På dagsordenen 4. november, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Helsingør
Ny dato for borgerdialogmøde
Center for Social Indsats og Bolig indstiller, at udvalget peger på en konkret dato for borgerdialogmødet.
Kort fortalt
- Hvem
- Social- og Beskæftigelsesudvalget, Helsingør Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på helsingor.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Center for Social Indsats og Bolig indstiller,
at udvalget peger på en konkret dato for borgerdialogmødet.
Sagsfremstilling
1. Ny dato for borgerdialogmødet
Der skal findes en ny dato for borgerdialogmødet, så hele Social- og Beskæftigelsesudvalget
kan deltage.
Administrationen foreslår følgende datoer:
a. Onsdag den 27. januar 2027
b. Onsdag den 3. februar 2027
c. Onsdag den 24. februar 2027
Mødet vil fortsat som udgangspunkt ligge kl. 16.30-18.30 og foregå i Sundhedshusets kantine.
2. Hvad skal der ske på dagen?
Ved Social- og Beskæftigelsesudvalgets behandling af sagen i september opridsede
administrationen elementer i borgerdialogmødet. I nedenstående har administrationen
præciseret programmet for dialogmødet. Ambitionen er at sikre et fælles vidensgrundlag og
sikre tilstrækkelig tid og mulighed for dialog og interaktion med de fremmødte borgere og
pårørende.
Vejledende program for dialogmødet (to timer)
Forventet
tidsforbrug
Beskrivelse
5 min.
Velkomst og introduktion til mødets formål og indhold ved formand for Socialog Beskæftigelsesudvalget Thomas Horn
10 min.
Introduktion til mødets konkrete afholdelse og til ansvarsområdet i Center for
Social Indsats og Bolig ved Centerchef Pernille Madsen
25 min.
Dialog-del 1: Dialog om oplevelser og problemstillinger i mødet med Center for
Social Indsats og Bolig (myndighed og tilbuddene).
20 min.
Pause med forplejning og uformel dialog
10 min.
Oplæg ved Center for Social Indsats og Bolig (myndighedsdel og udførerdel):
Hvordan foregår sagsbehandlingen i praksis? Hvad sker på tilbuddene?
30 min.
Dialog-del 2: Dialog med fokus på konkrete inputs til gode forløb og
forbedringer.
10 min.
Kort pause med mulighed for uformel dialog
10 min.
Afrunding, opsamling og info om videre forløb ved Pernille Madsen og
Thomas Horn.
2.1. Dialog ved bordene
Målgruppen for borgerdialogmødet er meget bred. Derfor lægger administrationen op til en
åben og semistruktureret dialog, fx ved brug af samtalekort eller visuel understøttelse.
Social- og Beskæftigelsesudvalget vil deltage i dialogen ved bordene. Stabsmedarbejdere fra
Center for Social Indsats og Bolig vil understøtte dialogen og notere pointer. De vil også kunne
supplere med mere konkrete spørgsmål hvis borgerne ved bordene har behov for det.
2.2. Efter mødet samler administrationen op og Social- og Beskæftigelsesudvalget beslutter
det videre arbejde
Med udgangspunkt i dialogmødets brugerperspektiver og drøftelser udarbejder
administrationen en opsamling. På baggrund af dialogmødet og opsamlingen beslutter Socialog Beskæftigelsesudvalget eventuelle næste skridt.
Tidsplan forud for mødedatoen
Ca. to
måneder før
møde:
3 uger før
mødet
2 uger før mødet
Sidste 14 dage inden
mødet
Selve
dialogmødet
Udsendelse af
invitation
Udsende
reminder
Deadline for
tilmelding (hvis ekstra
plads, så kan borgere
bare møde op)
Arrangering af fælles
transport og
motivationsarbejde
Håndholdt indsats i tilbud og myndighed ift. at motivere
borgere til at tilmelde sig
3. Formål med dialogmødet
Det overordnede formål er fortsat at:
indhente tilbagemeldinger fra borgere om samspillet mellem myndighed, kommunale
tilbud i Helsingør Kommune og borgerne
belyse hvordan borgere oplever kvaliteten og sammenhængen i de indsatser, de
modtager
identificere udviklingsmuligheder i samarbejdet mellem borgere og Helsingør Kommune
styrke grundlaget for den fortsatte faglige og politiske udvikling på området
Derudover vil dialogmødet bidrage til at:
Give de deltagende borgere mulighed for at komme både kritisk og konstruktivt til orde.
Øge deltagernes fælles kendskab til de overordnede rammer, som kommunen, politikere
og borgere agerer i.
Retsgrundlag
Serviceloven, retssikkerhedsloven
Relation til vision og tværgående politikker
Sagen relaterer sig til Helsingør Kommunes Handicappolitik.
Økonomi/Personaleforhold
Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold.
Kommunikation/Høring/Borgerinddragelse
Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring/borgerinddragelse.
Kilde: Helsingør Kommune, Social- og Beskæftigelsesudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.