Medfinansiering af Greater Copenhagen

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkeds-, Vækst- og Uddannelsesudvalget
1. godkender, at Frederiksberg Kommune fortsat indgår i og bakker op om Greater
Copenhagen-samarbejdet, og
2. godkender, at der udbetales 62.192 kr. (2026 pl) til Greater Copenhagen inden for
Arbejdsmarkeds-, Vækst- og Uddannelsesudvalgets eksisterende budgetramme i
2027 og frem som en del af medfinansieringsmodellen, der er beskrevet i sagen.

Anledning
Greater Copenhagen er en politisk samarbejdsorganisation for vækst og udvikling i Nordens
største metropolregion, der dækker regionerne Sjælland, Hovedstaden (Region Østdanmark),
Skåne og Halland. Greater Copenhagen har siden 2016 arbejdet for at styrke vækst, udvikling
og jobskabelse for den samlede metropolregions 85 kommuner, fire regioner og ca. 4,5 mio.
indbyggere i Sydsverige og Østdanmark.
Greater Copenhagen har et årligt budget på 11 mio. kr. og finansieres aktuelt ligeligt af
regionerne i Sydsverige og Østdanmark med samlet 10 mio. kr. Desuden modtager GC årligt 1.
mio. kr. fra Nordisk Ministerråd.
Med sundhedsreformen følger en fokuseret opgaveportefølje for regionerne, der fremadrettet
primært har fokus på sundhedsområdet samt myndighedsopgaver i forhold om kollektiv trafik,
jordforurening, råstoffer og uddannelse. Som følge af den ændrede opgaveportefølje vil
regionernes fremadrettede engagement og medfinansiering af Greater Copenhagensamarbejdet ændre sig.

Anbefaling

Nedenstående medfinaniseringmodel indebærer, at Frederiksberg Kommune med et
nuværende befolkningstal på 106.000 borgere vil bidrage med ca. 60.000kr (pl-2026) årligt fra
2027 og fremefter.
Der har løbende været politisk dialog mellem de to regioner/Region Østdanmark, Københavns
Kommune og de to KKR om, hvordan finansiering fra dansk side kan se ud fra 2027. På den
baggrund anbefaler KKR Hovedstaden og KKR Sjælland følgende model for dansk
medfinansiering af Greater Copenhagen -samarbejdet som varig ordning fra 2027. Modellen
indebærer en reduktion på 0,4 mio. kr. med en samlet dansk medfinansiering på 4,6 mio. kr. i
2026-pl (mod 5 mio. kr. i dag) fordelt på:
Region Østdanmark: 2,50 mio. kr.
Københavns Kommune: 0,85 mio. kr.
45 kommuner (øvrige): 1,25 mio. kr.
For de øvrige 45 kommuner fordeles udgifterne efter befolkningstal og beløber sig i 2026-pl til
ca. 0,59 kr./indbygger. Bidraget pl-reguleres årligt. Fordeling efter befolkningstal er anvendt
praksis for fælleskommunal finansiering, således fx også for Greater Copenhagen EU-Office.
Finansieringen fra 2027 vil med denne model betyde 0,4 mio. kr. mindre fra dansk side. De
svenske regioners finansiering kan forventes at matche de danske bidrag, så der samlet vil
være 0,8 mio. kr. mindre til Greater Copenhagen, som derfor vil skulle tilpasse aktiviteter og
organisation.
Kommunal involvering
KKR Hovedstaden og KKR Sjælland er enige om, at det er en forudsætning for kommunerne,
at Greater Copenhagen-samarbejdet kobles stærkere til de lokale udfordringer og politiske
mål.
Parterne mener, at det er vigtigt at tydeliggøre Greater Copenhagen-samarbejdets
værdiskabelse for kommunerne på de områder, Greater Copenhagen har fokus på:
Arbejdsmarked, Mobilitet og Infrastruktur samt Femern-forbindelsen. Kommunale ønsker er
udfoldet i vedlagte ”Notat om kommunale prioriteringer i Greater Copenhagen samarbejdet” og
vil ligge til grund for, at KKR-formandskaberne kan bære ønskerne ind i Greater Copenhagens
bestyrelse, så de fremadrettet afspejles i prioriteringer og indsatser. Endvidere vil KKR løbende
følge op på realiseringen. Ordningen evalueres og genvurderes efter et år.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Borgmesterpåtegning
Nej

Behandling

Arbejdsmarkeds-, Vækst og Uddannelsesudvalget
By- og Erhvervsstrategisk Udvalg

Beslutning om Kommunalbestyrelsens fastsættelse af måltal for
søgningen til erhvervsuddannelser og de gymnasiale uddannelser samt
orientering om den fælles kommunale ungeindsats - KUI

Forvaltningen indstiller, at Undervisningsudvalget, Socialudvalget og Arbejdsmarkeds-,
Vækst- og Uddannelsesudvalget
tager orientering om den fælles kommunale ungeindsats til efterretning.
Forvaltningen indstiller, at Undervisningsudvalget
indstiller til Kommunalbestyrelsen, at måltallene for søgningen til
erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser i 2027 skal være på
henholdsvis 10 og 85 pct.

Anledning
Bekendtgørelse af lov om kommunal indsats for unge under 25 år giver kommunerne det fulde
ansvar for, at der etableres en sammenhængende kommunal ungeindsats for alle unge under
25 år, som har til formål at gøre dem parate til at gennemføre ungdomsuddannelse eller
komme i beskæftigelse.
Konkret fastsætter lovgivningen, at det er kommunernes ansvar at sikre:
At unge sættes i centrum for en tværgående kommunal indsats, når dette er nødvendigt
At indsatser og forløb koordineres på tværs af kommunens afdelinger og områder
At der gennemføres en fortsat opfølgning på, at alle unge er på vej mod en

ungdomsuddannelse eller kommer i beskæftigelse
Den praktiske forpligtelse til at gennemføre en tværgående, koordineret og sammenhængende
ungeindsats udmøntes gennem lovkravene om en uddannelsesplan samt en kontaktperson til
de unge, der måtte have behov for dette. På Frederiksberg karakteriseres kontaktpersonen
som KUI-kontakten.
I sammenhæng med den kommunale ungeindsats er der fastsat nationale
uddannelsespolitiske målsætninger, som kommunerne skal realisere. Disse er:

Den nationale uddannelsespolitiske målsætning: Alle 25-årige skal have gennemført en
uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse

Status på Frederiksberg

Ifølge profilmodellen, der måler andelen
af en ungdomsårgang med fuldført
ungdomsuddannelse 8 år efter 9. klasse,
fik 89,4 pct. af ungdomsårgangen fra
2016 en ungdomsuddannelse. Andelen
er det senest opgjorte i profilmodellen

Mål

I 2030 skal mindst 90 pct. af de 25-årige
have gennemført en ungdomsuddannelse

Mål

Ifølge intern opgørelse var der 464 unge i
potentialegruppen i maj 2026.
I 2030 skal andelen af unge op til 25 år,
Udgangspunktet for halveringen på
som ikke har tilknytning til uddannelse eller Frederiksberg er 624 unge i 2016.
til arbejdsmarkedet være halveret
Dette svarer til en målopfyldelse på 51,3
pct.

Mål

Alle unge under 25 år, der hverken er i
gang med eller har fuldført mindst en
ungdomsuddannelse har ret til at få en
uddannelsesplan. De skal gennem en
opsøgende og opfølgende indsats, hvor de
tilbydes vejledning om mulighederne for at
øge deres formelle kompetencer på kort og
på længere sigt

Alle unge i målgruppen, som
Ungdommens Uddannelsesvejledning er
i kontakt med, har en uddannelsesplan.
Alle unge i målgruppen, som
Ungdommens Uddannelsesvejledning
ikke er i kontakt med, modtager en gang
årligt en digital henvendelse med tilbud
om uddannelsesvejledning

Der har tidligere været et nationalt uddannelsespolitisk mål for erhvervsuddannelser om, at 30

pct. af eleverne efter 9. eller 10. klasse skulle vælge en erhvervsuddannelse i 2025. Målet er
ikke forlænget.
Den fælles kommunale ungeindsats på Frederiksberg – målgruppe:
Som udgangspunkt omfatter den kommunale ungeindsats alle unge mellem 14 og 24 år. Langt
de fleste klarer sig godt, men der er også en gruppe unge, der hverken har fuldført
uddannelse, er i gang med uddannelse eller er i beskæftigelse minimum 18 timer ugentligt.
Gruppen karakteriseres potentialegruppen, og det er disse unge, som den fælles kommunale
ungeindsats har særlig fokus på. I maj 2026 var der 465 unge i potentialegruppen på
Frederiksberg i maj 2026. Antallet skal sammenholdes med, der i august 2026 var 14.176 børn
og unge mellem 14 og 24 år på Frederiksberg
I national sammenhæng havde Frederiksberg blandt alle kommuner i 2025 den
forholdsmæssigt næstlaveste andel af unge i potentialegruppen.
Der kan være mange årsager til, at en ung hverken er i uddannelse eller beskæftigelse. En del
unge er kun kortvarigt i potentialegruppen og vil kun have behov for en meget begrænset
vejledningsindsats for at komme videre.
Men en anden del af potentialegruppen har betydelige problematikker som eksempelvis faglige
udfordringer, personlige udfordringer, sociale udfordringer, psykiske eller helbredsmæssige
problemstillinger eller en kombination af ovenstående. Typisk går disse unges udfordringer på
tværs af kommunale afdelinger eller overtages fra afdeling til afdeling efterhånden som de
unge bliver ældre.
KUI-organisation og indsats:
Det forudsætter en koordineret og helhedsorienteret tværgående indsats at etablere den mere
udsatte del af potentialegruppen i uddannelse eller ufaglært beskæftigelse. På Frederiksberg
er der derfor etableret en KUI-organisation, der samler ledelse fra relevante afdelinger i
henholdsvis en styregruppe og ledergruppe for at understøtte sammenhæng, sikre overgange
og sætte fælles ramme og retning for disse unge i indsatsen. Styregruppens kommissorium
vedlægges som bilag 1.
Det er Ungecenter Frederiksberg under Arbejdsmarkedsafdelingen, der praktisk driver KUIorganisationen og varetager koordinationen af KUI-indsatsen. Dette sker gennem en
organisation, der senest medio 2026 er blev revideret og som markerer et fortsat fokus på
potentialegruppen.
Ungdommens Uddannelsesvejledning i Ungecenter Frederiksberg er omdrejningspunktet for
KUI. Uddannelsesvejledningen er enstrenget, hvilket betyder, at den unge har den samme
gennemgående uddannelsesvejleder, der følger pågældende fra 7. klasse og til det fyldte 25.
år eller frem til den unge har færdiggjort en kompetencegivende ungdomsuddannelse.
Kendskabet til ungegruppen er dermed tæt og langvarigt.
Uddannelsesvejlederne varetager følgende grundlæggende KUI-funktioner:
KUI-kontakten

Uddannelsesplanen
Én indgang
KUI-kontakten er den unges uddannelsesvejleder. KUI-kontakten har en koordinerende rolle
omkring den unges uddannelsesplan og det tværfaglige samarbejde, men er ikke en social
indsats eller støtteforanstaltning. KUI-kontakten er den gennemgående koordinator, når den
unge har behov for støtte, eller når der skal bygges bro til andre afdelinger. KUI-kontakten er
dermed bindeleddet mellem den unge og forældrene, andre kommunale afdelinger,
uddannelsesinstitutionerne eller arbejdspladser frem mod påbegyndelse og fastholdelse i
ungdomsuddannelse eller beskæftigelse.
Alle unge har som udgangspunkt en uddannelsesplan, der har en rent administrativ karakter.
Men udsatte unge i potentialegruppen, der har behov for en tværgående indsats, får af deres
uddannelsesvejleder udarbejdet en decideret uddannelsesplan, der sætter den fælles retning
for den samlede indsats omkring den unge frem mod ungdomsuddannelse eller
beskæftigelse.
Alle unge skal opleve, at der er én tydelig indgang til Frederiksberg Kommune i relation til
uddannelse og beskæftigelse. Målet er her, at den unge eller deres forældre ikke selv skal
finde vej mellem forskellige kommunale afdelinger. Uddannelsesvejledningen i Ungecenter
Frederiksberg fungerer derfor som én indgang.
Ungecenteret og herunder Ungdommens Uddannelsesvejledning understøttes i KUIopgavevaretagelsen af Arbejdsmarkedsafdelingen, Socialafdelingen, Familieafdelingen og
Skoleafdelingen. Hver afdeling har en udpeget KUI-ambassadør, der blandt andet har til
opgave at styrke deres kollegaers kendskab og ejerskab til KUI på tværs af kommunen, hos
eksterne samarbejdspartnere samt tydeliggøre kommunens fælles forpligtelse til at samarbejde
om unge uden uddannelse eller beskæftigelse. En medarbejder kan altid kontakte sin KUIambassadør for at drøfte en sag i et KUI-perspektiv.
Endelig er der etableret et formaliseret ”drøfteforum”. På drøfteforum drøftes på tværgående
lederniveau de sager, hvor medarbejderne ikke selv kan komme videre indenfor afdelingernes
ordinære tilbudsvifter, hvor sagen har en særlig kompleksitet, eller hvor der kan være faglig
uenighed om de fremtidige tiltag i forhold til den unge.
Databaseret KUI:
KUI på Frederiksberg er databaseret. Dette indebærer, at der løbende følges op på
potentialegruppen med henblik på at give KUI-organisationens ledelse et styringsgrundlag og
fokusere indsatser med henblik på optimal ressourceudnyttelse. Ambitionen er ikke bare at
være databaseret, men også datadrevet. Aktuelt afsøges mulighederne for at udvide
dataopfølgningen med data fra Familieafdelingen og Skoleafdelingen for at understøtte en
tidligere identifikation af børn og unge, der risikerer at indgå i potentialegruppen. Spørgsmålet
er, om tidligere indsatser kan forebygge tilgang til potentialegruppen. Dele af den seneste KUI
dataopfølgning vedlægges som bilag.
Aktuelle fokuseringer og udfordringer i et KUI-perspektiv:

Uddannelsesvejledningen har i lighed med landets øvrige kommuner oplevet en stigning i børn
og unge med specialiserede behov. Det stiller krav til rummelige uddannelsestilbud, men også
til tiltag, der kan sikre, at flest mulige unge fremadrettet rustes til at indgå i det ordinære
uddannelsessystem.
Uddannelsesvejledningen identificerer børn og unge, der er udfordret på deltagelse i
undervisning eller relevante aktiviteter. De kan eksempelvis have massivt skolefravær eller
decideret skolevægring. Når disse unge ikke kan indgå i aktiviteter, risikerer de at falde helt ud
af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.
Endelig ses unge, der har udfordringer med vedholdenhed og fokusering. Disse unge kan have
kognitive og faglige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, men hvor det
er svært for dem, at fastholde fokus og progression
I et fremadrettet perspektiv følger KUI-organisationen tilblivelsen af den nye erhvervs- og
professionsrettede gymnasieuddannelse – EPX. I et lokalt KUI-perspektiv er det relevant at se,
om Frederiksberg skal have en lokal EPX, eller om denne målgruppe skal modtage dette
uddannelsestilbud i en anden kommune.
Måltal for årlig søgning til erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser:
Selv om det nationale uddannelsespolitiske mål for søgningen til erhvervsuddannelser ikke er
blevet forlænget, fastsætter Bekendtgørelse af lov om kommunal indsats til unge under 25 år,
at kommunalbestyrelsen skal fastsætte et årligt måltal for søgningen til ungdomsuddannelser
for kommunens 9. og 10. klasses elever. Måltallene fordeles på erhvervsuddannelser og de
gymnasiale uddannelser.
På Frederiksberg indstilles på grundlag af en faglig vurdering følgende måltal for 2027 til
kommunalbestyrelsens vedtagelse:

Indstilling til Kommunalbestyrelsens
måltal

Erhvervsuddannelser

10 pct.

Gymnasiale uddannelser

85 pct.

Måltallet for erhvervsuddannelser er en videreførelse fra tidligere år. Traditionelt har søgningen
til erhvervsuddannelser på Frederiksberg ligget under 10 pct. Sidste år lykkedes det imidlertid
at nå over 10 pct., men dog udelukkende, hvis man medtog de elever, som gik i skole på

Frederiksberg og som dermed modtog uddannelsesvejledning fra Ungecenter Frederiksberg.
Medtages elever, der ikke gik i skole på Frederiksberg, faldt søgningen under 10 pct.
Søgningen til erhvervsuddannelser i 2026 er i øvrigt netop offentliggjort og var på 7 pct.
Hvis søgetallet til erhvervsuddannelserne ligger under 10 pct., skal kommunen ifølge
lovgivningen udarbejde en handlingsplan for, hvilke initiativer, der skal iværksættes for at øge
søgningen til erhvervsuddannelserne og offentliggøre denne. Forvaltningen vil derfor udarbejde
en sådan.
Måltallet for de gymnasiale uddannelser er nyt. Søgningen til gymnasiale uddannelser er
ligeledes netop offentliggjort og var i 2026 på 86,9 pct.

Anbefaling
Det anbefales, at udvalgene tager status på den fælles kommunale ungeindsats tages til
orientering, samt at Undervisningsudvalget indstiller måltal for søgning til de gymnasiale- og
erhvervsuddannelserne til kommunalbestyrelsen.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgmesterpåtegning
Nej

Behandling
Undervisningsudvalget
Socialudvalget
Arbejdsmarkeds-, Vækst- og Uddannelsesudvalget