Spring til indholdet
Gentofte
Skift kommune
KøbenhavnGentofteAlle kommuner

På dagsordenen 3. november, Klima,- Miljø- og Teknikudvalget, Gentofte

Anlægsbevilling til område 4.5 af den fortsatte fjernvarmeudbygning

Forvaltningen søger om at fremrykke 12 mio. kr. fra 2027 til 2026 samt om anlægsbevilling på 40,3 mio. kr. til udbygning af fjernvarme i område 4.5 med finansiering over de afsatte rådighedsbeløb til fortsat udbygning med fjernvarme i Gentofte Kommune fordelt med 20,5 mio. kr. 2026 og 19,8 mio. kr. i 2027.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Der fremrykkes 12 mio. kr. fra 2027 til 2026 af rådighedsbeløbet til fortsat udbygning
  • Der anlægsbevilges 40,3 mio. kr. jf. skema 1 til gennemførelsen af udbygning af
  • Udgifterne efterfølgende lånefinansieres gennem Kommunekredit
Hvem
Klima,- Miljø- og Teknikudvalget, Gentofte Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på gentofte.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Område 4.5 i Vangede er en del af den igangværende udbygning af fjernvarme i Gentofte
Kommune og er derfor ikke omfattet af Kommunalbestyrelsens beslutning den 22. juni 2026,
pkt. 4, om at stoppe fjernvarmeudbygning i de ikke igangsatte fjernvarmeområder.
På Kommunalbestyrelsens møde den 26. august 2024, pkt. 4, blev der enstemmigt bevilget
79,5 mio. kr. til udbygning af fjernvarme i område 4.5 finansieret over de afsatte rådighedsbeløb
Udbygning med fjernvarme i område 4.5 er i gang og forventes afsluttet i 2027, mens slidlag
forventes etableret i perioden 2027-2028. Det må dog konstateres, at den oprindelige bevilling
(som er baseret på det oprindelige projektforslag fra 2021) ikke dækker det samlede
anlægsarbejde. På den baggrund søges om anlægsbevilling til den fortsatte
fjernvarmeudbygning i område 4.5 til færdiggørelse, herunder etablering af fjernvarmeledninger,
omlægning af andre ledninger i vejen, projektledelse, bortskaffelse af jord og slidlagsarbejde
mm.
Bevillingen finansieres gennem rådighedsbeløbet til den samlede fjernvarmeudbygning, som er
det afsatte budget til den forventede samlede anlægsøkonomi. Da fjernvarmeudbygningen blev
besluttet i 2021 var det med et samlet rådighedsbeløb på 1.025 mio. kr. Den 25. august 2025
besluttede Kommunalbestyrelsen at forhøje dette rådighedsbeløb med 400 mio. kr. Årsagen
var, at de estimerede anlægsudgifter fra 2021 var baseret på udbudspriser fra samme år. Siden
da har blandt andet krigen i Ukraine, branchespecifikke indeksreguleringer og prisstigninger på
deponi af jord medført væsentlige merudgifter i forbindelse med udbygningen af fjernvarmen.
Det er de samme forhold, der gør sig gældende i delområde 4.5.
De samlede omkostninger til fjernvarmeudbygningen i Vangede (område 4.5) er således
indeholdt i det samlede rådighedsbeløb. Den ansøgte anlægsbevilling er et udtryk for behov for
ekstra midler til området ift. den eksisterende anlægsbevilling jf. ovenstående, men er ikke et
udtryk for en fordyrelse af den samlede fjernvarmeudbygnings forventede anlægsøkonomi
(rådighedsbeløbet).
I forbindelse med aflysningen af ikke igangsatte fjernvarmeområder på Kommunalbestyrelsens
møde den 22. juni 2026, pkt. 4, blev rådighedsbeløbet nedjusteret til 740 mio. kr.
Anlægsforholdene i Vangede er meget komplekse. Det skyldes især højspændingskabler i
jorden, som sammen med de mange øvrige eksisterende forsyningsledninger begrænser og
vanskeliggør gravearbejdet i området samtidig med, at der skal sikres en vis fremkommelighed

for beboerne. Der kan derfor på et senere tidspunkt blive behov for en supplerende
anlægsbevilling og et supplerende rådighedsbeløb til færdiggørelse af området.
Forvaltningen og GGF er i dialog om at sikre bedre og mere rettidige beslutningsgrundlag
fremadrettet. Der præsenteres en tydelig proces og tidslinje for anlægsbevillinger med tydelig
rolle- og ansvarsfordeling i foråret 2027, efterfulgt af en revision af Politik for Aktivt Ejerskab (af
kommunalt ejede selskaber). som blev besluttet af Kommunalbestyrelsen i november 2025. De
aktuelle overvejelser og udfordringer både på fjernvarmeområdet, men også ift. andre
kommunalt ejede selskaber, aktualiserer at politikken genbesøges og opdateres.

Økonomiske konsekvenser
Forvaltningen søger om at fremrykke 12 mio. kr. af rådighedsbeløbet til udbygning af fjernvarme
i Gentofte Kommune fra 2027 til 2026 samt om anlægsbevilling på 40,3 mio. kr. til udbygning af
fjernvarme i område 4.5 med finansiering over de afsatte rådighedsbeløb til fortsat udbygning
med fjernvarme i Gentofte Kommune fordelt med 20,5 mio. kr. 2026 og 19,8 mio. kr. i 2027.
Den samlede bevilling til udbygningen i område 4.5 udgør herefter 119,6 mio. kr.
Udgifter til udbygning af fjernvarme lånefinansieres. Lånet tilbagebetales efterfølgende af
fjernvarmekunderne over taksten og påvirker ikke Gentofte Kommunes øvrige låneramme.

Indstilling

Forvaltningen indstiller
Til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
1. At der fremrykkes 12 mio. kr. fra 2027 til 2026 af rådighedsbeløbet til fortsat udbygning
med fjernvarme i Gentofte Kommune.
2. At der anlægsbevilges 40,3 mio. kr. jf. skema 1 til gennemførelsen af udbygning af
fjernvarme i område 4.5 med finansiering over de afsatte rådighedsbeløb til fortsat
udbygning med fjernvarme med 20,5 mio. kr. i 2026 og 19,8 mio. kr. 2027.
3. At udgifterne efterfølgende lånefinansieres gennem Kommunekredit

Tidligere beslutninger:

Bilag

  • 1. Skema 1 anlægsbevilling til område 4.5 af den fortsatte fjernvarmeudbygning (7005522 EMN-2026-04867)

Kilde: Gentofte Kommune, Klima,- Miljø- og Teknikudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.