Spring til indholdet
Gentofte
Skift kommune
KøbenhavnGentofteAlle kommuner

På dagsordenen 3. november, Klima,- Miljø- og Teknikudvalget, Gentofte

Godkendelse af fjernvarmetakster 2027

Der forelægges forslag til fjernvarmetakster for 2027, takstblad for 2027 og takst for tilslutningsbidrag til godkendelse. Der er i 2027 tale om en stigning på 4,5 % i varmeprisen i forhold til 2026.

Kort fortalt

Forslaget
  • Fjernvarmetaksten for 2027 fastsættes til 264,38 kr. pr. GJ inkl. moms.
  • Takstblad for 2027 godkendes.
  • Takst for tilslutningsbidrag godkendes.

Og 1 punkter mere i indstillingen herunder.

Hvem
Klima,- Miljø- og Teknikudvalget, Gentofte Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på gentofte.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Fjernvarmetakst
I henhold til Varmeforsyningsloven skal fjernvarmetakster samt betalingsbetingelser godkendes
af Kommunalbestyrelsen og anmeldes til Forsyningstilsynet.
De primære faktorer, der påvirker Gentofte Fjernvarmes fjernvarmetakst, er prisen på
varmekøbet hos Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR), tidligere års over- eller
underdækning – det betyder om Gentofte Fjernvarme tidligere har opkrævet mere eller mindre
hos kunderne end de faktiske omkostninger – samt optimering af fjernvarmenettet.
CTR har for 2027 hævet den variable del og sænket den faste del af varmeprisen. På baggrund
af CTR’s udmeldte varmepris for 2027 – samt en væsentligt mindre overdækning fra tidligere år,
sammenlignet med hvad der gjorde sig gældende for 2026 – vil Gentofte Fjernvarmes takst
stige fra 252,71 kr./GJ i 2026 til 264,38 kr./GJ i 2027 inkl. moms.
Taksten fordeler sig med henholdsvis 111,11 kr. pr. GJ for den variable del og 153,27 kr. pr. GJ
for den faste del. Den variable del er afhængig af forbrug og dækker køb af varme fra CTR. Den
faste del dækker fjernvarmens drifts- og vedligeholdelsesudgifter, renter og afdrag samt den
faste pris, som CTR opkræver af Gentofte Fjernvarme. Takstbladet for 2027 fremgår af Bilag 1.
Et standardhus på 125 m2 og 13,4 MWh vil i 2027 opleve en samlet stigning i varmeprisen på
595 kr. inkl. moms – fra 13.334 kr. i 2026 til 13.929 kr. i 2027. Det svarer til en prisstigning på
4,5 %. Takstudviklingen fra 2022-2027 kan ses i Bilag 3.
Takst for tilslutningsbidrag
Den nuværende takst for tilslutningsbidrag fastholdes. Denne takst betales kun, når kunder
ønsker at blive tilsluttet fjernvarme efter afslutning på en udbygningskampagne.
Tilslutningsbidraget udgør mindre end 50 % af anlægsomkostningerne ved en gennemsnitlig
eftertilslutning til fjernvarmenettet. Med andre ord betaler en ny fjernvarmekunde typisk mindre
end halvdelen af omkostningerne forbundet med eftertilslutningen. De resterende
anlægsomkostninger bliver indregnet i fjernvarmetaksten, og dækkes af alle fjernvarmekunder.
Takst for tilslutningsbidrag fremgår af Bilag 2.

Økonomiske konsekvenser
Der søges om en tillægsbevilling på -6,2 mio. kr. i netto merindtægter til Gentofte Fjernvarmes
driftsbudget for 2027 fordelt på -22,8 mio. kr. i indtægt og 16,6 mio. kr. i udgift.
Tillægsbevillingen medfører en netto forøgelse af de likvide aktiver på 6,2 mio. kr. Ændringen
skyldes primært en tilpasning af indtægtsbudgettet til de forslåede takster og at udgifterne til de
af CTR endelige udmeldte priser, som er blevet udmeldt medio september 2026.

Fjernvarmen er fuldt takstfinansieret og underlagt hvile-i-sig-selv. Med indarbejdelsen af
tillægsbevillingen på -6,2 mio. kr. i netto merindtægter balancerer Gentofte Fjernvarmes
korrigerede budget i forhold til kommunens økonomi og hvile-i-sig-selv. Der er således ikke tale
om en besparelse på fjernvarmen på 6,2 mio. kr., men en korrektion i fjernvarmebudgettet for
2027 i Gentofte-Plan 2027-2030 i forhold til Gentofte Fjernvarmes driftsbudget 2027.

Indstilling

Forvaltningen indstiller
Til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
1. At fjernvarmetaksten for 2027 fastsættes til 264,38 kr. pr. GJ inkl. moms.
2. At takstblad for 2027 godkendes.
3. At takst for tilslutningsbidrag godkendes.
4. At der på baggrund af takstændringen gives en tillægsbevilling til budget 2027 på -6,2
mio. kr. i netto merindtægt, som tilføres likvide aktiver.

Tidligere beslutninger:

Bilag

  • 1. Bilag 1 Gentofte Takstblad 2027 (7028942 - EMN-2026-05128)
  • 2. Bilag 2 Gentofte Takst for tilslutningsbidrag (7028950 - EMN-2026-05128)
  • 3. Bilag 3 Gentofte Takstudvikling 2023-2027 (7028946 - EMN-2026-05128)
  • 4. Bilag 4 Takstsammensætning 2026 og 2027 (7028956 - EMN-2026-05128)

Kilde: Gentofte Kommune, Klima,- Miljø- og Teknikudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 17. Læs den originale sag hos kommunen.