om interesser og behov prioriteres. Visitationen baseres på flere faktorer, herunder den aktuelle borgergruppe, personalets kompetencer samt borgerens præferencer. Disse elementer indgår i en samlet faglig vurdering af funktionsevne, støttebehov og udviklingspotentiale, hvor dialog med borgeren og eventuelt pårørende er central.
Såfremt det vurderes, at borgerens behov og ønsker ikke kan imødekommes tilstrækkeligt inden for kommunens egne tilbud, visiteres borgeren til et eksternt tilbud for at sikre det bedst mulige match inden for den økonomiske ramme.
Den samlede målgruppe af borgere indenfor SEL §§ 103 og 104 udgør omkring 200 borgere i Frederiksberg Kommune. Heraf er ca. 82 borgere i indenbys tilbud, primært på Magneten, mens ca. 118 borgere modtager tilbud i udenbys køb. De udenbys tilbud er ofte etableret i sammenhæng med borgerens botilbud, fx efter § 108 (længerevarende botilbud), hvilket giver en helhedsorienteret løsning i borgerens hverdag.
Tabel 1.
Kategori
Antal
Andel
borgere rundt Bemærkning
(helårstal) regnet
Indenbys
(Magneten 82 m.fl.)
Heraf ca. 20 hjemmeboende med lavere støttebehov som kan have gavn af mere målrettede tilbud
Udenbys tilbud
60 % Ofte tæt koblet til §108-botilbud
I alt
Det stigende kapacitetspres på Magneten hænger bl.a. sammen med, at målgruppen er blevet mere sammensat, og at der er en stigende efterspørgsel efter pladser til borgere med behov for skærmning. Omkring 20% af pladserne er i dag målrettet borgere med skærmningsbehov.
Den mindre gruppe af hjemmeboende borgere på Magneten (jf. tabel 1), er kendetegnet ved, at det typisk er yngre borgere med udviklingshæmning, og nogle med underdiagnosen autisme. Størstedelen bor hos deres forældre mens få bor i egen bolig. De vil typisk have afsluttet et STU forløb (særlig tilrettelagt uddannelse) og kan ikke varetage et ordinært job, men vil være tildelt førtidspension og være i tilbud om beskyttet beskæftigelse (§ 103)
Modeller for øget borgerindflydelse og deltagelse i arbejdsfællesskaber
Model 1: Justeret visitationspraksis inden for den eksisterende økonomiske ramme
Visitationspraksissen kan i en vis udstrækning justeres i takt med, at der i højere grad bliver behov for at anvende eksterne tilbud. I den forbindelse kan der arbejdes med en øget inddragelse af borgerens ønsker til eksterne tilbud. Forvaltningen fastholder myndighedsansvaret for visitation og sikrer, at afgørelser fortsat træffes på baggrund af en konkret og individuel vurdering, som tilrettelægges med henblik på at overholde den samlede budgetramme.
Ordningen kan fx afprøves frem til, at der eventuelt frigøres kapacitet i sportshallen på Magneten i forbindelse med etableringen af Fritidsforum. Herefter vil der blive foretaget en evaluering af, om Magneten kan anvende den ledige kapacitet og til hvilke målgrupper.
Model 2: Forsøgsordning med fokus på arbejdsfællesskaber gennem virksomhedsrettet beskyttet beskæftigelse (§ 103)
Der kan etableres en étårig forsøgsordning med en afsat ramme på 0,5 mio. kr. årligt. Formålet er at udvikle et målrettet tilbud til unge under 30 år, som har afsluttet STU forløb og er tilkendt førtidspension. Tilbuddet forankres på Magneten, og skal ses som en del af indsatstrappen. Formålet er at understøtte borgerens recoveryproces og muligheder for at leve et så selvstændigt liv som muligt gennem deltagelse i arbejdsfællesskaber og meningsfulde arbejdsopgaver.
Forsøgsordningen forankres i en medarbejderfunktion med ansvar for virksomhedsrettet arbejde og etablering af samarbejder med virksomheder med det formål, at borgere i målgruppen kan indgå i § 103 tilbud (beskyttet beskæftigelse) i ordinære virksomheder. Målgruppen forventes at være begrænset, hvorfor den afsatte ramme primært anvendes til finansiering af medarbejderfunktionen.
Målet er ikke ordinær beskæftigelse, men at give borgerne mulighed for at komme så tæt på arbejdsmarkedet som muligt og indgå i arbejdsfællesskaber, som matcher deres ressourcer og støttebehov.
Et mere detaljeret overslag over omkostninger vil blive udarbejdet, såfremt udvalget vælger at udsætte sagen til budget 2027. Der kan fx forekomme følgeudgifter på Arbejdsmarkedsområdet og i forbindelse med transport og andre støtteforanstaltninger.
Forsøgsordningen evalueres efter ét år med henblik på at vurdere effekten på borgernes trivsel, recovery, deltagelse i fællesskaber og perspektiver for videreførelse eller skalering af indsatsen. Herunder kan det også vurderes, om tilbuddet på sigt bedst forankres på Magneten, eller om der findes virksomheder eller samarbejdspartnere, hvor tilbuddet kan ligge.
Samlet set vurderer forvaltningen, at en videreudvikling af den nuværende praksis med fortsat fokus på dialog og individuelle vurderinger kan bidrage til medbestemmelse og samtidig skabe mulighed for, at borgerne oplever reelle valgmuligheder inden for de gældende rammer.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Borgmesterpåtegning
Nej.
Behandling
Socialudvalget.
Beslutning
Socialudvalget
1. drøftede sagen om muligheder for øget borgerindflydelse i forbindelse med tilbud efter servicelovens §§ 103 og 104,
2. besluttede at igangsætte øget borgerindflydelse som beskrevet i model 1, idet udvalget bad om en opfølgning på den nye praksis inden for et år, og
3. oversendte spørgsmålet om øget borgerindflydelse som beskrevet i model 2 til drøftelserne om budget 2027.
Kilde: Frederiksberg Kommune, Socialudvalget 2026-29, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.