Spring til indholdet
Gentofte
Skift kommune
KøbenhavnGentofteAlle kommuner

På dagsordenen 3. november, Klima,- Miljø- og Teknikudvalget, Gentofte

Godkendelse af investeringsaftale med Novafos for 2027

Der forelægges forslag til investeringsaftaler med Novafos for 2027 med tilhørende indsatser, mål og resultatkrav på vand- og spildevandsområdet i Gentofte Kommune for 2027 til godkendelse.

Kort fortalt

Forslaget
  • Forslag til Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2022-2032 vedrørende Skovshoved bassin
  • Der holdes borgermøde i høringsperioden.
Hvem
Klima,- Miljø- og Teknikudvalget, Gentofte Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Hold øje med høringen
Forslaget lægger op til en offentlig høring. Når den åbner, kan alle sende et høringssvar på gentofte.dk.
Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på gentofte.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

I forbindelse med etablering af Novafos-koncernen er det aftalt, at ejerkommunerne hvert år
indgår en investeringsaftale med Novafos’ lokale vand- og/eller spildevandsselskab, og for
Gentofte er det Novafos vand Gentofte A/S, Novafos spildevand Gentofte A/S og Novafos Vand
Sjælsø A/S. Investeringsaftalen skal bidrage til at synliggøre mål og resultatkrav samt
investeringer og serviceniveau. Forslag til investeringsaftale med Novafos 2027 er en
konkretisering af ejerstrategien for Novafos og mål og indsatser i Spildevandsplan 2022-2032
samt Vandforsyningsplan 2024-2036.
Novafos har i samarbejde med forvaltningen udarbejdet forslag til investeringsaftale for 2027. I
år er der udarbejdet to versioner af investeringsaftalen, hvad angår Novafos spildevand:
Investeringsaftale A: Situationen med fortsat planlægning af fuld separatkloakering. I forhold til
den af Novafos’ bestyrelse godkendte investeringsaftale den 2. oktober 2026 er bilag 1 og bilag
2 i aftalen blevet opdateret.
Investeringsaftale B: Situationen hvor beslutning om fuld separering genbesøges med deraf
følgende indstilling af aktiviteter relateret til kloakseparering i 2027 og 2028 - men til gengæld
fokus på analyser og planlægning af projekter, der indenfor en kortere årrække kan nedbringe
overløb uagtet afløbsstrategi (forsinkelsesbassiner).
Begge versioner af investeringsaftalen er vedlagt som bilag.
Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen skal på
møderækken i november 2026 træffe principbeslutning, om der for 2027 skal igangsættes
genbesøg af beslutningen om fuld separering, jf. den parallelt forelagte sag herom.
Enslydende fokusområder, mål og resultatkrav i de to versioner af investeringsaftaler
Begge aftaler (version A og B) beskriver fokusområder for vand- og spildevandsområdet med et
længere tidsperspektiv end kun det kommende år. Dette omfatter 1) at arbejde for en
bæredygtig, innovativ og effektiv forsyning samt 2) at sikre robust forsyning i en krisesituation.
På vandområdet udgør fokusområder at etablere tværregionalt samarbejde omkring
forsyningssikkerhed og vandressourceplanlægning samt at sikre et lavt indhold af pesticider og
andre miljøfremmede stoffer i drikkevandet. I aftalernes bilag 1 er beskrevet mål og indsatskrav
til Novafos for 2027, hvilket bl.a. indbefatter, at Novafos skal bidrage til arbejdet med

kommunens indsatsplan for grundvandsbeskyttelse med fokus på overvågning af og tiltag til at
mindske belastningen miljøfremmede stoffer i grundvand og drikkevand. Der er mål om
udvikling og afprøvning af renseteknologier, som vil kunne blive implementeret ved behov for at
sikre drikkevandskvaliteten. Og endelig skal der implementeres en strategi for håndtering af
længerevarende drikkevandsforsyning ved strømafbrydelse.
På spildevandsområdet er de fælles overordnede fokusområder at planlægge og reducere
overløbsmængder til vandområder i kommunen, at bistå kommunen med udpegning af områder
med terrænært grundvand samt udmønte kommunens klimaplan.
Uafhængigt af valg af afløbsstrategi skal der af større projekter i 2027 arbejdes med at
færdigprojektere Svanemøllen Skybrudstunnel og opstarte forberedende arbejder samt
påbegynde anlæg af tunnel og skakte. Herudover skal der gennemføres planlægning og
projektering af den ny permanente udløbsledning fra Skovshoved pumpestation samt tilhørende
forsinkelsesbassin. Endelig skal Novafos fortsætte udviklingsarbejdet med - gennem konkrete
pilotforsøg og forskningsprojekter – at afdække påvirkningen af overløb og rensemulighed for
overløbsvand, og herunder også styrke formidling af data.
Fokusområde i investeringsaftale med fortsat fuld separering (version A)
For situationen med fortsat planlægning af fuld separatkloakering er fokusområder:
 At sikre fortsat fremdrift i separeringsprojektet ved tidlig dialog og gennem prioriteringer
med kommunen
 At skabe bedst mulige rammer og vejledningsmateriale til grundejere om den kommende
separering
Med udgangspunkt i disse fokusområder er de væsentligste projekter og resultatkrav for
Novafos relateret til den igangværende oplandsplanlægning af separering i Hellerup 3 oplandet
og i Kildeskovsrendens opland, ligesom planlægning af Enghaverendens opland opstartes. Som
del af Kildeskovsrendens opland opstartes specifikt separering af
Smakkegårdsvej/Høghsmindevej, som vil blive koordineret med kommunens trafik- og
begrønningsprojekt. I Hellerup 3 oplandet skal der arbejdes videre med planlægning og
projektering af Tuborg Regnvandstunnel.
Fokusområde i investeringsaftale med genbesøg af beslutning om afløbsstrategi (version B)
For situationen, hvor beslutning om fuld separering genbesøges er fokusområdet:
 At skabe bedre grundlag for valg af afløbsstrategi
Med dette fokusområde gennemføres en analyse, der belyser fordele og ulemper ved
forskellige afløbsstrategier. Der beregnes forventede omkostninger for forskellige scenarier af
afløbsstrategier og tilhørende grader af reduktion af overløb. Analysen skal udgøre et robust
grundlag for valg af afløbsstrategi forventet ultimo 2028 og betyder stop i investeringer i 2027
relateret til oplandsplanlægningen for fuld separering.
Der vil i analyseperioden igangsættes planlægning af forsinkelsesbassiner, der indenfor en
kortere årrække kan nedbringe overløb uafhængigt af fremtidens afløbsstrategi. Af
investeringsaftalen version B fremgår resultatkrav om igangsættelse af idéforslag for
forsinkelsesbassiner ved rådhuset, ved Dyrehavsbakken samt ved Constantia.
4-årige investeringsplaner

Af aftalernes bilag 2 fremgår en 4-årig investeringsplan med forventede udgifter i 2027 samt
overslagsårene 2028-2030. De budgetterede beløb for den fireårige periode for både vand og
spildevand fremgår af nedenstående (i samlet tusinde kr.):
Investeringsaftale A (fortsat fuld separering)
Stigningerne i budgettet fra 2027 og frem skyldes især, at anlægsaktiviteten med etableringen
af Svanemøllens Skybrudstunnel øges markant samtidig med, at separeringsprojektet
Smakkegårdsvej/Høeghsmindevej og Skovshoved udløbsledning og bassin forventes at gå i
anlægsfasen i 2028.
Investeringsaftale B (genbesøg af beslutning om afløbsstrategi)
Stigningerne i budgettet i investeringsaftale B afspejler især de to store anlægsprojekter
Svanemøllens Skybrudstunnel og Skovshoved udløbsledning og bassin.

Økonomiske konsekvenser
Investeringsaftalen vil have konsekvenser for den fremtidige takst for drikkevand og afledning af
spildevand, som reguleres ved den årlige takstfastsættelse, som forelægges til politisk
godkendelse på kommunalbestyrelsens møde i december.

Skovshoved pumpestation udgør en central del af regn- og spildevandshåndteringen i Gentofte
Kommune. Det er herfra, at størstedelen af Gentofte Kommunes regn- og spildevand pumpes til
Renseanlæg Lynetten. Når der ved kraftig eller langvarig regn kommer mere vand i
afløbssystemet, end det kapacitetsmæssigt kan håndtere, ledes regnvandsopblandet
spildevand til Øresund via Skovshoved udløbsledning med udløbspunkt ca. 1,5 km fra kysten.
Dette sker for at undgå oversvømmelser af kældre, veje og øvrige arealer. Det årlige antal
overløb varierer afhængigt af regnmængderne, men jf. Spildevandsplan 2022-2032 sker der i
gennemsnit 69 overløb årligt med en samlet aflastningsmængde på ca. 1.300.000 m³ pr. år.
Den eksisterende udløbsledning blev etableret i 1930'erne og har gennem de seneste år været
genstand for omfattende reparationsarbejder som følge af utætheder. På baggrund af
undersøgelser af ledningens tilstand over sommeren 2026 har Novafos vurderet, at reparationer
af de mere kystfjerne utætheder kan skabe risiko for utilsigtede lækager mere kystnært. Der er
derfor nu behov for en ny udløbsledning og en samlet mere robust løsning. Miljøstyrelsen er
orienteret om situationen.
Klima-, Miljø- og Teknikudvalget er ved møder den 6. maj 2025 og 10. marts 2026 blevet
orienteret om projektet Skovshoved bassin og udløbsledning, som skal udgøre den
fremadrettede robuste løsning. Projektet omfatter etablering af et nyt underjordisk
forsinkelsesbassin på ca. 10.000 m³ i den nordlige del af Skovshoved Havn, en ny
udløbsledning til Øresund, samt ombygning af det eksisterende udløbsbygværk ved
Skovshoved pumpestation, se projektområde i bilag. Forsinkelsesbassinet skal tilbageholde
regnvandsopblandet spildevand ved større regnhændelser, så vandet efterfølgende kan ledes til
rensning på Renseanlæg Lynetten. Det forventes, at projektet vil reducere de årlige udledte
mængder til Øresund med ca. 25 %.
Formålet med projektet er således både at sikre den fortsatte drift af Skovshoved pumpestation
og at reducere udledningen af regnvandsopblandet spildevand til Øresund. I fremtiden vil både
bassin og udløbsledning kunne anvendes til regnvand, når og hvis der gennemføres
separatkloakering i Gentofte Kommune.

Anlægsarbejdet og betydning for området
Anlægsarbejdet vil foregå både på land og på søterritoriet. Arbejdet vil i en periode kunne
påvirke Skovshoved Havn og nærområdet med blandt andet støj, trafik, afspærringer, ændrede
adgangsforhold og aktiviteter på havet. Projektet vil formentlig medføre reduktion af
parkeringspladser (op til 15 ud af 350 pladser) som følge af nødvendige tekniske installationer
på terræn, og vil dermed også kræve en dispensation fra lokalplanen for havnen.
Kommunen er i dialog med Novafos om, hvordan anlægsarbejdet kan planlægges så effektivt
som muligt i forhold til myndighedsgodkendelser og i forhold til at opnå færrest mulige gener for
brugerne af havnen.
I samarbejde med Novafos arbejdes der med en kommunikations- og dialogindsats i forhold til
berørte naboer og havnens brugere, og der er allerede gennemført møder med relevante
interessenter i området som led i målet om tidlig inddragelse af projektets berørte parter.
Forslag til Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2022-2032
Tillægget beskriver projektets baggrund, status, plan, projektbeskrivelse, miljøforhold, økonomi,
tidsramme og forhold til øvrig planlægning. Vedtagelse af tillægget vil skabe det nødvendige
spildevandsplanmæssige grundlag for projektets videre realisering. Forslag til Tillæg nr. 3 inkl.
kortbilag over placering af forsinkelsesbassin og ny udløbsledning er vedlagt som bilag.
Proces
Forslag til Tillæg nr. 3 forventes at blive sendt i 2 ugers høring hos berørte myndigheder i
starten af december 2026 og derefter i 8 ugers offentlig høring medio januar 2027. Der vil som
led i den offentlige høring blevet afholdt borgermøde. Tillægget forventes forelagt politisk til
endelig godkendelse i foråret 2027.
Udkast til miljøscreeningsafgørelsen af forslag til Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2022-2032
sendes i høring hos berørte myndigheder parallelt med, at Forslag til Tillæg nr. 3 sendes i
høring hos berørte myndigheder i starten af december 2026. Miljøscreeningsafgørelsen
offentliggøres samtidig med, at Forslag til Tillæg nr. 3 sendes i offentlig høring medio januar
2027. Miljøscreeningsafgørelsen har en lovbestemt klagefrist på 4 uger.

Økonomiske konsekvenser
Novafos har i perioden 2028-2032 afsat ca. 460 mio. kr. ekskl. moms til anlæg af Skovshoved
bassin og udløbsledning.
Novafos oplyser, at det på baggrund af de udførte forundersøgelser og mere detaljerede
analyser har været nødvendigt at opjustere økonomien og de forventede entreprenørudgifter.
Opjusteringen skyldes hovedsageligt, at dimensionen på udløbsledningen af hydrauliske
årsager er øget, samt at de geotekniske og hydrogeologiske forundersøgelser har vist, at
byggegruben ikke kan udføres, som tidligere forudsat.
Udgiften indeholder ikke en eventuel bortskaffelse af den eksisterende udløbsledning.
Miljøstyrelsen vil vurdere om den gamle udløbsledning skal fjernes i forbindelse med ansøgning
om tilladelse til anlæggelse af den nye udløbsledning på søterritorium.
Økonomi til projektet vil blive indregnet i den fremtidige takst for drikkevand og afledning af
spildevand, som reguleres ved de årlige takstfastsættelser, som godkendes politisk.
Anlægsudgifterne påvirker ikke Gentofte Kommunes anlægsramme.

Gentofte Kommune forventes at skulle stille garanti for de lån, som Novafos påtænker at optage
til finansiering af projektet. Indstillingen har dermed ikke direkte økonomiske konsekvenser for
kommunen.

Novafos har udarbejdet en revideret betalingsvedtægt for spildevandsforsyningen i de ni
ejerkommuner, herunder Gentofte Kommune. Revisionen sker som følge af ændringer i
lovgivningen og nye krav til betalingsvedtægters indhold og struktur. Revisionen er gennemført
med udgangspunkt i standardvedtægter fra brancheforeningen DANVA.
Den reviderede betalingsvedtægt skal nu til godkendelse i alle ni ejerkommuner. Ved
legalitetsgodkendelsen godkender kommunen, at betalingsvedtægten er i overensstemmelse
med gældende lovgivning.
Betalingsvedtægten fastlægger regler og retningslinjer for spildevandsforsyningen og
tydeliggør rettigheder og pligter for både forsyningen og forbrugerne. Den gælder for
ejendomme, der er tilsluttet eller på anden måde tilknyttet det offentlige afløbssystem.
Den reviderede betalingsvedtægt indeholder ikke væsentlige ændringer af de grundlæggende
regler for tilslutningsbidrag, som grundejerne betaler, når deres ejendom første gang tilsluttes
spildevandsselskabets rør i vejen. Den indeholder heller ikke væsentlige ændringer for
vandafledningsbidrag, som alle forbrugere betaler for afledning af spildevand - målt efter
drikkevandsforbruget.
Med revisionen har Novafos foretaget en gennemskrivning og modernisering af vedtægten samt
en række præciseringer af gældende praksis. Derudover er bestemmelserne opdateret i forhold
til gældende lovgivning og nyere bekendtgørelser på området. Vedtægten tydeliggør endvidere
ansvarsfordelingen mellem forsyningsselskabet og grundejere, herunder vedrørende anlæg og
installationer på egen grund, håndtering af opstuvning samt afledning af tag- og overfladevand.
Der er også foretaget enkelte justeringer af bestemmelser om ledningsbrud, renter og gebyrer,
så de svarer til bestemmelserne i Novafos' vandforsyningsregulativ.
Udkast til revideret betalingsvedtægt har været i høring hos de ni ejerkommuner i perioden 13.
juli til 11. september 2026. I høringsperioden har udkastet været drøftet i Juranetværket for
Novafos’ ejerkommuner. Novafos har modtaget fem høringssvar fra kommunerne. På baggrund
af høringen er foretaget ændringer i den endelige version af betalingsvedtægten, som sendes til
godkendelse. Vedlagt som bilag er både den endelige reviderede betalingsvedtægt til
godkendelse samt den endelige betalingsvedtægt med de viste ændringer i forhold til den
tidligere betalingsvedtægt og med særlig markering af ændringer som følge af høringen.
Den reviderede betalingsvedtægt træder i kraft den 31. december 2026 og erstatter den
nuværende betalingsvedtægt, som trådte i kraft den 1. januar 2022.

Forvaltningen vurderer, at den reviderede betalingsvedtægt er i overensstemmelse med
gældende lovgivning og anbefaler, at den godkendes.

Økonomiske konsekvenser
Godkendelsen af betalingsvedtægten medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for
Gentofte Kommune. Takster og bidrag fastsættes fortsat årligt af Novafos inden for de
gældende lovgivningsmæssige rammer og efter kommunal legalitetsgodkendelse.

Indstilling

Forvaltningen indstiller
Til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
1) at godkende forslag til investeringsaftale med Novafos for 2027 (version A), såfremt der
ikke ønskes genbesøg af beslutningen om fuld separering men fortsættelse af
planlægning af fuld separering (jf. dagsordenspunkt herom) eller
2) at godkende forslag til investeringsaftale med Novafos for 2027 (version B), såfremt der
ønskes genbesøg af beslutningen om fuld separering (jf. dagsordenspunkt herom)

Tidligere beslutninger:

Forvaltningen indstiller
Til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
1. At forslag til Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2022-2032 vedrørende Skovshoved bassin
og udløbsledning sendes i høring hos berørte myndigheder og efterfølgende i offentlig
høring.
2. At der holdes borgermøde i høringsperioden.

Tidligere beslutninger:

Forvaltningen indstiller
Til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
At godkende den reviderede betalingsvedtægt for Novafos Spildevand.

Tidligere beslutninger:

Bilag

  • 1. Version A Gentofte Investeringsaftale 2027 - fortsættelse af separering (7037902 - EMN2026-05542)
  • 2. Version B Gentofte Investeringsaftale 2027 - Genbesøg (7037948 - EMN-2026-05542)
  • 3 [Åben] Godkendelse af Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2022-2032, Skovshoved bassin
  • og udløbsledning
  • Sags ID: EMN-2026-05536
  • 1. Bilag - Udkast til Forslag til tillæg nr. 3 2026 (7023798 - EMN-2026-05536)
  • 4 [Åben] Godkendelse af revideret betalingsvedtægt for Novafos Spildevand
  • Sags ID: EMN-2026-05406
  • 1. Revideret betalingsvedtægt for Novafos spildevand (7019407 - EMN-2026-05406)
  • 2. Revideret betalingsvedtægt med viste ændringer og læsevejledning i kommentarer

Kilde: Gentofte Kommune, Klima,- Miljø- og Teknikudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.