Spring til indholdet
Hedensted
Skift kommune
KøbenhavnHedenstedAlle kommuner

Besluttet 31. august, Udvalget for Teknik, Hedensted

Nedlæggelse af del af Heimdalsvej, 8722

Igangsætning af proces for nedlæggelse af del af Heimdalsvej som offentlig vej (kommunevej) i Hedensted

Kort fortalt

Forslaget
  • Den del af Heimdalsvej, der er vist på bilag 2, påtænkes nedlagt som offentlig vej
  • Vejarealet ikke påtænkes opretholdt som privat fællesvej eller privat vej for en enkelt ejendom, men påtænkes at udgå som færdselsareal
  • Vejafdelingen bemyndiges til at igangsætte vejlovens nedlæggelsesproces, herunder at offentliggøre den planlagte beslutning og høre de forventede berørte grundejere med en frist på mindst 8 uger til at fremsætte krav efter vejlovens § 124, …

Og 1 punkter mere i indstillingen herunder.

Hvem
Udvalget for Teknik, Hedensted Kommune
Hvornår
Mandag 31. august 2026
Status
Besluttet. Udvalget for Teknik godkendte forvaltningens indstilling. Jeppe Mouritsen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Baggrund
Nilan A/S har anmodet Hedensted Kommune om, at en del af Heimdalsvej i Hedensted nedlægges som offentlig vej, og at det nedlagte vejareal efterfølgende kan indgå i virksomhedens udvidelse af produktionsfaciliteterne på hver side af Heimdalsvej. Anmodningen er vedlagt som bilag 1.
Det pågældende vejareal og de omkringliggende arealer, som virksomheden råder over i dag, fremgår af kortbilaget, der er tilsendt af RAVN Arkitektur på vegne af Nilan A/S. Kortbilaget er vedlagt som bilag 2.
Bilag 3 er et oversigtskort over området, hvor Heimdalsvej er markeret.
Forvaltningens vurdering
Forvaltningen har gennemført en trafiktælling på Heimdalsvej 45 m nord for Nilanvej med henblik på at belyse den aktuelle trafik på den del af vejen, der ønskes nedlagt.
Trafiktællingen viser en årsdøgntrafik på 286 motorkøretøjer og en hverdagsdøgntrafik på 360 motorkøretøjer. Andelen af lastbilstrafik udgør 10,2 %.
På baggrund af trafiktællingen, vejens beliggenhed i erhvervsområdet og de foreliggende oplysninger vurderer forvaltningen foreløbigt, at den pågældende del af Heimdalsvej hovedsageligt betjener de omkringliggende virksomheder.
Det er samtidig forvaltningens foreløbige vurdering, at det tilstødende vejnet bestående af den resterende del af Heimdalsvej, Nilanvej, Odinsvej og Overholmvej vil kunne afvikle den forventede omfordeling af den nuværende trafik, og at de omkringliggende virksomheder fortsat vil kunne vejbetjenes via eksisterende adgange og det øvrige vejnet.
Inden der træffes endelig afgørelse om vejnedlæggelsen, skal forvaltningen kontrollere adgangsforholdene for de berørte ejendomme og lodder, herunder forholdene efter vejlovens § 124, stk. 2. De trafikale konsekvenser af Nilan A/S' planlagte udvidelse vil ligeledes indgå i det endelige beslutningsgrundlag.
Det er på den baggrund forvaltningens foreløbige vurdering, at der er grundlag for at igangsætte processen med henblik på, at vejstrækningen nedlægges som offentlig vej og udgår som færdselsareal.
Det videre forløb
Såfremt Udvalget for Teknik beslutter, at vejarealet påtænkes nedlagt som offentlig vej, igangsætter forvaltningen vejlovens nedlæggelsesproces. De planlagte beslutninger offentliggøres, ejere af ejendomme, der forventes berørt, høres, og de berørte ledningsejere orienteres.
Da vejarealet påtænkes at udgå som færdselsareal, gives der efter vejlovens § 124, stk. 7, en frist på mindst 8 uger til at fremsætte krav om, at vejen helt eller delvist opretholdes som vej efter § 124, stk. 2.
Efter høringsfristens udløb behandler forvaltningen de indkomne bemærkninger og eventuelle krav. Såfremt forvaltningen vurderer, at der fortsat er grundlag for nedlæggelsen, forelægges sagen Udvalget for Teknik på ny med henblik på, at udvalget bemyndiger forvaltningen til – når der er vedtaget og offentliggjort et plangrundlag for området, som muliggør den ønskede anvendelse af vejarealet – at træffe de endelige afgørelser om vejstrækningens nedlæggelse som offentlig vej og vejarealets fremtidige status.
Hvis det endeligt vedtagne plangrundlag eller øvrige nye oplysninger indebærer væsentlige ændringer af det trafikale eller adgangsmæssige beslutningsgrundlag, forelægges sagen Udvalget for Teknik på ny.
En eventuel efterfølgende afhændelse af vejarealet behandles særskilt efter reglerne om salg af kommunal fast ejendom.

Lovgrundlag

Efter vejlovens § 15 bestemmer kommunalbestyrelsen, hvilke kommuneveje der skal nedlægges. Beslutningen skal træffes på baggrund af en samlet trafikal vurdering og må ikke alene være begrundet i økonomiske forhold.
Efter vejlovens § 124 skal der i forbindelse med en vejnedlæggelse tages stilling til vejarealets fremtidige status. Vejen skal helt eller delvist opretholdes som vej, hvis den er eneste adgangsvej til en ejendom eller et lod, uden at der samtidig etableres anden vejadgang, eller hvis vejen vurderes at være vigtig for en ejendom.
De planlagte beslutninger skal offentliggøres, og ejere af ejendomme, der forventes berørt, skal høres. Når vejarealet ikke påtænkes opretholdt som privat fællesvej eller privat vej, skal der gives en frist på mindst 8 uger til at fremsætte krav om opretholdelse af vejen efter § 124, stk. 2.

Indstilling

at Udvalget for Teknik beslutter følgende:

• at den del af Heimdalsvej, der er vist på bilag 2, påtænkes nedlagt som offentlig vej,

• at vejarealet ikke påtænkes opretholdt som privat fællesvej eller privat vej for en enkelt ejendom, men påtænkes at udgå som færdselsareal,

• at vejafdelingen bemyndiges til at igangsætte vejlovens nedlæggelsesproces, herunder at offentliggøre den planlagte beslutning og høre de forventede berørte grundejere med en frist på mindst 8 uger til at fremsætte krav efter vejlovens § 124, stk. 2 og 7, og

• at sagen efter høringsfristens udløb og forvaltningens behandling af indkomne bemærkninger og krav forelægges på ny med henblik på stillingtagen til at bemyndige forvaltningen til senere at træffe de endelige afgørelser om vejstrækningens nedlæggelse som offentlig vej og vejarealets fremtidige status.

Beslutning

Udvalget for Teknik godkendte forvaltningens indstilling.
Fraværende:
Jeppe Mouritsen

Bilag

Kilde: Hedensted Kommune, Udvalget for Teknik, referat fra mødet mandag 31. august 2026, punkt 115. Læs den originale sag hos kommunen.