Helsingør
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Behandlet 2. september, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Helsingør

Orientering: 17A

Center for Social Indsats og Bolig indstiller, at orientering foretages.

Boliger

Kort fortalt

Hvem
Social- og Beskæftigelsesudvalget, Helsingør Kommune
Hvornår
Onsdag 2. september 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Center for Social Indsats og Bolig indstiller,
at orientering foretages.

Sagsfremstilling

Baggrund og målgruppe for 17A
17A tilbyder borgere i udsatte positioner et sted at opholde sig i dagtimerne, hvor de kan
opbygge relationer til andre brugere og til medarbejderne og få hjælp til MitID, kontakt til
banken og diverse offentlige myndigheder, sundhedsydelser og tandlæge. Derudover hjælper
medarbejderne også med opskrivning til bolig, forskellige former for ansøgninger, betaling af
regninger, herunder husleje og aftaler med forvaltningen om administration af
huslejeindbetaling for at undgå at borgerne bliver sat ud af deres bolig.
Målgruppen er nogle af de mest udsatte i samfundet, som i forskellig grad er præget af
henholdsvis hjemløshed, psykisk sårbarhed, massive sociale problemer, et langvarigt, aktivt
misbrug eller en behandlingskrævende psykiatrisk lidelse. Borgerne er mellem 18 og 67 år, og
hovedparten modtager førtidspension eller kontanthjælp.
Dagligt kommer ca. 20-25 borgere i 17A. På årsplan omkring 120 forskellige borgere.

17A holder åbent mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra kl. 9-13 og lukket i weekenden.
2. Status på borgere efter indsættelse af vagt i åbningstiden
Den 15. juni i uge 25 startede vagten i 17A i åbningstiden. Dette har været med til at genskabe
trygheden for både personale og borgere i 17A.
I løbet af uge 26 har 68 borgere besøgt 17A en eller flere gange. I uge 27 og 28 har der
henholdsvis været 72 og 66 borgere forbi 17A en eller flere gange.
Der har været sommerferielukket i uge 29 og 30.
I uge 31 og uge 32 har henholdsvis 65 og 62 borgere besøgt 17A en eller flere gange.
Vagten stoppede i slutningen af uge 32. I uge 33 har der været 82 borgere forbi 17A en eller
flere gange.
Tallene for borgernes fremmøde viser, at borgerne stille og roligt er ved at vende tilbage i
samme omfang som før uroen opstod.
Personalets vurdering er, at den midlertidige indsættelse af vagten har haft den ønskede effekt
i forhold til at genskabe trygge rammer og har givet mere ro og tid til personalet til at hjælpe de
borgere som kommer i 17A.
3. Fremadrettet indsats
Personalet vil fortsat have fokus på at sikre trygge rammer og er bl.a. i gang med at etablere et
borgerråd, hvor borgerne i 17A kan komme med ideer til fælles oplevelser og aktiviteter som
skal være med til at styrke relationer og fællesskabet.
For at sikre tryghed blandt medarbejdere i 17A er der desuden indkøbt alarmer til alle
medarbejdere. Tidligere har der kun været to alarmer tilgængelige for medarbejderne.
Alarmerne skal bæres synligt både inde i 17A og udenfor på fællesområdet. Dette skal også
være med til at skabe en forebyggende effekt i forhold til evt. uroskabende adfærd. Skulle der
opstå et behov for vagt i åbningstiden i 17A igen, vil ledelsen støtte op om dette.
For at sikre fælles trygge rammer for medarbejdere, borgerne der benytter 17A og borgerne i
lokalområdet, er der forsat brug for et godt samarbejde med Politiet, da opretholdelse af ro og
orden i det offentlige rum er en politiopgave. SIBO har i denne sag haft fokus på at orientere
politiet om episoderne og har ligeledes skrevet flere henvendelser, hvis centeret har vurderet,
at situationen kunne være varetaget bedre. Ledelsen vil derfor fortsat have fokus på at sikre
samarbejdet med politiet.

Retsgrundlag
Servicelovens § 101

Sundhedslovens § 141-142

Relation til vision og tværgående politikker
Helsingør Kommunes Handicappolitik.
Helsingør Kommunes Psykiatripolitik og -handleplan.

Økonomi/Personaleforhold
Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold.

Kommunikation/Høring/Borgerinddragelse
Sagen skal til efterfølgende orientering i Udsatterådet.
BESLUTNINGER SOCIAL- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET 2026-2029 DEN 0209-2026
Orientering foretaget.

Kilde: Helsingør Kommune, Social- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.