Spring til indholdet
Høje-Taastrup
Skift kommune
KøbenhavnHøje-TaastrupAlle kommuner

På dagsordenen 11. november, Økonomiudvalget, Høje-Taastrup

Parkeringsforhold ved institutionen Drømmekilden Valby Søndergade 2

At Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet godkender, 1. at parkeringspladsen udvides 2. at omkostningerne finansieres via eksisterende anlægsbevilling til ombygning af institutionen og via driftsbudgettet til drift af udearealer på kommunale ejendomme

Trafik og cyklerSkoler og børnBudget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Parkeringspladsen udvides
  • Omkostningerne finansieres via eksisterende anlægsbevilling til ombygning af
Hvem
Økonomiudvalget, Høje-Taastrup Kommune
Hvornår
Onsdag 11. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på htk.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Økonomiudvalget besluttede på sit møde 07-10-2026 at udsætte sagen.
Parkeringsforholdene ved Drømmekilden blev besigtiget på årets vejbesigtigelse. Byrådet
besluttede efterfølgende 26-08-2026, at problemstillingen skulle forelægges i særskilt
mødesag.

Indstilling

At Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet godkender,

1. at parkeringspladsen udvides

2. at omkostningerne finansieres via eksisterende anlægsbevilling til ombygning af
institutionen og via driftsbudgettet til drift af udearealer på kommunale ejendomme

Behandling i Teknisk Udvalg 29. september 2026

Udvalget stiller ændringsforslag om at der etableres en sti fra Blåkildegårdens
parkeringsplads.
Ændringsforslaget anbefales med bemærkning om, at administrationen udfærdiger et
notat om løsningens økonomi.

Behandling i Økonomiudvalget 7. oktober 2026

Udsættes.

Sagsfremstilling

Den eksisterende parkeringsplads er lille, og den fungerer dårligt, da dimensionerne er
uhensigtsmæssige. På vejbesigtigelsen blev der stillet forslag om at udvide parkeringspladsen
mod nord, som vist på vedlagte skitse (bilag1).
Den eksisterende parkeringsplads har nogle uhensigtsmæssige mål, og derfor er det ikke lige
til at opgøre, hvor mange biler der er plads til. Samtidigt er det særdeles vanskeligt at bakke ud
på grund af pladsmangel, og det skaber kaotiske situationer, hvor nogle vil ind, mens andre vil
ud. Det er ganske ubehageligt at bakke ud måske af et par gange, hvis bilerne er parkeret tæt,
når andre forældre holder utålmodigt og venter på en ledig parkeringsplads. Det forringer
flowet og derved kapaciteten om morgenen.
Der skal fældes tre større træer, som bliver reetableret med nogle mindre træer.

På vejbesigtigelsen blev det drøftet, om forældre og personale kunne henvises til at benytte
parkeringspladsen ved Blåkildegård, som i dagtimerne sædvanligvis er meget lidt benyttet. Det
er muligt at gå fra parkeringspladsen langs fortovet på Valby Søndergade. Strækningen fra
parkeringsplads til indgangsdør er ca. 110 m.
Der er også mulighed for at anlægge en lidt kortere adgangsvej fra parkeringspladsen til
bagsiden af institutionen og frem til indgangsdøren. Denne strækning er ca. 90 m lang. Den lidt
kortere forbindelse bag om institutionen kræver dog etablering af åbning i hegnet og anlæg af
en sti på en del af strækningen, hvor der i dag er græs. Da afstanden kun er minimal kortere,
kan en sådan løsning ikke anbefales.
De to ruter fra parkeringspladsen bag Blåkildegård til indgangen i Drømmekilden er vist på
bilag 2.
Administrationen anbefaler, at parkeringspladsen udvides. Omkostningerne på ca. 100.000 kr.
finansieres delvist via restbudgettet på 58.000 kr. til ombygning af institutionen og delvist via
driftsbudgetet til udearealer på kommunale ejendomme.
11-11-2026 sagen genoptages.
Økonomiudvalget efterspurgte yderligere oplysninger på møde 07-10-2026. Der vedlægges
notat som bilag 3.

Kilde: Høje-Taastrup Kommune, Økonomiudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.