Spring til indholdet
Høje-Taastrup
Skift kommune
KøbenhavnHøje-TaastrupAlle kommuner

På dagsordenen 11. november, Økonomiudvalget, Høje-Taastrup

Udvikling af tilbudsviften

At Institutions- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender at: 1.

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Høje-Taastrup Kommune
Hvornår
Onsdag 11. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Næste skridt
Ved politisk godkendelse af sagen igangsætter administrationen den videre proces for lukning og afvikling af Byskolen. Det betyder at der vil være ca. 18-22 elever, der skal flytte skole i efteråret 2026.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på htk.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Økonomiudvalget besluttede på mødet 10-06-2026, at sagen skulle udgå med henblik på
yderligere oplysninger.
Med denne sag fremlægges forslag til udvikling af tilbudsviften på
specialundervisningsområdet, som en del af programmet ”Styrket almen” og programsporet
”Specialtilbud”, der skal styrke kvalitet, kapacitet og sammenhæng til almenområdet.
Tilbudsviften på specialområderne skal løbende tilpasses for at sikre, at den tager højde for, at
børn og unges behov, og tendenser i udfordringerne på området, ændrer sig over tid.
Samtidig med denne sag behandler Institutions- og skoleudvalget en sag om kvalitetsaftale
med Behandlingsskolerne, der ønsker at etablere en ny skole i Fløng, efter de har indgået en
rammeaftale med kommunen.

Indstilling

At Institutions- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender at:
1. Byskolen lukkes som led i udviklingen af den samlede tilbudsvifte på behandlings- og
specialundervisningsområdet i Høje-Taastrup Kommune.
2. administrationen går videre med den nødvendige myndighedsbehandling og vurdering
af elevernes fremtidige tilbud samt de nødvendige medarbejderprocesser med henblik på
en hensigtsmæssige afvikling af Byskolen og overgang til andre tilbud.

Behandling i Institutions- og Skoleudvalget 2. juni 2026

Alle undlod at stemme.

Behandling i Økonomiudvalget 10. juni 2026

Sagen udgik af dagsordenen.

Sagsfremstilling

Høje-Taastrup Kommune arbejder med at udvikle en bæredygtig og fagligt stærk tilbudsvifte på
specialundervisningsområdet. Målet er, at børn og unge så vidt muligt kan forblive i lokale
fællesskaber, når det er muligt, samtidig med at kommunen kan tilbyde den rette kvalitet
gennem tilstrækkeligt specialiserede tilbud til børn og unge med særlige behov, når det er
nødvendigt.
Som led i denne udvikling har Høje-Taastrup Kommune indgået en ny fælleskommunal
rammeaftale, sammen med 28 andre kommuner på Sjælland, for behandlings- og
specialundervisningstilbud. Rammeaftalen skal understøtte højere kvalitet, øget specialisering,
fælles kvalitetskrav og mere rentable og bæredygtige løsninger på området. Aftalen giver
mulighed for adgang til flere og mere specialiserede tilbud til børn og unge med sociale,

følelses- eller adfærdsmæssige udfordringer, som har omfattende skolefravær og behov for
behandling, og derfor i en periode har brug for et andet tilbud end på folkeskolen.
Høje-Taastrup Kommunes eget kommunale behandlings- og specialundervisningstilbud
”Byskolen”, blev etableret i 2025. Som et mindre tilbud har Byskolen begrænsede muligheder
for at samle den nødvendige faglige specialisering og kapacitet sammenlignet med større og
mere specialiserede private tilbud, der indgår under rammeaftalen.
Med det tværkommunale samarbejde om en fælles rammeaftale, er forudsætningerne for
udbud og drift på behandlings- og specialundervisningsområdet ændret væsentligt siden
etableringen af Byskolen. Det har givet anledning til en samlet vurdering af kommunens
tilbudsvifte. På den baggrund anbefaler administrationen, at Byskolen lukkes som led i
udviklingen af en mere specialiseret og bæredygtig tilbudsvifte på behandlings- og
specialundervisningsområdet i Høje-Taastrup Kommune.
Høje-Taastrup Kommune står overfor en strategisk udvikling af tilbudsviften på behandlingsog specialundervisningsområdet på børne- og ungeområdet. Samtidig arbejder kommunen
med at styrke deltagelsesmulighederne for flere børn og unge tættere på almenområdet, samt
videreudvikle kvaliteten i de tilbud som skal understøtte børn og unge med behov for
behandling- og specialundervisning.
Med den fælleskommunale rammeaftale for behandlings- og specialundervisningstilbud, som
Høje-Taastrup Kommune, sammen med 28 andre kommuner på Sjælland, har indgået med
private tilbud, forventes en væsentlig udvidelse af den lokale kapacitet med flere og mere
specialiserede tilbud fra skoleåret 2026/2027. Derudover har Behandlingsskolerne søgt om at
etablere og indgå en kvalitetsaftale om en ny skole i kommunen. Det giver nye muligheder for
at tilbyde børn og unge med omfattende sociale, følelsesmæssige, psykiske eller
adfærdsmæssige vanskeligheder, mere målrettede, specialiserede og lokale
undervisningstilbud i kommunen til fordelagtige priser.
Den fremtidige tilbudsvifte på behandlings- og specialundervisningsområdet vil, under
forudsætning af politisk godkendelse af Behandlingsskolernes kvalitetsaftalen og etablering af
en skole i den vestlige del af kommunen i Fløng med 42 pladser, bestå af kommunens eget
tilbud ”Byskolen” med 40 pladser, det private tilbud Basen med 55 pladser, beliggende i den
østlige del af kommunen, samt køb af pladser uden for kommunen. Samlet set indebærer dette
en mere specialiseret og faglig differentieret lokal tilbudsvifte sammenlignet med i dag og en
høj kapacitet på 137 pladser, uden at kommunen forpligtes til at anvise elever til bestemte
private tilbud.
Mens arbejdet med at styrke almenområdet skal understøtte, at flest mulige børn og unge kan
trives i almene fællesskaber, viser udviklingen på området samtidig et stigende behov for
specialiserede indsatser til børn og unge med omfattende mistrivsel, skolefravær og
skolevægring. Tilbuddene under rammeaftalen vurderes samlet set at have en højere
specialisering til denne målgruppe samtidig med mere ensartet kvalitetskrav og større
fleksibilitet i kapaciteten. Tilbuddene har mere målrettede indsatser, herunder til alvorlige
skolefraværsproblematikker, som er en af de væsentligste drivere for mistrivsel hos børn- og

unge samt stigende udgifter på området.
Byskolen blev etableret i oktober 2025, som en sammenlægning af Flønghuset og
Udskolingstilbuddet og har plads til op til 40 elever fra 0-10. klasse. Byskolen er etableret som
et bredt behandlings- og specialundervisningstilbud. Selvom det med samlingen af Flønghuset
og Udskolingshuset er lykkes at udvide elevgrundlaget, kan det være vanskeligt at opretholde
robuste og specialiserede faglige miljøer omkring specifikke elevbehov samt en stabil
kapacitetsudnyttelse i et tilbud, der alene baserer sig på kommunens eget elevgrundlag. Som
et mindre tilbud er Byskolen derfor sårbar overfor udsving i elevgrund og kapacitetsbehov.
Med den øgede lokale kapacitet, som følge af rammeaftalen og med tilbud, der i højere grad er
organiseret omkring specialiseret behandlingsindsatser til elever med specifikke og komplekse
behov, er forudsætningerne for den samlede tilbudsvifte imidlertid ændret væsentligt siden
etableringen af Byskolen. Med flere lokale og mere specialiserede tilbud kan der forventes en
øget efterspørgsel på de private tilbud, hvilket kan udfordre et tilstrækkeligt elevgrundlaget på
Byskolen.
Under forudsætning af, at Byrådet godkender Behandlingsskolernes ansøgning om at etablere
en skole i Fløng og en kvalitetsaftale med kommunen, er det administrationens vurdering at
den nye lokale kapacitet samlet set er tilstrækkelig uden det kommunale tilbud ”Byskolen”.
Kommunen vil fortsat kunne opfylde sin forsyningsforpligtelse og tilbyde relevante behandlingsog skoleundervisningstilbud til børn og unge gennem de eksterne tilbud under rammeaftalen
samt øvrige specialundervisningstilbud i andre kommuner. De eksterne tilbud under
rammeaftalen vil samtidig kunne tilbyde en bredere vifte af indsatser omkring barnet og
familien, herunder fraværsindsatser og familiebehandling, udover det serviceniveau, som
Byskolen kan tilbyde. Samtidig vurderes den samlede tilbudsvifte med større anvendelse af
rammeaftaledækkede tilbud at give et mere økonomisk bæredygtigt grundlag for områdets
fremtidige kapacitet og drift.
På den baggrund vurderer administrationen at en omlægning af tilbudsviften, med større
anvendelse af tilbud under rammeaftalen, vil understøtte en mere bæredygtig, specialiseret og
fleksibel udvikling af behandlings- og specialundervisningsområdet i Høje-Taastrup Kommune.
Administrationen anbefaler derfor at lukke Byskolen som led i denne udvikling.
Byskolen forventes, 01-08-2026, at have mellem 18-22 elever fordelt på 0. – 10. klasse, idet
flere elever forventes at afslutte deres skoleforløb ved skoleårets afslutning, mens 5 elever
endnu ikke er opstartet i tilbuddet. Eleverne er fordelt på mange klassetrin med relativt få
elever pr. årgang, der forventes: 7 elever fra 2. – 5 klasse, 4 elever fra 6. - 7. klasse og 11
elever fra 9 – 10. klasse.

Videre proces

Ved politisk godkendelse af sagen igangsætter administrationen den videre proces for lukning
og afvikling af Byskolen. Det betyder at der vil være ca. 18-22 elever, der skal flytte skole i
efteråret 2026. Heraf er 5 elever endnu ikke startet på Byskolen, 6 elever er nye elever startet i
dette skoleår, 7 elever er fra det tidligere “Flønghuset”, og 4 elever er fra det tidligere
“Udskolingsstilbuddet”.

Når eleverne skal flytte skole, vil der blive gennemført en individuel og faglig vurdering
af elevernes behov og fremtidige tilbud. Administrationen vil i dialog med forældre og relevante
fagpersoner sikre, at der tilrettelægges hensigtsmæssige overgangsforløb for det enkelte barn,
så der skabes størst mulig kontinuitet og tryghed i overgangen til et nyt tilbud.
Der igangsættes samtidig den nødvendige proces i forhold til medarbejdere, MED-system og
faglige organisationer. Administrationen vil i den forbindelse arbejde for at understøtte en så
tryg og hensigtsmæssig overgang som muligt for medarbejderne.
I forbindelse med den videre proces kan overdragelse af opgaven med behandlings- og
specialundervisning til andre behandlingsskoler være omfattet af reglerne om
virksomhedsoverdragelse. Hvis reglerne om virksomhedsoverdragelse finder anvendelse, vil
berørte medarbejdere som udgangspunkt have ret til at overgå til den nye arbejdsgiver på
eksisterende løn- og ansættelsesvilkår. Formålet med
reglerne om virksomhedsoverdragelse er at sikre kontinuitet og tryghed for både medarbejdere
og børn i forbindelse med overgangen til et nyt tilbud.
For børn og unge kan en virksomhedsoverdragelse samtidig understøtte større stabilitet og
genkendelighed i hverdagen, hvis kendte medarbejdere fortsætter omkring børnene i et nyt
tilbud. Hvorvidt reglerne om virksomhedsoverdragelse finder anvendelse, afhænger blandt
andet af elevernes placering og den konkrete organisering af opgaverne i forbindelse med
overgang til nye tilbud.
Administrationen vil i givet fald gennemføre den nødvendige proces i forhold til medarbejdere,
faglige organisationer og MED-systemet i overensstemmelse med gældende regler og
aftaler. Tidspunktet for den endelige afvikling af Byskolen vil afhænge heraf, og den konkrete
tidsplan vil derfor blive tilrettelagt, så der sikres størst muligt kontinuitet og tryghed for børn,
unge og medarbejdere.

Økonomi

De økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser indgår i arbejdet med budget
2027, herunder tilpasning af kapacitet og den fremtidige tilbudsvifte på området.
11-11-2026 Sagen genoptages
Sagen genoptages hermed, og der er udarbejdet et notat, der supplerer
sagsfremstillingen til behandling af sagen.
Sagen blev første gang fremlagt i juni 2026, hvorfor oplysningerne i sagen om status og
konsekvenser for elever er justeret i forbindelse med skift af skoleåret 2026/2027:
Byskolen har, pr. 01-10-2026, 19 elever fordelt på 0. – 10. klasse. Eleverne er fordelt på
mange klassetrin med relativt få elever pr. årgang. Der er 8 elever fra 1. – 5 klasse, 4
elever fra 6. - 7. klasse og 7 elever fra 8 – 10. klasse.

Idet sagen fremlægges efter vedtagelse af budget 2027, indarbejdes de økonomiske
konsekvenser af lukning af Byskolen i forbindelse med 1. budgetopfølgning 2027 og som
teknisk korrektion til budget 2028-2031.
Sagen er vedlagt et notat, som beskriver forskellige modeller og processer for udvikling af
tilbudsviften på området for behandlings- og specialskoler, herunder muligheden for
virksomhedsoverdragelse ved lukning af Byskolen.
Der pågår aktuelt MED-høring af sagen. Resultatet af høringen vil blive vedlagt sagen
som bilag efter høringsfristens udløb, 04-11-2026.

Kilde: Høje-Taastrup Kommune, Økonomiudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.