Orientering: Evidens og indsatser på beskæftigelsesområdet

Indstilling

Center for Job, Borgerservice og Teknologi indstiller,
at orientering foretages.

Sagsfremstilling

1. Viden om hvad der generelt virker
Der er gennemført et meget stort antal analyser og effektmålinger af den aktive
beskæftigelsesindsats, både i Danmark og internationalt. Samlet set peger disse på, at der kan
være store forskelle på effekten af de enkelte aktiveringsredskaber (tilbud) i indsatsen.
Effekten kan tillige afhænge af fx timing og af den konkrete borgers forudsætninger for at
komme i job. Der kan derfor være gevinster ved at tilpasse indsatsen til den enkelte borger (fx
Ekspertgruppens udredning 1[1]). I nedenstående redegøres kort for hvilke indsatser, der er
evidens for virker for de forskellige målgrupper i jobcenteret. Jobcenterindsatsen i Helsingør
Kommune bygger videre på den indhentet evidens og er samtidig opmærksom på, at
evidensen er en gennemsnitsbetragtning og naturligvis ikke gælder ens for alle borgere og
indsatser.
2. Erfaringer i jobcenteret
Beskæftigelsesindsatsen i Helsingør Kommune omfatter en bred gruppe af borgere, som har
forskellige forudsætninger for at få et job eller påbegynde en uddannelse. Jobcenteret har

derfor en bred tilbudsvifte, der indeholder forskellige indsatser, målrettede forskellige
målgrupper. Overordnet set tager indsatserne udgangspunkt i den generelle viden, om hvad
der virker i beskæftigelsesindsatsen, der er beskrevet i ovenstående, og tilrettelægges
herudover ud fra et konkret kendskab til borgernes og virksomhedernes behov og ønsker.
Udgangspunktet i indsatserne er at tilbyde borgerne de forløb, der bringer dem hurtigst muligt i
selvforsørgelse og fastholder dem i selvforsørgelse. Endvidere at hjælpe virksomhederne med
at få den arbejdskraft, som de efterspørger. Samtidig kalder beskæftigelsesreformen på at
udvikle nye indsatser, frisætte borgere og medarbejdere og gøre brug af prøvehandlinger mv.
Jobcenterets opgave er derfor til stadighed at finde en balance mellem kendte indsatser,
evidens, og lede efter nye virksomme indsatser. Social- og Beskæftigelsesudvalget er ved at
udfærdige en beskæftigelses- og uddannelsespolitik, der vil være retningsgivende i
jobcenterets prioriteringer af indsatser.
3. Jobparate borgere
3.1. Evidens
Jobrettede samtaler. Der er evidens for, at jobrettede samtaler har en positiv effekt på
beskæftigelsen blandt dagpengemodtagere. Jobrettede samtaler er blandt de mest effektive
værktøjer, når det gælder om at få ledige i job. Jobrettede samtaler er med til at give ledige
overblik over relevante muligheder på arbejdsmarkedet. Samtalerne bidrager dermed til at gøre
generel viden om effektiv jobsøgning konkret for den enkelte.
Konkrete jobforslag hjælper den ledige. Der er viden om, at sagsbehandlerens konkrete
jobforslag til den ledige er en drivende kraft bag den positive effekt af samtaler. Ledige kan få
gavn af dette i jobrettede samtaler, hvor sagsbehandleren bruger sin ekspertise til at finde og
foreslå konkrete jobs.
Effektiv jobsøgning styrker jobchancerne. Information om jobåbninger, kvaliteten af jobsøgning,
relevante netværk, faglig og geografisk mobilitet samt realistiske lønkrav øger mange lediges
jobchancer.
Privat løntilskud er effektivt til at få jobparate ledige i job Der er betydelig evidens for, at
løntilskud i den private sektor har en positiv effekt på beskæftigelsen. Løntilskud hjælper med
at opkvalificere ledige, opbygge netværk samt at få kontakt til arbejdsgivere.
3.2. Helsingør Kommunes indsats
I alle indsatserne for jobparate borgere er der fokus på jobrettede samtaler, jobsøgning og
videndeling om jobåbninger, herunder brancheskift mod brancher med jobåbninger. Som et led
på vej til ordinær ansættelse benyttes løntilskud i private virksomheder. For jobparate borgere
har det været effektfuldt at dele målgruppen op og lave mere specifikke jobrettede forløb og
brancherettede opkvalificeringsforløb rettede mod brancher, hvor der er stor efterspørgsel på
arbejdskraft.
3.3. Beskæftigelsesreformens fokus

I forbindelse med beskæftigelsesreformen og omlægningen af den virksomhedsrettede indsats
er der kommet endnu større fokus på at gøre jobcenteret mere attraktiv som
samarbejdspartner for virksomhederne. Et tættere forpligtende samarbejde med flere
partnerskabsaftaler forventes at skabe flere jobåbninger for særligt jobparate ledige.
4. Borgere længere fra arbejdsmarkedet
4.1. Evidens
Der er evidens for, at virksomhedsrettede indsatser har en positiv effekt på udsatte borgeres
beskæftigelse – især når de kombineres med andre tilbud. Det gælder også for borgere med
psykiske lidelser, når det kombineres med behandling og støtte. Indsatsen Individuelt Planlagt
job med Støtte (IPS) indeholder en virksomhedsrettet indsats i kombination med psykiatrisk
behandling og støtte, fx i form af en mentor. Her samarbejder den regionale
behandlingspsykiatri og kommune, typisk jobcentret, for at hjælpe borgere med psykiske
lidelser med at opnå og fastholde ordinært arbejde eller uddannelse.
Løntimer kan være en trædesten til arbejdsmarkedet og kan føre til varig beskæftigelse.
Løntimer er en effektiv måde at hjælpe udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet.
Sagsbehandleres tro på borgerens muligheder kan gøre en forskel. Sagsbehandleres tro på, at
udsatte borgere kan komme i job, kan være en del af en effektiv indsats.
4.2. Helsingør Kommunes indsats
For aktivitetsparate over 30 år er der stort fokus på den tidlige virksomhedsrettede indsats.
Den virksomhedsrettede indsats sker oftest parallelt med andre indsatser som eksempelvis
misbrugsbehandling og psykisk afklaring, hvilket også er det mest effektfulde, hvis målgruppen
skal hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet. Det bestræbes i videst muligt omfang at matche
borgerne med virksomheder, der vil tage et socialt ansvar og ansætte borgerne i småjob. IPS
forløb udgør en central indsats indsats både for aktivitetsparate over og under 30 år.
Der arbejdes med visitationssamtaler, hvor der fra første samtale lægges en
beskæftigelsesrettet plan sammen med borger.
Tidlig jobrettet indsats. Der er gjort gode erfaringer fra projektet tidlig jobrettet indsats for
jobparate, som er blevet overført til indsatser for aktivitetsparate borgere. En tættere opfølgning
på borgerne og tidlige virksomhedsrettede forløb har hjulpet flere borgere i beskæftigelse.
Tværgående indsatser. Der arbejdes på at forenkle borgerens vej i Helsingør Kommune, ved at
koordinere borgerens indsats og samarbejde på tværs af centre og internt mellem teams i
jobcenteret. Der er fokus på at finde løsninger, der kan holde hånden under særligt udsatte
borgere. Det sker blandt andet ved en bedre afklaring af borgeres ressourcer, at borgere er i
det rigtige team og får den indsats, der hurtigst muligt hjælper borgere videre i deres liv.

4.3. Beskæftigelsesreformens fokus
Som følge af den nye beskæftigelsesreform har det siden 1. februar 2026 ikke længere været
muligt at bevilge ressourceforløb. De borgere, som tidligere ville være blevet bevilget et
ressourceforløb, vil med de nye regler blive på de ydelser, de allerede modtager. ?
Der er etableret en arbejdsgruppe på tværs af de relevante centre, som kigger på tilbud og
indsatser for denne gruppe af borgere. Der arbejdes på at finde en fremtidig ramme for en tidlig
tværfaglig samarbejdsmodel mellem relevante centre i Helsingør Kommune.
Der arbejdes målrettet med at skaffe flere småjob og gradvis opbygning af ordinære timer, fordi
konkrete erfaringer på arbejdsmarkedet ofte er den mest effektive vej til udvikling af
arbejdsevne og tilknytning til job. Dette ligger i direkte forlængelse af Beskæftigelsesreformens
fokus på småjob og lønnede timer som springbræt til beskæftigelse. ?
I tæt samarbejde med Job & Virksomhedsservice arbejdes der på at udvikle stærkere
relationer til virksomhederne i Helsingør. Målet er at skabe flere virksomhedsrettede
muligheder, småjob og ordinære timer for målgruppen.
5. Unge
5.1. Evidens
Individuelt Planlagt job med Støtte (IPS), som beskrevet i ovenstående kan virke for unge med
psykiske lidelser. IPS-forløb har derfor vundet større indpas i beskæftigelsesindsatsen også for
unge.
Tidlig aktivering med nyttejob gavner de stærkeste unge i kontanthjælpssystemet. Det kan
være en fordel at bruge nytteindsats som en tidlig og aktiv indsats for åbenlyst
uddannelsesparate unge. En analyse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at nyttejob har en
positiv effekt på unges beskæftigelse – både mens de deltager i indsatsen og efterfølgende.
Løntilskud kan hjælpe de stærkeste unge i job. Der peges på, at de unge, der kommer i
løntilskud, generelt har lidt stærkere forudsætninger end deltagere i andre tilbud. Derfor er det
usikkert, om de samme positive effekter også gælder for de mest udsatte unge.
Mentorstøtte kan bringe udsatte unge tættere på job Mentorstøtte er især relevant som en
målrettet indsats for udsatte unge.
5.2. Helsingør Kommunes indsats
Indsatsen for unge er primært rettet mod uddannelse. Alle nyledige unge møder
jobkonsulenterne inden for få dage, og der lægges en plan med de unge. De unge, åbenlyst
uddannelsesparate er klar til uddannelse eller job indtil studiestart og kan straksaktiveres i
nytteindsatser. Omkring halvdelen af de unge fravælger ydelse, når de bliver straksaktiveret.
En del af disse unge finder selv midlertidige job eller påbegynder uddannelse.

De unge uddannelsesparate tilbydes forløb, der hjælper dem med at blive afklaret ift.
uddannelsesvalg. Det kan fx være ved at komme i praktik i forskellige typer af virksomheder.
Endvidere tilbydes de unge opkvalificerende forløb eller korte uddannelsesforløb, der
kvalificerer dem til at komme ind på deres uddannelsesønske.
Aktivitetsparate unge har brug for og får en helhedsorienteret uddannelses- og
beskæftigelsesafklarende indsats, der ofte går på tværs af kommunens centre. De unge i
denne gruppe er ofte udsatte unge med både faglige, sociale og personlige udfordringer.
Mange har både psykiske diagnoser, der kræver behandling samt ofte
misbrugsproblematikker, der vanskeliggør en afklarende indsats og dialog.
Det giver gode effekter at etablere samarbejder med virksomheder om bl.a. praktikpladser,
herunder IPS forløb, derved tages (for nogle de første) skridt til en tilknytning til
arbejdsmarkedet. Herudover skal praktikkerne bidrage til at afklare de unge i forhold til
uddannelsesvalg. Indsatsen tilrettelægges ofte parallelt med psykisk behandling og
misbrugsbehandling.
Unge aktivitetsparate tilbydes forskellige interne forløb i den kommunale ungeindsats, der
matcher de udfordringer, de unge har. Forløbene er bygget op på en måde, der understøtter
de unges progression mod uddannelse ved gradvist at øge kravene til de unge i takt med, at
de bliver mere udredt og afklaret i forhold til deres ønsker til uddannelse eller praktik. Der er
gode effekter af de interne forløb. Mentorindsatsen er en væsentlig del af indsatsen.
5.3. Beskæftigelsesreformens fokus
På ungeområdet er der specifikt fokus på at nedbringe antallet af unge, der placeres på en
passiv ydelse som førtidspension. Der arbejdes i endnu højere grad på at udvikle
arbejdsevnen hos unge potentielle førtidspensionister. I den anledning er der nedsat en task
force i ungeenheden, som i videst muligt omfang ilbyder de unge alternative indsatser og
muligheder med henblik på at udvikle de unges arbejdsevne i stedet for at bevilge
førtidspension.
[1] Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats: Veje til job – en
arbejdsmarkedsindsats med mening, 2014

Retsgrundlag
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Relation til vision og tværgående politikker
Sagen understøtter visionen i forhold til ”Vi åbner muligheder for fællesskaber, der øger
livskvaliteten.
Sagen har relation til Helsingør Kommunes kommende Beskæftigelses- og Uddannelsespolitik.
Sagen har relation til Helsingør Kommunes Erhvervs- og Turismepolitik.

Økonomi/Personaleforhold

Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold.

Kommunikation/Høring/Borgerinddragelse
Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring/borgerinddragelse.

Beslutning

Orientering foretaget.