Grøn Trepart - Vandløbsregulativer og forholdet til anden lovgivning

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Udvalget for Klima, Natur & Miljø godkendte den 4. marts 2026, under punkt 33, at anvende 600.000 kr til en regulativrevision af Skjold Å-systemet.

Sagsfremstilling

Regulativrevision
Med afslutningen af flere restaureringsprojekter i Skjold Å-systemet og med afsæt i den økonomi, som Udvalget for Klima, Natur & Miljø afsatte den 4. marts 2026, er forvaltningen blevet bedt om at redegøre for sammenhængen mellem vandløbsregulativer, vandløbsloven og øvrig relevant natur- og miljølovgivning, herunder vandrammedirektivet og habitatdirektivet.
Dette ligger forud for den politiske drøftelse af den generelle retning for arbejdet med vandløbsregulativer i Hedensted Kommune, som fremover kan fører til flere regulativrevisioner i takt med, at vandplansprojekterne gennemføres.
Redegørelsen herunder tager udgangspunkt i aktuelle eksempler for at gøre forståelsen konkret.
Herunder gennemgås bl.a. sagen om Gudenåen, hvor Silkeborg, Viborg, Favrskov og Randers Kommuner har gennemført en regulativproces, som efterfølgende er blevet påklaget, samt Fødevareklagenævnets afgørelse af 28. maj 2026, som stadfæstede Frederikssund Kommunes afslag på oprensning af grøfter i et § 3-beskyttet moseområde. Sagerne anvendes som eksempler på tydeliggørelse af lovhierarkiet i forbindelse med vandløbsvedligeholdelse i relation til regulativer.
Baggrund
Et vandløbsregulativ udgør det retlige grundlag for kommunens administration og vedligeholdelse af et offentligt vandløb. Regulativet fastlægger blandt andet krav til vandløbets skikkelse eller vandføringsevne samt bestemmelser om vedligeholdelsen. Kommunen er som vandløbsmyndighed som udgangspunkt forpligtet til at vedligeholde offentlige vandløb i overensstemmelse med det gældende regulativ. Mangelfuld vedligeholdelse kan efter omstændigheder medføre erstatningsansvar.
Et vandløbsregulativ står imidlertid ikke alene. Ved administration og vedligeholdelse af vandløb skal kommunen samtidig overholde den øvrige natur- og miljølovgivning. Det gælder blandt andet reglerne om vandrammedirektivets miljømål for målsatte vandområder, beskyttelsen af Natura 2000-områder og bilag IV-arter samt naturbeskyttelseslovens regler.
Notat om vurdering imellem lovgivning om regulativer generelt (Bilag 1)
Rebild Kommune har fået udarbejdet et notat af Haugaard Braad (Bilag 1), som konkluderer, at regulativmæssig vedligeholdelse alene kan gennemføres fuldt ud, i det omfang vedligeholdelsen ikke er i strid med den øvrige lovgivning.
Hvis vedligeholdelsen er i strid med anden lovgivning, er vurderingen, at denne del af vedligeholdelsen skal undlades. Hvis dele af vedligeholdelsen kan gennemføres lovligt, bør disse dele gennemføres, så regulativet efterleves i videst muligt omfang.
Vedligeholdelsen af vandløb skal således sikre en tilstrækkelig afvanding, men samtidig tilrettelægges, så den understøtter målopfyldelsen i vandområdeplanerne. Det kan blandt andet indebære mere skånsom eller målrettet vedligeholdelse samt større hensyn til vandløbenes fysiske forhold og biodiversitet.
Opsummeret:
Der kan opstå en situation, hvor et gældende regulativ på den ene side stiller krav til kommunens vedligeholdelse og vandløbets vandføringsevne, mens den øvrige natur- og miljølovgivning på den anden side begrænser, hvordan vedligeholdelsen konkret kan udføres.
Aktuel sag om Gudenåen som eksempel ved et nyt regulativ
Silkeborg, Viborg, Favrskov og Randers Kommuner vedtog i 2025 et nyt regulativ for Gudenåen på strækningen fra Silkeborg til Randers. Det nye regulativ ændrer blandt andet rammerne for den ordinære grødeskæring og er udarbejdet under hensyntagen til gældende natur- og miljøkrav.
Det nye regulativ er efterfølgende blevet påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Efter vandløbsloven så har klager over vedtagelsen af et vandløbsregulativ, som udgangspunkt opsættende virkning. Det betyder, at et nyt regulativ som udgangspunkt ikke kan anvendes, før klagesagen er afgjort.
Kommunerne anmodede derfor Miljø- og Fødevareklagenævnet om at ophæve den opsættende virkning, så det nye regulativ kunne anvendes, mens klagesagen blev behandlet. Miljø- og Fødevareklagenævnet meddelte den 26. maj 2026 afslag på denne anmodning. Gudenåen er derfor fortsat omfattet af det gældende (gamle) regulativ, som indeholder krav til vandføringsevnen.
Kommunerne har derfor fortsat et retligt grundlag for administrationen af vandløbet, mens klagesagen behandles.

Det betyder konkret, at vandløbet fortsat skal administreres efter det gældende (gamle) regulativ og de forpligtelser, der følger heraf, men inden for rammerne af den øvrige gældende lovgivning som begrænser, hvordan vedligeholdelsen konkret kan udføres.
Betydningen af nævnets afgørelser
Afgørelserne kan derfor ikke forstås sådan, at klagerne på nuværende tidspunkt har fået medhold i hovedsagerne, eller at Miljø- og Fødevareklagenævnet endeligt har fastslået, at der nødvendigvis skal foretages mere grødeskæring i Gudenåen.
Konsekvensen er derimod, at kommunerne, mens klagesagerne behandles, ikke kan administrere efter det nye regulativ, men skal bruge det gamle inden for gældende lovgivning.
Miljø- og Fødevareklagenævnets tidligere praksis, som er gennemgået i Bilag 1, peger på, at en regulativmæssig forpligtelse til eksempelvis årlig grødeskæring ikke fritager kommunen fra samtidig at sikre overholdelse af kravene om at undgå forringelse af vandløbets tilstand og hindring af opfyldelsen af miljømål efter vandrammedirektivet samt reglerne i naturbeskyttelses- og habitatlovgivningen.
Miljømål og mulighed for dispensation
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har i februar 2026 oplyst Rebild Kommune (jf bilag 1), at det efter styrelsens vurdering ikke generelt er muligt at opnå dispensation til at fortsætte en vandløbsvedligeholdelse, der hindrer målopfyldelse.
Fødevareklagenævnet har ved afgørelse af 28. maj 2026 ligeledes stadfæstet Frederikssund Kommunes afslag på oprensning af grøfter i et § 3-beskyttet moseområde. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at oprensningen krævede dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, og at en sådan dispensation var blevet afslået. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at kommunen som følge af afslaget ikke retligt kunne foretage den ønskede oprensning.
Afgørelsen illustrerer, at kommunens forpligtelser som vandløbsmyndighed ikke kan administreres isoleret fra den øvrige natur- og miljølovgivning.
En vedligeholdelsesforpligtelse efter vandløbsloven indebærer således ikke i sig selv, at kommunen kan gennemføre et fysisk indgreb, hvis indgrebet kræver en tilladelse eller dispensation efter anden lovgivning, som ikke kan meddeles.
Det videre forløb i Gudenå-sagen
Den endelige betydning af Gudenå-sagen afhænger af Miljø- og Fødevareklagenævnets senere afgørelser i hovedsagerne.
Hvis nævnet stadfæster det nye regulativ, vil kommunerne som udgangspunkt kunne administrere efter dette nye regulativ, når klagesagen er afsluttet. Det forudsætter fortsat, at eventuelle nødvendige tilladelser og øvrige miljøretlige krav er opfyldt.
Hvis det nye regulativ derimod ophæves, vil betydningen blandt andet afhænge af begrundelsen for ophævelsen. En ophævelse kan eksempelvis skyldes mangler ved sagens oplysning, begrundelse eller sagsbehandling eller materielle problemer med regulativets indhold. Det vil derfor først efter en endelig afgørelse være muligt at vurdere, hvilke ændringer der er nødvendige, før kommunerne eventuelt kan vedtage et nyt regulativ.
Perspektivering
Sagen om Gudenåen er relevant for Hedensted Kommune, fordi kommunen ligeledes administrerer vandløb efter ældre regulativer.
Den principielle problemstilling er, at et gældende regulativ fortsat udgør kommunens retlige grundlag for vedligeholdelsen, men at kommunen samtidig skal sikre, at den konkrete administration er i overensstemmelse med blandt andet miljømål, Natura 2000-regler, beskyttelsen af bilag IV-arter og naturbeskyttelseslovgivningen og vandrammedirektivet.
For ældre regulativer som i Hedensted Kommune, kan der opstå behov for konkret at dokumentere, om den regulativmæssige vedligeholdelse fortsat kan gennemføres fuldt ud og lovligt. Hvis dette ikke er tilfældet, bør kommunen undersøge, hvilke dele af vedligeholdelsen der kan udføres, dokumentere grundlaget for eventuelle fravigelser og arbejde hen imod en revision af regulativet, som tilfældet ved Skjold Å-systemet.
Hvis det viser sig, at et regulativ over længere tid ikke kan efterleves fuldt ud uden konflikt med den øvrige (EU)lovgivning, er det ikke en holdbar permanent løsning alene at fravige regulativets bestemmelser. Situationen vil som udgangspunkt pege på et behov for at få regulativet revideret, så regulativets krav til vandføringsevne og vedligeholdelse bringes i overensstemmelse med de aktuelle miljøretlige rammer. Revisionen af Skjold Å-systemets regulativer kan på den baggrund samtidig anvendes til at opbygge en metode for kommunens fremtidige regulativrevisioner.
Konklusion
Et gældende vandløbsregulativ udgør kommunens retlige grundlag for vedligeholdelsen, men skal administreres inden for rammerne af den øvrige natur- og miljølovgivning.

Hvis regulativets krav ikke fuldt ud kan gennemføres lovligt, skal kommunen efterleve regulativet i det omfang, det er muligt, og dokumentere eventuelle fravigelser.
Ved længerevarende konflikter mellem ældre regulativer og gældende miljøkrav vil der, som udgangspunkt, være behov for en regulativrevision.
* En mere dybdegående gennemgang af sagsfremstillingen findes under Bilag 2.
Marc Reseke deltager på udvalgsmødet med en gennemgang af sagen

Lovgrundlag

Vandløbsloven, vandrammedirektivet, habitatdirektivet, Naturbeskyttelsesloven.

Indstilling

At udvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning

Udvalget for Teknik tog orienteringen til efterretning.

Bilag

• Bilag 1 - Notat - Vandløbsregulativer og forholdet til anden lovgivning.pdf
• Bilag 2 - Vandløbsregulativer og forholdet til anden lovgivning - Sagsfremstilling Lang v2