På dagsordenen 3. november, Klima,- Miljø- og Teknikudvalget, Gentofte
Orientering vedr. beslutningsgrundlag for fremtidig placering af BIOFOS’ renseanlæg
Klima-, Miljø- og Teknikudvalget orienteres om BIOFOS’ beslutningsgrundlag for fremtidens renseanlæg. BIOFOS’ bestyrelse skal den 13. november 2026 principielt beslutte, om Renseanlæg Lynetten skal udbygges på den nuværende placering eller flyttes til Prøvestenen.
Kort fortalt
- Forslaget
- Der omdisponeres 1,5 mio. kr. i 2027, 2,5 mio. kr. i 2028 og 10 mio. kr. i 2029 fra det
- Der anlægsbevilges 1,5 mio. kr. i 2027, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til
- Hvem
- Klima,- Miljø- og Teknikudvalget, Gentofte Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på gentofte.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Gentofte Kommune sender næsten alt sit spildevand til BIOFOS’ Renseanlæg Lynetten
beliggende på Refshaleøen. BIOFOS skal i de kommende år gennemføre en omfattende
modernisering af deres tre renseanlæg for at sikre tilstrækkelig kapacitet og overholdelse af
fremtidens miljøkrav. Planerne for BIOFOS’ renseanlæg har derfor betydning for havmiljøet men
også for kommunens borgere og den fremtidige spildevandstakst. Gentofte Kommune er
repræsenteret i BIOFOS’ bestyrelse ved borgmester Michael Fenger.
Principbeslutning om placering
BIOFOS’ bestyrelse skal den 13. november 2026 tage stilling til to scenarier. I scenarie A
udbygges alle tre renseanlæg (Lynetten, Avedøre og Damhusåen) på deres nuværende
placeringer. I scenarie B flyttes Renseanlæg Lynetten til et nyt anlæg på Prøvestenen, mens de
to øvrige anlæg udbygges på deres nuværende placeringer. Bestyrelsens foreliggende
indstilling anbefaler scenarie B.
Begge scenarier vurderes teknisk mulige. Scenarie A kræver en omfattende ombygning af
Renseanlæg Lynetten, mens anlægget er i fuld drift. Det giver ifølge beslutningsgrundlaget en
høj risiko for forsinkelser, påvirkning af driften og uforudsete forhold. Scenarie B gør det muligt
at bygge et nyt anlæg, mens Lynetten fortsætter driften. BIOFOS’ rådgivere Sweco og EY
vurderer derfor, at scenarie B har den laveste samlede risikoprofil. Scenarie B vurderes også
mere hensigtsmæssigt i forhold til byudvikling, fordi Prøvestenen alligevel i dag er præget af
tung industri og havneaktiviteter.
BIOFOS’ bestyrelse har beslutningskompetencen om den fremtidige placering.
Principbeslutningen om valg af scenarie vil udgøre hovedforslaget i en kommende
miljøkonsekvensvurdering. Hvis bestyrelsen vælger scenarie B, skal den nuværende placering
på Lynetten fortsat undersøges som det såkaldte 0-alternativ, det vil sige den forventede
udvikling, hvis flytningen ikke gennemføres. En endelig investeringsbeslutning forventes i 2031,
når der foreligger et opdateret projektgrundlag og en miljøkonsekvensvurdering.
Novafos og forvaltningen har ikke umiddelbart kommentarer til placeringen.
Miljø, kapacitet og forsyningssikkerhed
BIOFOS forventer, at spildevandsbelastningen på renseanlæggene stiger med cirka 620.000
personækvivalenter frem mod 2075. En personækvivalent er et mål for den mængde
spildevand, som én person typisk bidrager med. Frem mod 2045 skal kapaciteten øges med
omkring 40 procent. Samtidig skal centrale dele af de tre renseanlæg udskiftes eller
moderniseres inden for de kommende 20 år.
De nye og moderniserede anlæg skal blandt andet kunne rense mere effektivt for kvælstof,
fosfor, medicinrester og andre mikroforureninger. De skal også være mere robuste over for øget
nedbør og ekstreme vejrhændelser. BIOFOS forventer desuden mindre udledning af
klimagasser samt færre lugt- og støjgener fra fremtidige overdækkede anlæg.
Projektet forventes at forbedre vandmiljøet i Øresund og Køge Bugt. Materialet beskriver ikke
særskilt, i hvilket omfang projektet vil reducere overløb af opblandet spildevand fra Gentofte til
Øresund. Og med øgede regnmængder vil udbygning af renseanlæg ikke i sig selv medføre, at
regnbetingede overløb kan undgås. Novafos og forvaltningen i Gentofte Kommune imødeser
mere rensekapacitet såvel som bedre rensekvalitet og er opmærksomme på, at fremtidens
spildevands fra Gentofte skal kunne håndteres i systemet uanset hvilke løsninger, der etableres
i afløbssystemet i Gentofte.
Inddragelse og videre proces
BIOFOS har orienteret ejerkommunerne om indstillingen. Bestyrelsen har desuden besluttet at
offentliggøre beslutningsgrundlaget, holde et åbent borgermøde og oprette en elektronisk
postkasse før mødet den 13. november 2026. Bemærkninger fra borgere, lokaludvalg,
foreninger og andre interesserede skal samles i et notat til bestyrelsen.
Efter principbeslutningen følger efter planen en planlægningsfase fra 2027 til 2031 og en
udbuds- og anlægsfase fra 2032 til 2045. Den endelige udformning, økonomi og miljøpåvirkning
er fortsat forbundet med betydelig usikkerhed, fordi projektet er på et tidligt stadie.
Økonomiske konsekvenser
Orienteringen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Gentofte Kommune. Projektet vil
dog få væsentlige økonomiske konsekvenser for BIOFOS og forventes at påvirke borgernes
spildevandstakst.
Efter korrektioner og justering for blandt andet forventet provenu ved salg af arealet på Lynetten
og fordeling af udgifter til transmissionsledninger er BIOFOS’ anlægsudgifter opgjort til 25,7 mia.
kr. i scenarie A og 21,2 mia. kr. i scenarie B i 2025-priser. Scenarie B skønnes dermed at være
cirka 4,5 mia. kr. billigere for BIOFOS. Beregningen er usikker, blandt andet fordi provenuet ved
et fremtidigt salg af Lynettearealet kan udvikle sig både positivt og negativt.
BIOFOS lægger op til en budgetramme på samlet 612 mio. kr. i perioden 2027 til 2031 til en
planlægnings- og bygherreorganisation. Udgifterne skal indgå i takstgrundlaget fra 2027 og
senere aktiveres som en del af projektet. Hvis projektet ikke gennemføres, skal de
akkumulerede omkostninger i stedet driftsføres, og en eventuel byggekredit skal indfries.
For Lynettefællesskabet A/S skønnes spildevandstaksten at stige fra 9,81 kr. pr. m³ i 2027 til
cirka 23 kr. pr. m³ i begyndelsen af 2040’erne, hvorefter den forventes at falde svagt. For
Gentofte skønnes BIOFOS’ spildevandstakst at udgøre 20 procent af den samlede vandtakst i
2043 mod 14 procent i 2026. Den samlede vandtakst i Gentofte bliver også påvirket af Novafos’
egne investeringer. Skønnene er foreløbige og kan ændre sig, efterhånden som projektet bliver
konkretiseret.
Ved den forventede endelige investeringsbeslutning i 2031 skal BIOFOS efter det oplyste
anmode ejerkommunerne om en låneramme til finansiering af projektet og forelægge
beslutningen for selskabets generalforsamling.
I budgetaftale 2027-2028 er der afsat 1,5 mio. kr. i 2027, 2,5 mio. kr. i 2028 og 10,0 mio. kr.
årligt i 2029-2030 til projektering og gennemførelse af synergiprojekter i forbindelse med
Novafos' separatkloakeringsprojekter.
Såfremt spildevandsplanen skal genbesøges, kan midlerne bruges til andre formål.
Forvaltningen foreslår derfor, at der omdisponeres 1,5 mio. kr. i 2027, 2,5 mio. kr. i 2028 og 10
mio. kr. i 2029 til alternative kommunale vandhåndteringsprojekter, herunder primært
projektering og gennemførelse af klimatilpasnings- og byrumsprojekt i Ordrup. Herudover
foreslås, at der igangsættes et bredere analysearbejde for grønne løsninger i Enghaverendens
opland, som rummer mange af kommunens større naturområder og som vil være det
næstkommende opland, der skal kigges på i oplandsplanlægningen efter et eventuelt genbesøg
af afløbsstrategien. Se også den parallelt forelagte sag om principbeslutning om genbesøg af
afløbsstrategi.
Ordrup synergiprojekt
Den nordvestlige del af Ordrup - omkring park, hal, skole og bibliotek - er udpeget som et
lavtliggende område med hydraulisk potentiale for klimatilpasning og alternative
nedsivningsmuligheder for regnvand. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at genbesøge
afløbsstrategien, anbefaler forvaltningen, at kommunen fortsætter indsatsen i dette område. I
det omfang Novafos har mulighed for at deltage i og medfinansiere projektet, inviteres de med.
Indsatsen vil fortsat være et synergiprojekt, der skaber merværdi i lokalområdet. I projektet kan
skybrudssikring og klimatilpasning kombineres med udviklingen af et bedre rekreativt byrum,
natur og biodiversitet. Der vil blive fokuseret på forskønnelse og bedre forbindelser og
opholdsmuligheder mellem områdets institutioner og grønne arealer. Der er desuden mulighed
for opnå synergier med Ordrup bydelscenter (opgaveudvalg).
Området omkring Ordrup Park, hal, bibliotek og skole udgør et lavpunkt og bluespot i
kommunen, hvorfor forekomsten af oversvømmelser pga. kraftige regnhændelser vil være
hyppigere her. Som en del af projektet undersøges derfor mulighederne for at håndtere og
forsinke regnvand på overfladen for at minimere lokale skader. Borgere, brugere, institutioner
og andre lokale aktører påtænkes inddraget i arbejdet med at fastlægge visionen og de
nærmere rammer for projektet.
Klima-, Miljø- og Teknikudvalget vil få fremlagt endeligt synergiprojekt i Ordrup til godkendelse.
Som en del af bevillingen er der afsat midler til planlægning, styring og omkostninger på
projekterne. Projektet falder ind under Bilag A.04’s særlige regler for puljer vedrørende
infrastruktur i kommunens ”Regler for Økonomistyring”.
Økonomiske konsekvenser
Såfremt omdisponeringen godkendes, søger forvaltningen om anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. til
projektering og analyser i 2027, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til formålet.
Gentofte Kommune deltager pt. i Region Hovedstadens forsøgsordning for delecykler
sammen med 10 omkringliggende kommuner. Region Hovedstaden har anmodet kommunerne
om en forhåndstilkendegivelse om deltagelse i et nyt fællesregionalt udbud af delecykler.
Region Hovedstaden anbefaler en kontrakt fra den 1. april 2027 til den 31. december 2028, jf.
bilag 1. Der er dermed tale om endnu en afgrænset periode.
Tilbuddet om delecykler er baseret på et netværk af cykler, som kan lejes via en app og
benyttes typisk til kortere ture i hverdagen. Delecyklerne er placeret i cykelparkeringshubs, hvor
brugerne kan låse dem op med appen, cykle til deres destination og afslutte turen i et af de
hubs, der indgår i ordningen.
Anvendelse
Data viser, at delecyklerne anvendes i stort omfang af borgerne i Gentofte Kommune med knap
1.000 unikke brugere i september 2026, se bilag 2. Delecyklerne fungerer dermed som et
miljøvenligt supplement til den kollektive transport. Bakken, Bellevue Strandpark, Vangede
Station, Gentoftegade, MacDonalds (Nybrovej), Femvejen og Maglegårdshallen er blandt
brugerne de mest populære lokationer, hvor de starter og slutter flest ture. Tilbuddet er med til
at reducere biltrængslen på især disse lokaliteter.
Overfyldte hubs
Samtidig modtager administrationen klager over overfyldte parkeringshubs, hvor delecykler
fylder og generer i byrummet. For få parkeringshubs medfører disse overfyldte hubs, fordi
brugerne får bøder, hvis de stiller dem uden for hubs. Dette kræver derfor løbende
opmærksomhed og håndtering. Forvaltningen har gode erfaringer med, at håndtering af
overfyldte hubs er blevet håndteret straks ved indmeldinger.
Fordelagtigt samarbejde
Kommunen kan som udgangspunkt ikke forbyde delecykler i byrummet. Der findes ikke en
generel hjemmel til at forhindre private virksomheder i at udleje delecykler i kommunen, og
kommunen kan derfor ikke generelt forbyde delecykelordninger eller deres udbydere. Et
formaliseret samarbejde giver derfor de bedste muligheder for, at kommunen kan påvirke
placering, antal og håndtering af delecyklerne. Administrationens erfaring er, at samarbejdet
med Dott giver bedre muligheder for dialog og styring end samarbejdet med operatører, som
kommunen ikke har en aftale med. En aftale giver desuden adgang til data om brugen af
delecykler. Opsummeret set giver samarbejdet følgende fordele:
1. Samarbejdet giver borgerne et grønt og fleksibelt mobilitetstilbud uden, at kommunen
skal eje cyklerne eller drive ordningen.
2. Borgerne får flere transportmuligheder for at komme til og fra stationer, busser og lokale
destinationer.
3. Kommunen får indflydelse på en ordning, der ellers i højere grad ville være styret af
markedet.
4. Kommunen medfinansierer et tilbud, som borgerne aktivt benytter.
5. Samarbejdet giver sikkerhed for drift, service og håndtering af gener i byrummet.
6. Kommunen får dokumenteret brug og mulighed for løbende at udvikle tilbuddet der, hvor
borgerne efterspørger det.
Administrationen anbefaler derfor at forsætte samarbejdet og deltage i regionens kommende
fælles udbud.
Flere af de øvrige kommuner, der deltager i forsøgsordningen i 2026, har ytret, at de ønsker at
deltage i det kommende fællesregionale udbud.
Økonomiske konsekvenser
Udgifterne til det kommende fællesregionale delecykeludbud forventes fordelt mellem de
deltagende kommuner efter indbyggertal, som det er tilfældet i den nuværende ordning, hvor
udgiften hidtil har været 330.000 kr.
Udgiften har hidtil og kan fremadrettet holdes inden for Pulje til udmøntning af kommunens
trafiksikkerhedsplan.
Bilag 1 viser den nuværende økonomiske fordeling mellem kommuner.
Indstilling
Forvaltningen indstiller
Til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget:
At udvalget tager orienteringen til efterretning.
Tidligere beslutninger:
Forvaltningen indstiller
Til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
1. at der omdisponeres 1,5 mio. kr. i 2027, 2,5 mio. kr. i 2028 og 10 mio. kr. i 2029 fra det
afsatte rådighedsbeløb til projektering og gennemførelse af synergiprojekter i forbindelse
med Novafos' separatkloakeringsprojekter til en pulje til klimatilpasningsprojekter.
2. at der anlægsbevilges 1,5 mio. kr. i 2027, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til
formålet, såfremt forslag om omdisponering jf. pkt. 1 godkendes.
Tidligere beslutninger:
Forvaltningen indstiller
Til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget
At godkende deltagelse i det kommende fællesregionale udbud af delecykler.
Tidligere beslutninger:
Bilag
- 1. Standardindstilling til ejerkommuer. Orientering vedr. BIOFOS’ beslutningsgrundlag for
- principbeslutning om fremtidig placering - Kopi (7021758 - EMN-2026-05494)
- 6 [Åben] Omdisponering og anlægsbevilling af midler til synergiprojekter i forbindelse
- med kloaksepareringsprojekter
- Sags ID: EMN-2026-05951
- 1. Skema 1 - Kllimatilpasningsprojekter 2027 (7034852 - EMN-2026-05951)
- 7 [Åben] Deltagelse i regionalt udbud af delecykler
- Sags ID: EMN-2026-05179
- 1. Bilag 1 Notat til kommuner om proces for nyt udbud af delecykelordning_3. juni 2026
Kilde: Gentofte Kommune, Klima,- Miljø- og Teknikudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.