Nøgletal for det specialiserede socialområde for voksne november 2026 - ASU

Baggrund

Denne sag præsenterer nøgletal for udgifts- og aktivitetsudviklingen på det specialiserede
socialområde for voksne. Sagen præsenteres to gange årligt og følger
budgetopfølgningssagerne tidsmæssigt.
Nøgletallene viser denne gang, at udgifterne på området for 2026 forventes en smule lavere
end niveauet i 2025. Dette skyldes særligt, at mange sager vedrørende borgere på midlertidige
botilbud er blevet afsluttet. Udgifterne for 2025 lå på et gennemsnitligt niveau sammenlignet
med andre Vestegnskommuner.

Indstilling

At Arbejdsmarked- og Socialudvalget tager sagen til efterretning.

Sagsfremstilling

Formålet med nøgletallene er at give et overblik over udviklingen på området. I sagen
præsenteres samtidig data, der belyser effekten af nogle af de omstillinger, som er vedtaget de
seneste år af Byrådet.
De primære pointer for denne periode:

Siden 2023 og frem til 2025 er udgifterne til det specialiserede socialområde for voksne
steget. I 2026 forventes der et lille fald fra niveauet i 2025.

Stigningen fra 2023 til 2025 skyldes primært det største udgiftsområde, botilbud og
bomiljøer, hvor de stigende udgifter primært er drevet af, at den gennemsnitlige udgift
pr. botilbudsplads er stigende. Der ses desuden flere særligt omkostningstunge sager. I
2025 var der således 44 botilbudssager med en årlig udgift på over 2 mio. kr., heraf 6
sager med en årlig udgift på over 4 mio. kr.
Faldet fra 2025 til 2026 skyldes særligt, at mange sager vedrørende borgere på
midlertidige botilbud er blevet afsluttet. Nogle er kommet i egen bolig eller er flyttet hjem
til deres forældre, nogle er kommet i fængsel eller i retspsykiatrien og andre er flyttet på
plejehjem.

Gennem hele perioden fra 2023 til 2026 er udgifterne til kvindekrisecentre og
forsorgshjem steget med 47 pct. Dette skyldes især ændringer i statslige
refusionsregler, samt at antallet af borgere er steget med 35 pct. fra 2023 til 2026. I

2026 lader det imidlertid til, at stigningen er fladet lidt ud.
Samtidig i perioden fra 2023 til 2026 er udgifterne til alkohol- og stofmisbrugsbehandling
reduceret med ca. 22 pct. Dette skyldes dels mere opfølgning i sagerne, ændring i
serviceniveauet og et styrket samarbejde med Albertslund Rusmiddelcenter.

Administrationen har aktivt gennem de senere år arbejde med flere fokusområder, for at styrke
støtten til borgerne og styre udgifterne på området. Heraf kan følgende fremhæves:

Byrådet har investeret i sagsbehandlerressourcer, så det er muligt at følge hyppigt op på
borgere i botilbud og derved sikre at der er det rette match mellem botilbud og borger, at
den faglige kvalitet er i orden og at tilbuddet arbejder målrettet med at styrke borgerens
evne til at klare mest muligt selv. Der er opnået store økonomiske effekter af denne
opfølgning siden opstarten i år 2021. Alene i 2026 er der opnået en foreløbig økonomisk
besparelse på 11,8 mio. kr.

For borgere i midlertidige botilbud er sagsbehandlernes tætte opfølgning på kvalitet og
match ekstra vigtigt, da formålet med et midlertidigt botilbud er at borgerne kan klare
sige selv i egen bolig efterfølgende. Data viser, at 31 pct. af borgerne der afsluttes i
midlertidige botilbud, afsluttes helt uden støtte, og 40 pct. bliver afsluttet til egen bolig
med socialpædagogisk støtte, mens 22 pct. afsluttes til længerevarende botilbud.

SPIR er et tilbud til borgere med behov for fleksibel bostøtte, alle ugens dage og hele
døgnet. SPIR muliggør at flere borgere kan bo i selvstændig bolig i stedet for botilbud.
Målet med SPIR er at borgerne kan klare sig længst muligt i egen bolig med støtte. Data
viser, at 57 pct. af borgerne der afsluttes i SPIR, bliver afsluttet uden støtte, mens 21
pct. afsluttes til botilbud. Dette er på niveau med tidligere år og et godt resultat givet
målgruppens udfordringer.

Borgere der ikke er i stand til selv at søge en bolig kan opskrives på den boligsociale
anvisning. Der er aktuelt 21 borgere, som er opskrevet til boligsocial anvisning, og som
opholder sig på enten botilbud, forsorgshjem eller krisecentre og er vurderet klar til at
flytte i egen bolig. Der er tale om et nogenlunde stabilt niveau.

Siden kontanthjælpsreformen i juli 2025 har administrationen fulgt borgere i risiko for at
blive udsat af deres bolig, fordi det kan have betydning for tilgangen af borgere som har
behov for støtte. Administrationen er siden juli 2025 blevet orienteret om 140
indkaldelser til fogedretten, hvor et boligselskab har ønsket at ophæve en borgers

lejeaftale. Derudover har administrationen i samme periode modtaget 45 orienteringer
om huslejerestancer.
Da registreringen først er påbegyndt i forbindelse med reformen, er der ikke et
sammenligningsgrundlag for at vurdere niveauet, men udviklingen følges tæt både
antalsmæssigt og med fokus på at forebygge udsættelser af de berørte borgere.

Det fulde datasæt kan ses i bilaget, hvor hver tabel eller figur følges af en kort analyserende
tekst. Bilaget er opdelt i to dele. I første del er der nøgletal vedr. udgifter og mængder. I anden
del er der data vedr. effekten af nogle af de aktuelle strategiske udviklingsområder i HøjeTaastrup Kommune. I den del fokuseres blandt andet på arbejdet med at styrke opfølgningen i
botilbudssager, arbejdet med at nedbringe varigheden af misbrugsbehandlingsforløb samt
omstillingen fra botilbud til hjælp i borgerens eget hjem.