Orientering: STARs nye målinger på beskæftigelsesområdet

Indstilling

Center for Job, Borgerservice og Teknologi indstiller,
at orientering foretages.

Sagsfremstilling

1. Formål og baggrund
Formålet med de nye målinger i resultatopfølgningen er at flytte fokus fra proceskrav og
omfanget af aktiviteter til de resultater, som beskæftigelsesindsatsen skaber for borgerne. Det
centrale er, om indsatsen bidrager til, at flere borgere kommer i job eller uddannelse, og om de
opnår en mere varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
STAR offentliggjorde i september 2026 de første fire resultatmålinger på Jobindsats.dk.
Målingerne skal skabe et fælles datagrundlag for dialogen om resultaterne af
beskæftigelsesindsatsen og give kommunerne mulighed for at følge udviklingen og identificere
områder, hvor indsatsen kan forbedres.
Det er væsentligt at understrege, at resultatmålingerne ikke kan stå alene. Forskelle i
kommunernes rammevilkår og borgernes forudsætninger kan påvirke resultaterne. STAR
lægger derfor op til, at målingerne skal anvendes som afsæt for dialog og læring frem for som
en isoleret rangordning af kommunerne.
2. De fire resultatmål
2.1. Afgang til job og uddannelse

2.1.1. Formål
Målingen skal belyse, hvor gode kommunerne og a-kasserne er til at hjælpe ledige videre til
beskæftigelse eller uddannelse. Målingen sætter dermed fokus på, om indsatsen fører til det
ønskede resultat for den enkelte borger.
2.1.2. Indhold
For kommunerne måles andelen af jobparate borgere, der er kommet i beskæftigelse eller
uddannelse seks måneder efter nyledighed. Målgruppen omfatter dagpengemodtagere,
jobparate kontanthjælpsmodtagere og modtagere af ledighedsydelse. Målingen giver således
mulighed for at følge, hvor hurtigt ledige kommer videre fra ledighed til job eller uddannelse.
2.1.3. Status i Helsingør Kommune
Målingen indeholder kun tal på månedsniveau. I august 2026, som er den seneste
opgørelsesmåned, var andelen på 47,8 % i Helsingør Kommune og 41,7 % på landsplan.
Andelen kan variere betydeligt fra måned til måned. Derfor skal andelen i en given måned
fortolkes med forsigtighed. Et vægtet gennemsnit over de seneste 12 måneder viser en
gennemsnitlig andel på 39,4 % i Helsingør Kommune og 41,1 % på landsplan.
2.2. Deltidsarbejde for borgere længere fra arbejdsmarkedet
2.2.1. Formål
Målingen skal belyse, om kommunerne lykkes med at hjælpe borgere med større udfordringer i
forhold til arbejdsmarkedet i ordinært arbejde – også når borgerne i første omgang ikke kan
arbejde på fuld tid. Målingen understøtter et fokus på, at selv et begrænset antal løntimer kan
være et vigtigt skridt mod en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet.
2.2.2. Indhold
Målingen opgør andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som i samme måned
både modtager kontanthjælp og har lønindtægt fra ordinært arbejde eller udfører arbejde med
brug af socialt frikort. Løntilskudsjob indgår ikke i opgørelsen. Borgere, der er overgået til
fuldtidsbeskæftigelse og ikke længere modtager ydelse i den pågældende måned, indgår heller
ikke. Målingen belyser dermed kommunens evne til at understøtte en vej ind på
arbejdsmarkedet gennem ordinære løntimer for borgere, der står længere fra arbejdsmarkedet.
2.2.3. Status i Helsingør Kommune
Målingen indeholder kun tal på månedsniveau. I august 2026, som er den seneste
opgørelsesmåned, var andelen på 10,3 % i Helsingør Kommune og 7,2 % på landsplan.
Andelen kan variere betydeligt fra måned til måned. Derfor skal andelen i en given måned
fortolkes med forsigtighed. Et vægtet gennemsnit over de seneste 12 måneder viser en
gennemsnitlig andel på 7,9 % i Helsingør Kommune og 6,9 % på landsplan. Andelen har haft
en stigende tendens i perioden.
2.3. Andel, der modtager udvalgte offentlige forsørgelsesydelser

2.3.1. Formål
Målingen skal give et samlet billede af, hvor stor en del af befolkningen, der modtager udvalgte
offentlige forsørgelsesydelser. Den skal bidrage til at belyse udviklingen i borgernes
selvforsørgelse og arbejdsmarkedstilknytning. Målingen kan anvendes til at følge den
overordnede udvikling over tid og sætte kommunens resultater ind i en bredere
beskæftigelsespolitisk sammenhæng.
2.3.2. Indhold
Målingen opgør andelen af befolkningen, der modtager udvalgte offentlige forsørgelsesydelser.
Det omfatter blandt andet dagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse og sygedagpenge samt
førtidspension i de første seks år efter tilkendelsen. Folkepension, seniorpension, efterløn,
tidlig pension, fleksjob og fleksydelse indgår ikke i opgørelsen. Målingen giver et overblik over
omfanget af offentlig forsørgelse blandt de omfattede målgrupper, men viser ikke i sig selv,
hvilke forhold der ligger bag udviklingen.
2.3.3. Status i Helsingør Kommune
Målingen indeholder tal på både måneds-, kvartals- og årsniveau. I august 2026, som er den
seneste opgørelsesmåned, var andelen på 11,2 % i Helsingør Kommune og 11,1 % på
landsplan.
For perioden 3. kvartal 2025 – 2. kvartal 2026 var den gennemsnitlige andel på 11,5 % i
Helsingør Kommune og 11,3 % på landsplan.
2.4. Varig tilknytning til arbejdsmarkedet
2.4.1. Formål
Målingen skal belyse, om borgere, der kommer i beskæftigelse efter et ydelsesforløb, formår at
fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Formålet er at supplere målinger af overgangen
til job med et fokus på, om beskæftigelsen bliver fastholdt over tid. Dermed bliver det muligt at
skelne mellem en umiddelbar overgang til arbejde og en mere stabil tilknytning til
arbejdsmarkedet.
2.4.2. Indhold
Målingen opgør andelen af personer, der efter et afsluttet ydelsesforløb kommer i
beskæftigelse og efterfølgende har en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Den varige
tilknytning vurderes over henholdsvis seks og tolv måneder. Konkret undersøges det, om
borgeren har været i lønmodtagerbeskæftigelse i mindst fem ud af de seneste seks måneder
eller mindst ti ud af de seneste tolv måneder. Målingen omfatter jobparate borgere og
aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Sygemeldte indgår ikke. Målingen skal dermed
bidrage til at belyse, om beskæftigelsesindsatsen skaber holdbare resultater frem for alene
kortvarige overgange til job.
2.4.3. Status i Helsingør Kommune
STAR har oplyst, at målingerne af varig tilknytning offentliggøres særskilt for kommuner og akasser senere i 2026. Der er med andre ord ingen tilgængelige målinger endnu.

3. Betydning for Helsingør Kommunes beskæftigelsesindsats
De nye resultatmålinger indebærer et større fokus på effekten af beskæftigelsesindsatsen og
på, hvordan Helsingør Kommunes indsats bidrager til, at borgerne kommer i job eller
uddannelse.
Målingerne kan blandt andet anvendes til:
At følge udviklingen i overgangen fra ledighed til job og uddannelse.
At vurdere, om borgere længere fra arbejdsmarkedet opnår ordinære løntimer.
At følge udviklingen i andelen af borgere på offentlig forsørgelse.
At sætte fokus på, om overgangen til beskæftigelse fører til en varig tilknytning til
arbejdsmarkedet.

Det er vigtigt, at resultaterne fortolkes i sammenhæng med lokale forhold, målgruppernes
sammensætning og øvrige relevante data. Målingerne kan således understøtte en mere
systematisk dialog om, hvilke indsatser der virker, og hvor der er behov for udvikling.
STAR lægger op til, at resultatopfølgningen skal baseres på dialog mellem STAR,
kommunerne og a-kasserne. Resultaterne skal blandt andet ses i lyset af landsgennemsnit og
relevante rammevilkår.
4. Ny dialogmodel mellem STAR og ledelsen i kommunerne
I forbindelse med den nye resultatopfølgning vil STAR indføre en dialogbaseret,
resultatfokuseret opfølgningsmodel, hvor dialogen mellem STAR og kommunerne bliver det
centrale redskab frem for traditionel kontrol med proceskrav. Modellen træder i kraft 1. januar
2027 som led i beskæftigelsesreformen.
Hvordan bliver dialogsystemet indrettet?
Dialog hvert andet år: Et direktionsmedlem fra STAR skal mødes med hver kommune til en
åben dialog om kommunens resultater og erfaringer med, hvad der virker.
Fælles data som udgangspunkt: Dialogen tager afsæt i de nye resultatmålinger, data om
kommunens rammevilkår, landsgennemsnit og tidligere års resultater.
Fokus på resultater frem for proceskrav: Formålet er at undersøge, om indsatsen faktisk
hjælper borgerne i job eller uddannelse, og hvad der ligger bag kommunens resultater.
Læring og forbedring: Dialogen skal understøtte kommunernes lokale udvikling af
beskæftigelsesindsatsen frem for alene at fungere som kontrol.

Hvilke resultatmålinger skal indgå i dialogen?
Omdrejningspunktet for dialogen er, de i ovenstående beskrevet, seks centrale målinger for
kommunerne:

Afgang til job og uddannelse.

Varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Borgertilfredshed.

Deltidsarbejde for borgere længere fra arbejdsmarkedet.

Andel, der modtager offentlig forsørgelse.

Virksomhedstilfredshed.

5. Videre proces
Den nye resultatopfølgning træder i kraft den 1. januar 2027. De første fire målinger er
offentliggjort på Jobindsats.dk og opdateres månedligt med de seneste tilgængelige data.
Der forventes offentliggjort yderligere målinger af varig tilknytning til arbejdsmarkedet for
henholdsvis kommuner og a-kasser senere i 2026.
Der er to yderligere resultatmål, der omfatter borgertilfredshed og virksomhedstilfredshed.
Resultatmålingerne for de to mål er endnu ikke offentliggjort.
Administrationen følger udviklingen i resultatmålingerne og målingerne indgår i den
eksisterende status på beskæftigelsesindsatsen, der fremlægges for Social- og
Beskæftigelsesudvalget hvert kvartal. Administrationen vil komme med et oplæg til udvalget
om resultatopfølgningen i 2027.

Retsgrundlag
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Relation til vision og tværgående politikker
Sagen understøtter visionen i forhold til ”Vi åbner muligheder for fællesskaber, der øger
livskvaliteten.
Sagen har relation til Helsingør Kommunes kommende Beskæftigelses- og Uddannelsespolitik.
Sagen har relation til Helsingør Kommunes Erhvervs- og Turismepolitik.

Økonomi/Personaleforhold
Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold.

Kommunikation/Høring/Borgerinddragelse
Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring/borgerinddragelse.