Spring til indholdet
Hedensted
Skift kommune
KøbenhavnHedenstedAlle kommuner

Besluttet 2. november, Udvalget for Teknik, Hedensted

Grøn Trepart - Anlægsbevilling til forundersøgelse af Kvælstofvådområder i relation til Lillebælt Jylland

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb til gennemførelse af forundersøgelser i 2027-2028 af 13 kvælstofvådområdeprojekter.

Klima og grøntBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Teknik, Hedensted Kommune
Hvornår
Mandag 2. november 2026
Status
Besluttet. Udvalget for Teknik anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Økonomi

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har via tilsagn meddelt en samlet tilskudsramme i Rohden Å på 29.482.250 kr til forundersøgelse, realisering og lodsejerkompensation.
Projekt Hektar Beløb
Rohden Å Urlev 24,69 ha 2.938.110 kr.
Lammebæk 24,83 ha 2.954.770 kr.
Stouby Kirkevej 29,62 ha 3.524.780 kr.
Fiskbæk 48,24 ha 5.740.560 kr.
Rohden Å Nord 43,24 ha 5.145.560 kr.
Smedebæk 27,60 ha 3.284.400 kr.
Markdalen 10,57 ha 1.257.830 kr.
Karlmarvej 10,22 ha 1.216.180 kr.
Hyllerødvej 28,74 ha 3.420.060 kr.
Samlet 247,75 ha 29.482.250 kr.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har via tilsagn meddelt en samlet tilskudsramme i Rosenvold Å på 22.445.780 kr til forundersøgelse, realisering og lodsejerkompensation.
Projekt Hektar Beløb
Elkærgrøften 17,42 ha 2.072.980 kr.
Rosenvold 98,63 ha 11.736.970 kr.
Søkjærgrøften 18,23 ha 2.169.370 kr.
Barritskovvej 54,34 ha 6.466.460 kr.
Samlet 188,62 ha 22.445.780 kr.
Til projektområderne, Rohden Å og Rosenvold Å ansøges om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb svarende til 5 % af tilskudsrammen. Bevillingen skal finansiere forundersøgelserne.
Bevillingen fordeles således, afrundet til hele kroner:
Bevillingen fordeles således:

• Projektområde - Rohden Å, ni projekter i delopland Vejle Fjord, 5 %: 1.474.112 kr.

• Projektområde - Rosenvold Å, fire projekter i delopland Vejle Fjord, 5 %: 1.122.289 kr.

Der søges samlet 2.596.401 kr som både udgift og indtægt. Kommunen afholder udgifterne og får de tilskudsberettigede udgifter refunderet af SGAV. Der er derfor ingen kommunal udgift men et likviditetstræk, som tilbageføres løbende.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

Historik

Hedensted Kommune har med Grøn Trepart en stor opgave med realisering af omlægningsplanen.
Herunder ligger en væsentlig opgave med at opfylde Vandrammedirektivets forpligtelser for målsatte vandløb gennem vandplansprojekter.
Forvaltningen har på den baggrund den 2. februar og 13. april fået godkendt anlægsbevillinger til vandplansprojekter og Fast-track-vådområder.
Vandplansprojekterne er en EU-forpligtelse, som Hedensted Kommune skal levere på frem mod 2027 for VP3 og senere for VP3II.
Herudover er der givet tilsagn til fast-track-vådområder som en del af kystvandrådsprojektet Go Løsning. Projektet har som mål at gennemføre 20 mindre vådområder i løbet af 2027 med henblik på at reducere kvælstofudledningen til Horsens Fjord.

Sagsfremstilling

Hedensted Kommune har som en del af Treparten for Lillebælt Jylland igangsat kvælstofvådområdeprojekter i oplandet til Vejle Fjord. I forlængelse heraf har forvaltningen ansøgt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) om tilsagn til forundersøgelse og realisering af projekterne.
Kvælstofvådområder har til formål at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet og kan samtidig skabe synergieffekter i form af mere og bedre natur.
Projekterne i relation til Lillebælt Jylland skal bidrage til en forbedret kvælstofretention, så udledningen af kvælstof til havmiljøet reduceres. Samtidig vil projekterne medføre, at oplandet opnår en højere kvælstofkvote til dyrkningsfladen.
I området omkring Rohden Å er der allerede meddelt en række tilsagn og anlægsbevillinger til vandplansprojekter. Disse projekter har været sat på pause, indtil de nødvendige tilsagn til de øvrige projekter forelå. Formålet har været at optimere ressourceanvendelsen, så én projektleder kan arbejde med flere projekter samtidig på tværs af vandplans- og omlægningsprojekter.
SGAV har meddelt tilsagn om en samlet tilskudsramme på 51.928.030 kr. til forundersøgelse, realisering og lodsejerkompensation.
For projektområderne i relation til Lillebælt Jylland søges der i denne sag om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb svarende til 5 % af tilskudsrammen for de pågældende projekter. Bevillingen skal finansiere forundersøgelserne.
Bevillingen fordeles således:

• Rohden Å: Ni projekter i deloplandet til Vejle Fjord – 5 % svarende til 1.474.112 kr.

• Rosenvold Å: Fire projekter i deloplandet til Vejle Fjord – 5 % svarende til 1.122.289 kr.

Der søges således samlet om en anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb på 2.596.401 kr. som både udgift og indtægt.
Hedensted Kommune afholder i første omgang udgifterne, hvorefter de tilskudsberettigede udgifter refunderes af SGAV. Projekterne medfører derfor ingen kommunal nettoudgift, men alene et midlertidigt likviditetstræk, som tilbageføres løbende i takt med udbetalingen af tilskud.

Lovgrundlag

• EU’s Vandrammedirektiv og lov om vandplanlægning.

• Klimaloven

• Lov om administration af den fælles landbrugspolitik.

• Bekendtgørelse nr. 1528 af 4. december 2025 om tilskud til udtagning af arealer til etablering af klima-lavbunds- og kvælstofvådområdeprojekter.

Indstilling

at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb på samlet 2.596.401 kr i udgift og 2.596.401 kr i indtægt.

Beslutning

Udvalget for Teknik anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet
Viggo Kjær Poulsen var inhabil i sagen og deltog ikke i behandling af punktet

Bilag

Kilde: Hedensted Kommune, Udvalget for Teknik, referat fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 160. Læs den originale sag hos kommunen.