Besluttet 31. august, Udvalget for Teknik, Hedensted
Orientering om puljen til fornyelse af landsbyer
Udvalget for Teknik orienteres om de statslige puljemidler til fornyelse af landsbyer.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Teknik, Hedensted Kommune
- Hvornår
- Mandag 31. august 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget for Teknik tog orienteringen til efterretning Udvalget for Teknik ønskede link til gensalgsgrunde i referatet: Gensalgsgrunde Udvalget for Teknik bestilte kvartalsvis opfølgning på status af nedrivningssager Jeppe Mouritsen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Økonomi
Den statslige pulje for Landsbyfornyelse 2025 udgør 1.252.974 kr, som skal være disponeret og anvendt inden februar 2027. Det kræver en kommunal medfinansiering på 835.316 kr.
Den statslige pulje for Landsbyfornyelse 2026 udgør 1.161.290 kr, som skal være anvendt inden februar 2028. Det kræver en kommunal medfinansiering på 774.193 kr.
Der er i Investeringsoversigten under Teknik & Miljø afsat 2.000.000 kr til Yderligere nedrivningspulje (by og land) i budgetårene 2026 - 2028.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Historik
Udvalget for Teknik & Miljø blev den 2. oktober 2024, under punkt 172, sidst orienteret om status på pulje til landsbyfornyelse, også kaldet nedrivningspuljen.
Udvalget for Teknik & Miljø besluttede den 10. april 2024, under punkt 67, principper for brug af pulje til landsbyfornyelse.
Sagsfremstilling
Kommunen har mulighed for at søge statslige puljemidler til landsbyfornyelse med henblik på at styrke attraktive lokalsamfund og bosætning uden for centerbyerne.
Landsbyfornyelsespuljen retter sig mod mindre byer med under 4.000 indbyggere og landdistrikter og anvendes i Hedensted Kommune til nedrivning af kondemneringsegnede boliger, enten i form af tilskud til privat nedrivning eller kommunalt opkøb og efterfølgende nedrivning. Derudover kan midlerne benyttes til undersøgelse af sundhedsfarlige boliger herunder genhusning ved kondemneringsegnede leje- og andelsboliger.
Der er afsat 2.000.000 kr årligt til kommunal medfinansiering af nedrivningspuljen under landsbyfornyelsen.
Kommunen skal hvert år skal ansøge om at hjemtage de statslige midler, og der kræves kommunal medfinansiering på 40 % af det samlede beløb. Der er desuden krav om, at projekterne skal være gennemført inden for en fastsat tidsramme.
Forespørgsler til puljemidler indgår til forvaltningen og bliver behandlet i prioriteret rækkefølge. Procedure og sagsgang præsenteres i oplæg og er vedlagt som bilag.
Mette Harbo Linee og Charlotte Walkusch fra Kultur, Vækst & Klima deltager under behandling af punktet.
Kommunikation
Muligheden for at søge om nedrivningsmidler beskrives på kommunens hjemmeside for salg.
Lovgrundlag
Tildelingen af puljemidler sker med hjemmel i Lov om byfornyelse og udvikling af byer §§ 93-94, der bemyndiger ministeren til at udmelde de årlige økonomiske rammer. Midlerne fordeles til kommunerne efter objektive kriterier, der afspejler den enkelte kommunes behov for støtte.
Administrationen og tildelingen af midlerne til landsbyer og det åbne land er nærmere fastsat i Bekendtgørelse om landsbyfornyelse, nr. 1222 af 22. november 2024. Puljen anvendes primært i byer med under 4.000 indbyggere til nedrivning af faldefærdige huse, istandsættelse og oprydning.
Indstilling
at Udvalget for Teknik tager orienteringen om administrationen af puljemidler til fornyelse af landsbyer til efterretning.
Beslutning
Udvalget for Teknik tog orienteringen til efterretning
Udvalget for Teknik ønskede link til gensalgsgrunde i referatet: Gensalgsgrunde
Udvalget for Teknik bestilte kvartalsvis opfølgning på status af nedrivningssager
Fraværende:
Jeppe Mouritsen
Bilag
Kilde: Hedensted Kommune, Udvalget for Teknik, referat fra mødet mandag 31. august 2026, punkt 112. Læs den originale sag hos kommunen.