Besluttet 5. oktober, Udvalget for Teknik, Hedensted
Anlæg - Østerbrogade og Bytorvet
Den fremtidige udformning af Østerbrogade og Bytorvet samt anlægsbevilling til gennemførelse af de valgte løsninger.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Teknik, Hedensted Kommune
- Hvornår
- Mandag 5. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget for Teknik besluttede at arbejde videre med Indsats nr. 1, 3, 4, 5 og 6. Sagen videresendes til Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv samt Kommunalbestyrelsen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Økonomi
De valgte løsninger kan finansieres fra Puljen for mindre vej- og ombygningsprojekter.
Der er afsat 3.000.000 kr. i investeringsoversigten for budget 2026.
Puljen indstilles også til andet punkt på dagsordenen; Stitunnel mellem Østerbrogade og Vesterbrogade
Den samlede sum for de besluttede projekter i de to sager kan ikke overstige 3.000.000 kr. med mindre der anvises anden finansiering.
Der skal meddeles anlægsbevilling på beløbet svarende til de besluttede projekter.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Historik
Hedensted Midtbyplan blev præsenteret for Byrådet i juni 2021, og Byrådet godkendte planen den 25. august 2021 under punkt 137.
Udvalget for Vækst & Klima besluttede den 5. september 2022, under punkt 125, at igangsætte arbejdet med at realisere indsatsen 'Café-Kultur-Cykelgade' i Østerbrogade som åbningstrækket i Hedensted Midtbyplan.
Udvalget for Teknik & Miljø besluttede den 1. oktober 2025 under punkt 140 følgende overordnede principper for området:
• Ingen langsgående parkering på Østerbrogade
• Prioritering af ophold, udeservering og grønne elementer
• Særskilt cykelsti skal ikke prioriteres. Cyklister færdes på kørebanen - dog med den nødvendige og markerede plads.
• Gerne bredere fortov på den østlige side af Bytorvet nord.
• Skråparkering på den øvre vestlige side af Bytorvet nord.
• Længdeparkering og plads til lastbiler og varelevering på Bytorvet syd.
Sagsfremstilling
Projektet for omdannelse af Østerbrogade og dele af Bytorvet indgår som en del af realiseringen af Hedensted Midtbyplan. Formålet er at skabe en bedre balance mellem trafik, parkering og ophold samt styrke byrummets kvalitet og anvendelse.
Forvaltningen forelægger følgende forhold til politisk beslutning jævnfør bilag 1 - katalog:
Indsats 1 - Bytorvet skrå parkering (fra stitunnel til sognegården) - Overslagspris - 510.000 kr.
Indsats 2 - Bytorvet længdeparkering (fra stitunnel til sognegården) - Overslagspris - 30.000 kr.
Indsats 3 - Østerbrogade - Overslagspris - 98.000 kr.
Indsats 4 - Kørekurve tiltag - Overslagspris - 454.000 kr.
Indsats 5 - Skiltning af ensretning og afmærkningen - Overslagspris - 27.000 kr.
Indsats 6 - Street print - Overslagspris - 320.000 kr.
Se bilag 2 for en oversigtstegning over indsatser.
Byrumsinventar indgår ikke i nærværende projekt. Byrumsinventaret vil blive behandlet som et senere projekt under Udvalget for Vækst & Fællesskab, hvor Byforum vil blive inddraget i den endelige udformning.
Büsra Yücelbas deltager under punktet.
Lovgrundlag
Projektet omfatter ændringer af de trafikale forhold, herunder ensretning og hastighedsnedsættelse. De endelige trafikale reguleringer kræver politiets godkendelse i henhold til færdselslovens §§ 92 og 92 a.
Indstilling
at Udvalget beslutter, hvilke tiltag der skal arbejdes videre med samt meddeler anlægsbevilling som anført under økonomi.
Beslutning
Udvalget for Teknik besluttede at arbejde videre med Indsats nr. 1, 3, 4, 5 og 6.
Sagen videresendes til Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv samt Kommunalbestyrelsen.
Bilag
Kilde: Hedensted Kommune, Udvalget for Teknik, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 130. Læs den originale sag hos kommunen.