Spring til indholdet
Høje-Taastrup
Skift kommune
KøbenhavnHøje-TaastrupAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Arbejdsmarkeds- og Socialudvalget, Høje-Taastrup

Nøgletal på beskæftigelsesområdet, ASU

At Arbejdsmarkeds- og Socialudvalget tager nøgletalsrapporten til efterretning.

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Arbejdsmarkeds- og Socialudvalget, Høje-Taastrup Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på htk.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Denne sag indeholder nøgletal, der beskriver, hvordan det går med beskæftigelsesindsatsen i
Høje-Taastrup Kommune. Nøgletallene præsenteres i form af to årlige rapporter, der
tidsmæssigt følger budgetopfølgningerne.
Rapporten viser, at Høje-Taastrup Kommune har færre borgere, der modtager offentlig
forsørgelse end både landsgennemsnittet og gennemsnittet af de øvrige kommuner på
Vestegnen, når man ser på tværs af de forskellige grupper af ledige. Det skyldes, at der er få
ledige, der modtager sygedagpenge eller kontanthjælp, mens antallet af ledige, der modtager
a-dagpenge stadig, er højere end både resten af landet og vestegnskommunerne.
Administrationen arbejder målrettet med at nedbringe antallet af ledige a-dagpengemodtagere,
jf. den status, som Arbejdsmarkeds- og Socialudvalget fik 02-09-2026.

Indstilling

At Arbejdsmarkeds- og Socialudvalget tager nøgletalsrapporten til efterretning.

Sagsfremstilling

Formålet med denne sag er at give en status på resultaterne på beskæftigelsesområdet i HøjeTaastrup Kommune, med udgangspunkt i Byrådets Beskæftigelsesstrategi og den nye
resultatopfølgning, som forventes som led i Beskæftigelsesreformen. Der er vedlagt et bilag
med detaljeret gennemgang af udvalgte nøgletal.
Byrådets Beskæftigelsesstrategi fra 2025 har fokus på temaerne:
• Et værdigt samarbejde med borgerne
• De unges vej mod uddannelse og beskæftigelse
• Borgere i udsatte positioners adgang til arbejdsmarkedet
• Et stærkt samarbejde med private og offentlige arbejdsgivere
Med Beskæftigelsesreformen vil kommunerne fremover kun blive målt på de resultater, der
skabes i beskæftigelsesindsatsen og ikke, som hidtil, på procesmål. Der indføres en ny
resultatopfølgningsmodel, som forventes at træde i kraft fra 01-01-2027. Formålet er at skabe
en mere dialog- og læringsorienteret opfølgning på kommunernes resultater.
I den nye resultatopfølgning er der seks målinger for kommunerne, hvoraf de første tre på
listen nedenfor er blevet offentliggjort i september 2026 og er med i denne nøgletalsrapport,
dog i første omgang uden at tage højde for den enkelte kommunes rammevilkår:
• Afgang til job og uddannelse (indgår i denne sag)
• Deltidsarbejde for borgere længere fra arbejdsmarked (indgår i denne sag)
• Andel der modtager offentlig forsørgelse (indgår i denne sag)
• Varig tilknytning til arbejdsmarkedet
• Borgertilfredshed
• Virksomhedstilfredshed

De primære pointer fra denne periode:
• Den samlede andel af borgere, som er på offentlig forsørgelse, er 10,8 %, hvilket er mindre
end landsgennemsnittet og gennemsnittet for Vestegnen.
• Andelen af a-dagpengemodtagere er højere end landsgennemsnittet og gennemsnittet for
Vestegnen. I januar og februar 2026 har der været en ekstraordinær tilgang af nye adagpengemodtagere, især blandt nyuddannede. Administrationen har haft et målrettet fokus på
at støtte dem i at komme hurtigt i job, og allerede siden marts ses en øget afgang af adagpengemodtagere.
• Andelen af borgere, der modtager kontanthjælp og sygedagpenge er lavere end
landsgennemsnittet samt gennemsnittet for Vestegnen.
• Andelen af borgere der modtager førtidspension, er lavere end landsgennemsnittet og på
niveau med Vestegnen.
• 32,8 % af de ledige er kommet i job eller uddannelse seks måneder efter, de er blevet ledige,
det er 9,9 procentpoint under landsgennemsnittet. Der er tale om en ny måling, som netop er
offentliggjort for første gang og administrationen er ved at undersøge årsagen til placeringen
og vil arbejde målrettet på at forbedre resultaterne.
• 6,5 % af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er i deltidsarbejde sideløbende med, at
de modtager kontanthjælp, hvilket er lidt lavere end landsgennemsnittet.
• Samlet set er udgifterne til forsørgelsesydelser steget fra 893,5 mio. kr. i 2024 til 939,9 mio.
kr. i 2026 (forventet). Stigningen er særligt drevet af stigende udgifter til førtidspension, som
følge af Byrådets strategi om at afklare borgere på langvarig kontanthjælp til førtidspension.
Derudover drives udgifterne af den ekstraordinære tilgang af nye ledige a-dagpengemodtagere
i starten af 2026.
• Samlet set er udgifterne til beskæftigelsesindsatser øget fra 63,3 mio. kr. i 2024 til 72,2 mio.
kr. i 2025. Udgifterne forventes reduceret til 56,1 mio. kr. i 2026, dels som følge af
besparelserne vedrørende beskæftigelsesreformen og dels fordi der er indført nyt ”loft” over
kommunernes udgifter af typen ”Øvrig vejledning og opkvalificering samt mentorstøtte”.

Kilde: Høje-Taastrup Kommune, Arbejdsmarkeds- og Socialudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.