Besluttet 17. september, Byrådet, Halsnæs
Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 4 og lokalplan 09.11 for Månedalen i Hundested
Direktionen indstiller, at byrådet beslutter at: 1. kommuneplantillæg nr. 4 for Månedalen i Hundested vedtages endeligt, 2. lokalplan 09.11 for Månedalen i Hundested vedtages endeligt, 3. de endelige planer offentliggøres.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Halsnæs Kommune
- Hvornår
- Torsdag 17. september 2026
- Status
- Besluttet. Byrådet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at byrådet beslutter at:
1. kommuneplantillæg nr. 4 for Månedalen i Hundested vedtages endeligt,
2. lokalplan 09.11 for Månedalen i Hundested vedtages endeligt,
3. de endelige planer offentliggøres.
Sagsfremstilling
Lokalplan 09.11 (bilag 1) muliggør udstykning af ejendommen Månedalen 8 til i alt otte grunde i
varierende størrelser til opførelse af enfamiliehuse. Ejeren har ønsket at udvikle området til en
boligbebyggelse med fokus på at bevare oplevelsen af at bo i en skov med bynær
beliggenhed. Området har siden 1974 været udlagt til byzone, hvilket allerede har muliggjort
udstykning af grunde på minimum 700 m² til enfamiliehuse.
Bebyggelsen placeres overvejende inden for fastlagte byggefelter langs vejene. Uden for
byggefelterne fastholdes områdets skovkarakter ved at bevare en væsentlig del af den
eksisterende beplantning og ved ikke at tillade terrænregulering. Der sikres fortsat offentlig
adgang til skoven nord for området via stiforbindelser gennem lokalplanområdet.
Inden for lokalplanområdet er der identificeret ti træer, som potentielt kan fungere som yngleeller rastesteder for flagermus. Efter habitatreglerne må sådanne levesteder ikke ødelægges.
De ti træer udpeges derfor som bevaringsværdige og må ikke fældes, beskæres eller på anden
måde beskadiges.
Kommuneplantillæg nr. 4 (bilag 2) samler lokalplanområdet i en ny ramme 9.B28. Rammen
fastsætter grundstørrelser på minimum 800 m² med mulighed for enkelte grunde ned til 700 m²
samt en bebyggelsesprocent på 25.
Planforslagene har været i offentlig høring, herunder hos naboer. Der er indkommet otte
høringssvar.
De væsentlige punkter i høringssvarene fra beboere i området handlede om følgende punkter:
at området får ødelagt sin fred og ro, idet øget trafik og støj fra flere mennesker vil være
en konsekvens af realiseringen af lokalplanen
at Månedalen ikke kan tåle den trafik, som en ny bebyggelse vil medføre
at der er en række dyr i området, som får ødelagt deres levesteder – herunder at der bør
fortages en grundig vurdering efter EU’s habitatdirektiv
at beboerne på Månedalen ikke er blevet hørt i forbindelse med udarbejdelsen af
lokalplanen.
Der er desuden indkommet høringssvar fra Museum Nordsjælland og Lokaltog A/S. Alle
høringssvar er gennemgået i bilag 3. De fulde høringssvar fremgår af bilag 4.
Administrationen har vurderet høringssvarene og finder ikke anledning til at ændre planernes
hovedindhold. Der er dog foretaget en tilføjelse til planmaterialet vedrørende museumsloven i
relation til arkæologiske forundersøgelser.
Lov- og plangrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 223 af 1. marts 2024, Lov om Planlægning.
Kommuneplan 2025. Planerne er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer.
Konsekvenser
Planerne muliggør etablering af en boligbebyggelse med en særlig karakter, hvor der skabes
en overgang mellem by og skov. Det bliver muligt at bo både bynært og i et skovpræget miljø.
Bevaringen af eksisterende beplantning bidrager til områdets identitet og sikrer, at
naturindholdet fastholdes. Projektet giver mulighed for at udvikle en boligtype, som i begrænset
omfang findes i kommunen i dag.
Som følge af bebyggelsen må det forventes, at der sker en mindre stigning i trafikken på
Månedalen, da den skal betjene yderligere fire boliger. Det vurderes dog, at belastningen på
Månedalen ikke vil være større end, hvad man kan forventes i et tilsvarende villakvarter.
Offentlig adgang til skoven nord for området sikres gennem lokalplanområdet, hvilket styrker
de rekreative muligheder.
Området, der i dag udgør én samlet ejendom med et ældre sommerhus, kan fremover
udstykkes i op til otte boliger, eventuelt i etaper. Lokalplanen fastlægger rammer, der sikrer, at
ny bebyggelse tilpasses den eksisterende bebyggelse langs Månedalen og fremstår som en
helhed.
Høring, dialog og formidling
Planforslagene har været i offentlig høring fra den 26. marts til den 21. maj 2026. Der er
indkommet otte høringssvar. Høringssvarene er behandlet og kommenteret, og de fremgår af
bilag til sagen.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Beslutning
Byrådet
Kilde: Halsnæs Kommune, Byrådet, referat fra mødet torsdag 17. september 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.