Besluttet 10. august, By- og Planudvalget, Hvidovre
15. Orientering - Økonomirapportering pr. 30. juni 2026 - By- og Planudvalget
Direktøren indstiller til By- og Planudvalget 1. at tage økonomirapportering pr. 30. juni 2026 til efterretning
Kort fortalt
- Forslaget
- Tage økonomirapportering pr. 30. juni 2026 til efterretning
- Hvem
- By- og Planudvalget, Hvidovre Kommune
- Hvornår
- Mandag 10. august 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren indstiller til By- og Planudvalget
1. at tage økonomirapportering pr. 30. juni 2026 til efterretning
Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt er udarbejdet af Center for Økonomi og Personale.
Forventninger til kommunens samlede økonomi for 2026 I den samlede økonomirapportering pr. 30. juni 2026 forventes et nettomindreforbrug på godt 15 mio. kr., hvor områderne inden for servicerammen samlet set forventes overholdt.
Uden for servicerammen forventes merindtægter fra efterregulering af grundskyld vedrørende tidligere år på godt 9 mio. kr. samt indtægter fra grundejere ved indfrielse af stigning i grundskyld på ca. 6 mio. kr.
By- og Planudvalget har ikke særskilt budgetramme. Udvalgets opgaver vedrører kommunens opgaver vedrørende byudvikling, det planmæssige område samt byggeområdet og parkeringsforhold. Udgifterne til udførelse af disse opgaver er budgetmæssigt placeret under Økonomiudvalget samt under Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.
Forbrug, budget og forventet afvigelse på de omfattede områder under Økonomiudvalget fremgår af bilag ”By- og Planudvalget – økonomirapport pr. 30. juni 2026”.
Politiske beslutninger og aftaler Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. januar 2025, punkt 9, ny koordineret økonomirapportering, status for anlægssager og budgettets udmøntningsplan. Kommunalbestyrelsen besluttede samtidig, at der gives en årlig orientering om økonomien i marts måned, hvor Økonomiudvalget får et tidligt varsel på særlige opmærksomhedspunkter ift. den økonomiske udvikling i årets første måneder og den forventede økonomiske udvikling resten af året.
Kommunalbestyrelsen godkendte den 15. december 2020, pkt. 8, Principper for Økonomistyring som nyt kasse- og regnskabsregulativ med ikrafttrædelsesdato den 1. januar 2021. Principperne er senest revideret i juni 2026.
Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.
Retsgrundlag Bekendtgørelse af lov om kommuners styrelse, nr. 69 af 23. januar 2024, § 42, stk. 7. Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere regler for indretningen af kommunens kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ, hvori der tillige optages forskrifter vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og regnskabsvæsenet. Regulativet tilstilles den kommunale revision, som tillige skal underrettes om alle ændringer af regulativet, før de sættes i kraft.
Det følger herudover af pkt. 5.2.2 i Hvidovre Kommunes ”Principper for Økonomistyring, at der udarbejdes økonomirapportering pr. 31. marts, 30. juni og 30. september, som forelægges fagudvalgene, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Høring Der er ingen høringspligt i denne sag.
Klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser Der er ingen klima-, miljø- eller bæredygtighedsmæssige konsekvenser i denne sag.
Beslutning
Ad 1. Taget til efterretning.
Kilde: Hvidovre Kommune, By- og Planudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.