På dagsordenen 3. november, Omsorgs- og Sundhedsudvalget, Helsingør
Orientering: Sygefravær i Center for Sundhed og Omsorg
Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at orientering foretages.
Kort fortalt
- Hvem
- Omsorgs- og Sundhedsudvalget, Helsingør Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på helsingor.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Center for Sundhed og Omsorg indstiller,
at orientering foretages.
Sagsfremstilling
I Center for Sundhed og Omsorg er måltallet for sygefravær 15,6 dage pr. medarbejder. I
perioden september 2025 til august 2026 var det samlede sygefravær i gennemsnit 18,4 dage
pr. medarbejder. Til sammenligning var sygefraværet 16,2 dage i den tilsvarende periode året
før.
Stigningen ses både i langtids- og korttidsfraværet, men er størst for langtidssygefraværet.
Langtidssygefraværet er steget fra 8,5 til 10,1 dage pr. medarbejder, mens korttidsfraværet er
steget fra 7,7 til 8,3 dage.
Der ses samtidig en stigning i sygefraværet i Helsingør Kommune samlet set. Her var
sygefraværet i gennemsnit 15,2 dage pr. medarbejder i perioden september 2025 til august
2026 mod 13,7 dage i den tilsvarende periode året før. Også på kommuneniveau er stigningen
størst i langtidssygefraværet.
1. Udviklingen i sygefravær fordelt på enhederne
I tabel 1 ses en opgørelse af sygefravær i de forskellige enheder i Center for Sundhed og
Omsorg. I opgørelsen indgår både kort- og langtidsfravær.
Tabellen viser, at sygefraværet har udviklet sig forskelligt i de enkelte enheder. Nogle steder er
fraværet steget, andre steder er det faldet eller ligger mere stabilt.
Der kan være flere forklaringer på forskellene mellem enhederne. Blandt andet kan
længerevarende sygefravær hos enkelte medarbejdere have relativt stor betydning for det
samlede sygefravær.
Tabel 1 – Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder fordelt på enheder i Center
for Sundhed og Omsorg
Arbejdssted
September 2023august 2024
September 2024August 2025
September 2025August 2026
Samlet i Center for
Sundhed og Omsorg
Hjemmeplejen
Falkenberg Plejehjem
Grønnehaven Plejehjem
Montebello Plejehjem
Strandhøj Plejehjem
Helsingør Rehabilitering
og Træningscenter
Forebyggelse og
Visitation
SO Sekretariatet
SOSU-elever
2. Tiltag for at reducere sygefravær i Center for Sundhed og Omsorg
I Center for Sundhed og Omsorg arbejdes der bredt med sygefravær og med forskellige
indsatser afhængigt af den konkrete situation. Arbejdet tager afsæt i Helsingør Kommunes
fælles retningslinjer og i Center for Sundhed og Omsorgs lokale retningslinjer for sygefravær.
Centerets retningslinjer supplerer kommunens med en ekstra kontakt mellem leder og
medarbejder på 3. sygedag, så der arbejdes efter en 1-3-5-10-procedure. Det bidrager til en
tæt og løbende kontakt tidligt i fraværsforløbet. Samtidig tilpasses indsatsen det enkelte
fraværsforløb.
2.1. Langtidssygefravær
En væsentlig del af sygefraværet i Center for Sundhed og Omsorg udgøres af
langtidssygefravær. Årsagerne til længerevarende fravær er forskellige og kan blandt andet
være alvorlig sygdom hos medarbejderen, fysiske skader samt private og familiemæssige
forhold, som ikke nødvendigvis har sammenhæng med arbejdspladsen. Derudover ses der
også sygefravær i forbindelse med opsigelsesperioder.
Der er samtidig eksempler på længerevarende fravær, hvor arbejdsmæssige forhold har haft
betydning. Det kan blandt andet være i forbindelse med oplevet arbejdspres, psykiske
belastninger eller andre krævende situationer i mødet med borgere.
Langtidssygefravær kan dermed have meget forskellige årsager, og indsatsen tilpasses på den
baggrund til det enkelte forløb. For nogle kan en tidlig indsats på arbejdspladsen, som for
eksemple tæt opfølgning, tilpasning af opgaver eller midlertidigt varetagelse af andre
funktioner, være med til at forebygge eller forkorte fraværet. Andre forløb handler i højere grad
om at understøtte medarbejderen under sygdom og i forbindelse med tilbagevenden til
arbejdet. Ved behov inddrages desuden HR, fastholdelseskonsulenter og egen læge.
2.2. Arbejdsmiljø og forebyggelse
Arbejdet i ældreplejen er kendetegnet ved arbejdsmiljømæssige vilkår, som kan stille store
krav til medarbejderne. Det gælder blandt andet høje følelsesmæssige krav, komplekse
borgerforløb, fysiske belastninger og situationer hvor borgere kan have udadreagerende
adfærd.
I hjemmeplejen kommer desuden det særlige vilkår, at arbejdet udføres i borgerens eget hjem,
hvor både borgerens behov og rammerne for arbejdet kan ændre sig over tid.
BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø peger i branchevejledningen At arbejde i borgernes
hjem på, at dette kræver løbende opmærksomhed på medarbejdernes arbejdsmiljø og de risici,
der kan opstå i arbejdet.
Leder af Hjemmeplejen, Kristine Fischer, deltager på udvalgsmødet med henblik på at
orientere om de indsatser der arbejdes med for at forebygge og reducere sygefravær.
Der er generelt i Center for Sundhed og Omsorg fokus på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø
og på at forebygge arbejdsskader og belastninger. Ved belastende hændelser kan tæt
ledelsesmæssig opfølgning og støtte til den berørte medarbejder og kollegerne være en del af
indsatsen.
Et højt sygefravær kan samtidig øge presset på de medarbejdere, der er på arbejde.
Sygefravær og arbejdsmiljø følges derfor løbende i blandt andet ledergrupper, på
personalemøder og i MED-systemet.
Som et konkret eksempel anvendes der på et af kommunens plejehjem et lokalt overblik over
sygefravær og fremmøde som supplement til de kommunale fraværsdata. Her følges de aktuelt
ansattes fravær løbende, og udviklingen synliggøres med en enkel farvemarkering afhængigt
af antallet af fraværsdage. Overblikket bruges både blandt medarbejderne og i A-MED og skal
være med til at skabe et mere aktuelt og overskueligt billede af både fravær og fremmøde. Der
ses en stigende udvikling af fremmødet på plejehjemmet gennem 2026.
HR understøtter desuden arbejdspladser med højt eller stigende sygefravær eller risiko for
længerevarende fravær. Der tilbydes både målrettede indsatser til enkelte enheder og
afdelinger og mere generelle indsatser, herunder workshops med konkrete temaer.
2.3. Uddannelsesområdet
På uddannelsesområdet ses et højt og stigende sygefravær.
Elevgruppen opleves i højere grad end tidligere at have flere samtidige personlige,
helbredsmæssige og familiemæssige udfordringer. For nogle kan det være vanskeligt at få
kravene i uddannelsen til at hænge sammen med øvrige forhold i livet og med de krav, der
følger med at indgå på en arbejdsplads. Samtidig stiller uddannelsen krav om et højt fremmøde
og som udgangspunkt 37 timers tilstedeværelse om ugen, hvilket for nogle elever kan være en
udfordring.
Der arbejdes derfor med tæt opfølgning og en fleksibel tilgang til det enkelte elevforløb, blandt
andet gennem opfølgende samtaler, relevante støttemuligheder, tilpasning af
uddannelsesforløbet, skift af oplæringssted og mentorstøtte. Erfaringen er, at tæt relation og
løbende kontakt kan have betydning for både fremmøde og fastholdelse.
Retsgrundlag
Ingen bemærkninger.
Relation til vision og tværgående politikker
Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker.
Økonomi/Personaleforhold
Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold.
Kommunikation/Høring/Borgerinddragelse
Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring/borgerinddragelse.
Kilde: Helsingør Kommune, Omsorgs- og Sundhedsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.