På dagsordenen 3. november, Klima,- Miljø- og Teknikudvalget, Gentofte
Anlægsbevilling til Handicaptilgængelighedspuljen 2027
Forvaltningen søger om anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til udmøntning af Handicaptilgængelighedspuljen i 2027, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til formålet i
Kort fortalt
- Hvem
- Klima,- Miljø- og Teknikudvalget, Gentofte Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på gentofte.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Prioritering af midlerne sker i samarbejde med Tilgængelighedsforum, som anbefaler denne
bevillingsansøgning.
I 2027 vil Tilgængelighedsforum have fokus på:
Handicapvenlig rampe Gentoftegade Bibliotek
Større og mindre fysiske ad hoc projekter
Handicapvenlig rampe - Gentoftegade Bibliotek
Der har i mange år været et ønske fra både borgere, biblioteket og Tilgængelighedsforummet om at gøre
biblioteket i Gentoftegade mere handicapvenligt. Biblioteket har i dag kun en trappe som adgang fra
Gentoftegade. De øvrige biblioteker i kommunen har gennem årene fået bevilget midler fra
Handicaptilgængelighedspuljen til niveaufri adgang, elevatorer, døråbnere eller lignende
tilgængelighedsforbedringer.
Den manglende bevilling til Gentoftegade Bibliotek skyldes, at bygningen er privatejet. Kommunen har
imidlertid en langvarig lejekontrakt på ejendommen og ønsker nu at etablere en rampe, så borgere med
funktionsnedsættelser også får adgang til biblioteket i Gentofte Bydelscenter på lige vilkår med andre
borgere.
Selvom foranstaltningen etableres på privat ejendom, vurderes projektet primært at varetage en
kommunal og almennyttig interesse. Formålet er at sikre tilgængelighed til biblioteket for borgere med
funktionsnedsættelser og dermed understøtte lige adgang til kommunens serviceydelser. Dette ligger
inden for rammerne af kommunalfuldmagten, idet kommunen kan afholde udgifter til foranstaltninger, der
tjener en saglig kommunal interesse og kommer en bred kreds af borgere til gode.
Projektet understøtter samtidig hensynet til ligebehandling og tilgængelighed ved at sikre, at alle borgere,
uanset funktionsniveau, har mulighed for at benytte bibliotekets tilbud på lige vilkår. Tiltaget har således
et klart almennyttigt formål, da det styrker adgangen til en offentlig service og gavner offentligheden frem
for bestemte private interesser.
Den fordel, som grundejeren opnår, anses for en afledt og underordnet konsekvens af et projekt, der
primært er begrundet i hensynet til almenvellet og varetagelsen af en kommunal opgave. Derudover
vurderes den kommunale medfinansiering at være proportional, idet indsatsen begrænses til de
nødvendige tiltag for at opfylde det offentlige formål om tilgængelighed, og idet den samfundsmæssige
nytte af projektet står i rimeligt forhold til de afholdte udgifter.
Større og mindre fysiske ad hoc projekter
Skoler, plejehjem m.v. ansøger løbende om midler til større og mindre fysiske projekter i løbet
af året i Tilgængelighedsforum.
Økonomiske konsekvenser
Forvaltningen søger om anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til udmøntning af
Handicaptilgængelighedspulje 2027, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til formålet i 2027.
Som en del af bevillingen er der afsat midler til planlægning, styring og omkostninger på
projekterne. Projektet falder ind under Bilag A.04’s særlige regler for puljer vedrørende
infrastruktur i kommunens ”Regler for Økonomistyring”.
Der er ingen afledt drift forbundet med delprojekterne i 2027.
Indstilling
Forvaltningen indstiller
Til Klima-, Miljø og Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
At der anlægsbevilges 1,0 mio. kr. jf. skema 1 til gennemførelse af tilgængelighedsprojekter i
2027 med finansiering over det afsatte rådighedsbeløb på investeringsoversigten i 2027 til
Handicaptilgængelighedspuljen.
Tidligere beslutninger:
Bilag
- 1. Skema 1 - Handicaptilgængelighedspuljen 2027 (7002353 - EMN-2026-05420)
Kilde: Gentofte Kommune, Klima,- Miljø- og Teknikudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.