Besluttet 4. november, Social og Sundhed, Frederikssund
Budgetopfølgning pr. 30. september
I denne sag gives en prognose på det forventede forbrug under Social og Sundhed i 2026 sammenholdt med korrigeret budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger. Derudover forelægges en opfølgning på budgetaftale 2026-2029 pr. 30.9.2026.
Ældre og sundhedBudget og økonomi
Kort fortalt
- Forslaget
- Der gives tillægsbevilling på 1,0 mio. kr. vedrørende serviceudgifter på social service.
- Der gives tillægsbevilling på -1,0 mio. kr. vedrørende serviceudgifter på sundhed og forebyggelse.
- Der gives tillægsbevilling på 1,7 mio. kr. vedrørende merudgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet.
Og 2 punkter mere i indstillingen herunder.
- Hvem
- Social og Sundhed, Frederikssund Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingspunkt 1-5: Anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at Social og Sundhed overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:
• Der gives tillægsbevilling på 1,0 mio. kr. vedrørende serviceudgifter på social service.
• Der gives tillægsbevilling på -1,0 mio. kr. vedrørende serviceudgifter på sundhed og forebyggelse.
• Der gives tillægsbevilling på 1,7 mio. kr. vedrørende merudgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet.
• Der gives en tillægsbevilling svarende til et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. i 2026 på bruttoanlægsudgifterne, som overføres til 2027.
• Budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Drift
Budgetopfølgningen pr. 30. september viser en stigning i de forventede udgifter på 1,7 mio. kr., der kan henføres til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet.
Social service - Serviceudgifter
Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet merforbrug for serviceudgifter under social service under Social og Sundhed på 1,0 mio. kr., der primært kan henføres til
§ 84 Afløsning og aflastning, som viser aktivitet ud over budgetgrundlaget og som ved denne budgetopfølgning søges finansieret ved tillægsbevilling på 1,0 mio. kr.
Fordrevne ukrainere
I 2026 forventes merforbrug på 0,5 mio. kr. til fordrevne ukrainere som følge af ny bevilling til et aktivitets- og samværstilbud i en konkret sag. Et merforbrug, der blev tillægsbevilliget ved sidste budgetopfølgning set i lyset af, at kommunerne under et er blevet kompenseret med 1,0 mia. kr. til finansiering af merudgifter til fordrevne ukrainere i forbindelse med midtvejsreguleringen for 2026 svarende til 7,7 mio. kr. for Frederikssund Kommune.
Sundhed og forebyggelse - Serviceudgifter
Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet mindreforbrug på 1,0 mio. kr. vedrørende den kommunale tandpleje. Budgettet reguleres derfor med en negativ tillægsbevilling på 1 mio. kr.
Fordrevne ukrainere
I 2026 forventes et merforbrug på 0,102 mio. kr. vedrørende behandlingen af ukrainske flygtninge i den kommunale tandpleje og sundhedspleje. Merudgifterne afholdes indenfor eksisterende rammer.
Sundhed og forebyggelse - Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet
Kommunernes medfinansiering af de regionale sundhedsydelser er med sundhedsreformen afskaffet med udgangen af 2026. Tilbagebetalinger i januar og februar 2027 vedrørende 2026 kommer således ikke til udbetaling og medfører merudgifter på 1,7 mio. kr. i regnskabet for 2026.
Vedlagte dokument (Bilag 1. Drift - Budgetopfølgning pr. 30-9 (SS)) udspecificerer resultatet af budgetopfølgningen yderligere.
Anlæg
Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet mindreforbrug i 2026 på 0,8 mio. kr. for bruttoanlægsudgifterne under Social og Sundhed, som søges overført til 2027.
Mindreforbruget i 2026 dækker over følgende:
• Mindreforbrug i 2026 på 0,8 mio. kr. vedrørende Ombygning AKU-Center, Gnisten/Højagergård, som overføres til 2027. Brugerinddragelsesproces har forsinket projektet, hvorfor hoveddel af entreprise sker i 2027.
I bilag 2 udspecificeres de enkelte anlæg under Social og Sundhed nærmere.
Opfølgning på budget 2026-2029
I forbindelse med budgetopfølgningen er der fulgt op på budgetinitiativer for budget 2026-2029. Dette viser, at 6 ud af 7 budgethåndtag vedrørende drift under Social og Sundhed er implementeret, mens 1 håndtag endnu ikke er implementeret. Det drejer sig om 009 Hjemtagelse af alkoholbehandling, hvor en arbejdsgruppe arbejder med tilpasning af lokaler, behandlingskoncept og kompetenceudviklingsplan, som dernæst skal endeligt godkendes af Socialtilsynet. Alkoholbehandlingstilbuddet forventes i drift primo 2027.
Vedlagte dokument (Bilag 3. Opfølgning på budgetaftale 2026-2029 pr. 30.9.2026 (SS)) viser status på opfølgningen.
Inddragelse
Sagen sendes til kommentering i Seniorrådet samt Rådet for handicap, psykiatri og udsathed. Eventuelle kommentarer fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.
Kommentarer fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:
Rådet har ingen kommentarer til sagen.
Kommentarer fra Seniorrådet:
Seniorrådet støtter forslaget set i lyset af at kommunen er blevet kompenseret med 7,7 mio. kr.
Økonomi
Drift
Budgetopfølgningen giver anledning til tillægsbevilling på 1,0 mio. kr. vedrørende serviceudgifter under social service samt en tillægsbevilling under sundhed og forebyggelse på -1,0 mio. kr. Desuden giver budgetopfølgningen anledning til tillægsbevilling på 1,7 mio. kr. vedrørende merudgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet.
Anlæg
Budgetopfølgningen giver anledning til, at bruttoanlægsudgifterne reduceres med 0,8 mio. kr. i 2026, som overføres til 2027.
Beslutning
Indstillingspunkt 1-5: Anbefales.
Bilag
Kilde: Frederikssund Kommune, Social og Sundhed, referat fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 76. Læs den originale sag hos kommunen.